Bar. Donald Drump tegnet som Gud skabte ham. Den fulde version af tegningen ses nederst i artiklen. Tegning: Illma Gore
Foto: "Make America Great Again" 11"x14" Pastel Pencils, 2016

Bar. Donald Drump tegnet som Gud skabte ham. Den fulde version af tegningen ses nederst i artiklen. Tegning: Illma Gore

Kunst

Donald Trump med mikropenis bliver censureret

Kommentar. Hør her - der er ikke noget i vejen med at have en lille pik. Eller lange bryster, for den sags skyld.

Kunst

Den australske kunstner Illma Gore uploadede i midten af februar denne blyantstegning – med titlen ’Make America Great Again’ – af præsidentkandidaten Donald Trump i en privat facebookgruppe. Det skulle hun nok ikke have gjort. Snart blev hun blokeret og lukket ned af Facebook, der som bekendt har det meget anstrengt med nøgenhed på sit sociale medie.

Spørgsmålet er, hvorfor kunstneren har tegnet Trump nøgen? Illma Gore (så vidt vides ikke i familie med den navnkundige Al Gore), der beskriver sig selv som »kønsflydende futurist« forklarer sig således.

Kilde: AP

»Ideen var at tage en mand, der er stolt af sit image og omdømme, og konfrontere ham med det. For at fremkalde en reaktion fra folk, god eller dårlig. Fordi jeg ikke tror på, at dine kønsorganer definerer dit køn, magt eller status. Dybest set kan du være et kæmpe pikhoved, uanset hvad der er i dine bukser«, fortalte Illma Gore onlinemagasinet Hyperallergic.

Kønspolitisk frontrunning eller sexisme?

Sådan kan man jo forsvare sit projekt som en slags kønspolitisk frontrunning. Man kunne også bare kalde det sexisme.

Men det er selvfølgelig en smart måde at gøre karriere på: at tegne den mest kontroversielle magtfigur lige nu og lave lidt nøgenfjolleri med en lille pik og blive censureret fra Facebook. Kunstneren er også forarget over, at eBay ikke vil sælge hendes tegning, og har som modsvar til Trumps juridiske afdeling lagt tegningen i høj opløsning på sin hjemmeside og lover at donere 100 dollars, hver gang nogen henter den.

Nu går historien verden rundt, fra netavis til netavis. Havde Politiken mon bragt denne notits, hvis nogen havde tegnet Hillary Clinton med lange bryster? Næppe.

Men hør her: Der er ikke en skid i vejen med at have en lille pik. Eller nogle lange bryster for den sags skyld. Amerikanerne får den præsident, de har fortjent. Og således udløb endnu 15 minutters berømmelse på internettet.

Foto: Illma Gore

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce