Den kontroversielle kunstner Uwe Max Jensen er kendt for sine provokerende værker.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (arkivfoto)

Den kontroversielle kunstner Uwe Max Jensen er kendt for sine provokerende værker.

Kunst

Provokunstner bliver væk fra retten og taber sag til muhammedtegner

Uwe Max Jensen skal bl.a. betale 100.000 kroner til tegner Kurt Westergaard.

Kunst

Den nordjyske provokunstner Uwe Max Jensen er for anden gang udeblevet fra et retsmøde i en sag om krænkelse af ophavsret.

Det står klart, efter at han fredag morgen ikke mødte op i Retten i Aalborg.

Dommer Lars Krunderup har derfor afsagt en såkaldt udeblivelsesdom, der betyder, at Uwe Max Jensen taber sagen.

»Vi kan ikke gå længere ind i materien, når han ikke dukker op. Så må man tage det som udtryk for, at der ikke er indvendinger mod de nedlagte påstande, siger Lars Krunderup.

Dermed skal Uwe Max Jensen betale 100.000 kroner til tegner Kurt Westergaard og 33.750 til fotograf Michael Drost-Hansen for at have krænket deres ophavsret.

Sag anlagt af journalistforbund

Uwe Max Jensen har lavet et maleri med titlen 'Gemmeleg'. Det forestiller en flygtningepige med en bombe i turbanen siddende foran en betjent på motorvejen.

Maleriet er angiveligt inspireret af Kurt Westergaards berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Maleriet leder også tankerne hen på Michael Drost-Hansens pressefoto af en flygtningepige, der leger med en betjent på motorvejen.

Ifølge Dansk Journalistforbund, der har anlagt sagen på vegne af tegneren og fotografen, er der tale om krænkelse af ophavsretten.

Det har Uwe Max Jensen afvist. Han har på sin blog skrevet, at der er tale om en parafrase, en fri bearbejdning af en anden kunstners værk.

Sagen var oprindelig berammet til februar, men dengang sygemeldte Uwe Max Jensen sig.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce