Privat forskning på museer lapper hul efter »blodige« besparelser

Netop som universiteterne er blevet underlagt store sparekrav, fortsætter Ny Carlsberg Fondet millionstøtten til forskerstillinger på danske kunstmuseer.

Kunst

Da kunsthistorikerne på Esbjerg Kunstmuseum planlagde en udstilling om efterkrigstidens kunst, blev de klar over, at de ikke kunne komme så dybt, som de ville.

Museet ville i samarbejde med to andre kunstmuseer undersøge, hvad der blev af de store kunstnere fra dengang og af idealerne om at forbedre hverdagslivet med kunst. Og de ville trække linjerne op til samtidskunsten og undersøge, hvordan moderne kunstnere arbejder med kunst, som vil ændre samfundet.

»Vi ville se på, om efterkrigstidens kunst rent faktisk kom til at præge samfundet, eller om det var en idealforestilling. Det er spørgsmål af vital betydning for kunsthistorien og for samfundet i det hele taget, men vi ville aldrig kunne nå til bunds i det med de forskningsressourcer, vi har«, siger direktør på Esbjerg Kunstmuseum, Inge Merete Kjeldgaard.

Nu får både esbjergenserne og en række andre danske kunstmuseer muligheder for at stikke dybt. Med et initiativ og en portion penge fra Ny Carlsberg Fondet ansættes i den kommende tid fem postdoc-forskere på seks museer landet over.

Det er fantastisk velgørende for os, at fondet dækker i en tid, hvor staten sparer på forskning og kultur i et omfang, jeg ikke kan huske mage til i min tid.

Fondet går dermed ind og lapper et hul få uger efter, at små fag er lukket ned og forskere fyret på universiteterne, og egentlig varetager fondet dermed en »væsentlig offentlig opgave i et demokratisk samfund«, siger kunstmuseets leder:

» Det er fantastisk velgørende for os, at fondet dækker i en tid, hvor staten sparer på forskning og kultur i et omfang, jeg ikke kan huske mage til i min tid. Det her er en chance for os for at nå til bunds i en kunsthistorisk og samfundsrelevant problemstilling, som vi aldrig ellers ville kunne få belyst i den her målestok«.

Nedskæringstider

Allerede for nogle år siden begyndte Ny Carlsberg Fondet at finansiere kunstvidenskabelige ph.d.-projekter på museerne, og nu er man i gang med også at skyde 15 treårige postdoc-projekter i gang.

Det at bevilge forskerstillinger på offentlige institutioner er traditionelt en statsopgave, men der er lavvande i de humanistiske forskningskasser, siger professor og bestyrelsesmedlem i Ny Carlsberg Fondet Morten Kyndrup.

»Det her forskningsprogram er ikke sat i gang på grund af de aktuelle nedskæringer: Ideen har ligget i varmeskabet nogle år, og det ligger inden for vores fundats at støtte kunstlivet bredt. Men når det sker i en tid med nedskæringer, er det ikke ukært for os, at vi kan være med til at afbøde noget, som ser ud til at blive blodigt«, siger han.

Han mener, at forskningsverdenen kun har set toppen af isbjerget:

Annonce

»Den humanistiske forskning står tilsyneladende forrest, når der skæres og hugges i de her år. Kunstvidenskabelige fag er hårdt ramt, og nogle effekter vil først slå igennem om nogle år«.

Det er første gang, at fondet i deres »århundredgamle historie« målrettet støtter et forskningsprogram, siger Kyndrup.

Programmet er bygget op, så museerne formulerer et forskningsfelt, de har brug for at få belyst. De indgår samarbejde med et universitet, som opslår en postdoc-stilling. Og fondet betaler ved kasse 1.

Kulturforskelle

Museerne og universiteterne tvinges dermed til at samarbejde, understreger Morten Kyndrup.

»Historien viser, at universiteter og museer ikke er særlig gode til at udveksle viden. Det synes de selv, men det synes vi så ikke«, siger han.

»Med en generalisering er museerne gode til at passe deres samlingshistoriske forskning og mindre gode til at få øje på de impulser og perspektiver, der rører sig uden for museumsverdenen. Og universitetsforskerne er gode til at udvikle nye perspektiver på museernes arbejde, men er måske mindre gode til at omsætte de perspektiver i praksis«.

På Esbjerg Kunstmuseum glæder man sig til at se en af de nye postdoc-forskere.

Men er det ikke statens opgave at fyre op under den kunstvidenskabelige og humanistiske forskning?

»Det er meget enkelt at svare på: Jo. Det er absolut ikke en fondsopgave. Det er samfundsrelevant forskning, og selv om det er helt fantastisk, at private fonde vil støtte, er det stadig statens opgave at opbygge et forskningsmæssigt fundament for museerne. Det fundament er ved at forsvinde, sådan som der spares og generelt satses på, at forskning skal være resultatorienteret og nyttig her og nu«, siger direktør Inge Merete Kjeldgaard.

Kulturminister Bertel Haarder (V) roser i en mail sendt på en travl dag projektet for at koble universiteter og museer:

»Det vil styrke forskningen begge steder«, skriver han og understreger, at staten yder omkring 400 mio. kroner årligt til museerne, herunder til forskningen, ligesom man via Kulturministeriets Forskningsudvalg yder direkte støtte til forskningsprojekter på museerne.

»Men jeg er stor tilhænger af, at museerne også henter private midler – det underbygger pluralismen i forskningen, at man har mere end én finansieringskilde«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce