Her er det ægte Renoir-billede, som hænger i Chicago.
Foto: Wikimedia Commons, Pierre-Auguste Renoir

Her er det ægte Renoir-billede, som hænger i Chicago.

Kunst

Trump nægter at indrømme, at hans (beviseligt) falske Renoir-maleri er falsk

Den amerikanske præsidents biograf påstår, at Trump har pralet med sit Renoir-billede. Det originale maleri hænger dog på et kunstmuseum i Chicago.

Kunst

Siden 1933 har Chicago Institute of Art haft værket 'Les Deux Sœurs (Sur la terrasse)' hængende til udstilling.

Billedet er malet af den franske impressionist Pierre-Auguste Renoir i 1881, købt af den franske kunsthandler Paul Durand-Ruel samme år, solgt videre af samme til Annie S. Coburn fra Chicago i 1925, som ved sin død i 1932 lod maleriet gå videre til museet i Chicago.

Hvor det altså har været lige siden.

Der er bare lige det, at USA's præsident, Donald Trump, også ejer værket.

Eller. Det påstår han i hvert fald.

I den amerikanske podcast 'Inside the Hive' taler de i denne uge med Timothy O'Brien, der har skrevet biografien 'TrumpNation'. Her fortæller biografen om en flyvetur i Donald Trumps privatfly, hvor et billede nærmest identisk med 'Les Deux Sœurs (Sur la terrasse)' - 'To søstre (på terrassen)' - hænger og pynter.

O'Brien genfortæller, at han han spurgte ind til det. Og at Trump fortalte, at det var en ægte Renoir.

»Donald, det er det ikke«, fortæller O'Brien, at han i sin tid sagde til den nu amerikanske præsident. »Jeg voksede op i Chicago. Det der er en Renoir ved navn 'Les Deux Sœurs (Sur la terrasse)', og den hænger på væggen i Art Institute of Chicago«.

»Og den er ikke original«, skulle Trump have svaret.

Som med så meget andet omhandlende den siddende amerikanske præsident, har det bragt stort postyr med sig. For hvem har egentlig ret?

Ja, det har museet i Chicago - med mindre der altså findes to udgaver af det samme billede, hvilket sagkundskaben ikke kender til, at der skulle gøre.

På Twitter, Trumps eget favoritmedie, er der allerede stor diskussion af sagen. Blandt andet denne bruger, som gør opmærksom på, at Trumps billede er skåret ind i siden, så det passer i en standardramme.

Til Chicago Tribune siger Amanda Hicks, talsperson for Chicago Institute of Art, at museet er »overbevist om, at vores version er ægte«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce