PENGETÅRN. Andy Warhols kunstneriske gengivelse af 40 2-dollar-sedler fra 1962 i silke rager op som et tårn af penge på udstillingen med et lærred, der er to meter højt og en halv meter bredt.
Foto: Kunsthalle Baden-Baden

PENGETÅRN. Andy Warhols kunstneriske gengivelse af 40 2-dollar-sedler fra 1962 i silke rager op som et tårn af penge på udstillingen med et lærred, der er to meter højt og en halv meter bredt.

Kunst

Museumsleder: »Kunstnere har næsten altid set kritisk på penge, formentlig fordi de sjældent har haft dem«

Johan Holten står bag udstilling om pengenes historiske rolle. Udstillingen finder sted på kunstmuseet og kasinoet i Baden-Baden.

Kunst

Sokkerne er sorte og af mærket Puma. De ligner den slags sportsstrømper, man kan få et dusin af for en ’hund’ i enhver discountbutik, og så ville de endda være rene. Men nu er sokkerne tydeligt beskidte og ligger i en glasmontre på det fine gamle kasino i en af Europas rigeste byer, Baden-Baden i det sydvestlige Tyskland. Og prisen er såmænd 200.000 kroner.

I 2009 blev de skidne Puma-sokker nemlig ophøjet til kunst, da den schweiziske kunstner Christoph Büchel tog dem af på messen Frieze i London og satte dem til salg. Samme dag blev de solgt for 20.000 pund, hvilket rundt regnet svarer til de 200.000 kroner. Til daglig er værket, som kort og godt har titlen ’Socks’, at finde på et galleri i Zürich, men indtil 19. juni kan de ses i kasinoet som en del af udstillingen ’Gutes böses Geld’ (’Gode onde penge’), kurateret af den danske leder af byens kunstmuseum, Johan Holten.

»Sokkerne blev solgt på kunstmessen i London, dagen før Lehman Brothers krakkede i USA og satte gang i den store finanskrise. Det er en provokation fra kunstneren, som viser, hvor langt ud vi var kommet med vores forbrug af penge. At en eller anden har givet 200.000 kroner for et par beskidte sokker – og så dagen før hele lortet krakker – er jo en absurditet. Køberen ville vel bare vise, at han havde råd til at købe dem som trofæ. Lidt ligesom dem, der har råd til at købe en Picasso, uanset prisen – uden sammenligning i øvrigt«, griner Johan Holten, da vi når frem til vitrinen med sokkerne.

Da sokkerne skulle køres til Baden-Baden over grænsen fra Schweiz, var tolderne stærkt mistænksomme. De var sikre på, at der måtte gemme sig stoffer i det beskidte stof, eller at de blev udsat for en udspekuleret joke. Men frem nåede de små sorte beklædningsgenstande, som nu ligger i kasinoet i Baden-Baden som et bevis på C.V. Jørgensens gamle sanglinje om, at »penge lyver aldrig, de lugter kun lidt«.

Dansende pengeglæde

Det er i høj grad netop pengenes rolle som den faktor, der kan ændre et menneskes liv i positiv eller negativ retning, der er omdrejningspunktet for udstillingen i Kunsthalle Baden-Baden. Den breder sig ud over teatret, bymuseet og især det berømte kasino som et Gesamtkunstwerk (et værk, der forener flere kunstværker).

»Vi er så heldige, at vi har fået lov at låne nogle af de første kunstværker, som overhovedet viser penge, og et assyrisk gældsbevis med inskriptioner i brændt ler. Dengang var der noget dæmonisk over dem, der forvaltede pengene, i en moraliserende kunst – som for eksempel Lucas Cranachs maleri fra 1522 af en rigmand, der tager en ung pige på brysterne, fordi pengene køber ham lov, eller flamlænderen Marinus van Reymerswaeles billede af to grådige skatteopkrævere fra 1540. Dengang var penge og handel med dem ikke positivt – at dømme ud fra kunsten«, siger Johan Holten.

Penge er et konkret historisk koncept, som er bundet til den tid, de bliver brugt i. Derfor forandrer deres betydning sig i reglen snarere end i undtagelsen

I forordet til udstillingens katalog skriver han om den tjekkiske filosof Tomas Sedlacek, der hævder, at økonomi oprindelig langtfra kun handlede om effektive markeder og rationelt tænkende aktører. Det drejede sig i høj grad også om moral, mener han.

Annonce

Den 39-årige museumsinspektør, der er tidligere balletmester og bror til operachef Kasper Holten, har svært ved at skjule sin begejstring for den udstilling, han har drømt om at lave i årevis, og han danser nærmest fra værk til værk under vores rundtur. Penge har altid fascineret Johan Holten. Måske fordi han er barnebarn af tidligere økonomiminister Poul Nyboe Andersen og søn af forhenværende direktør for Nationalbanken Bodil Nyboe Andersen.

»Det er interessant, at vores opfattelse af penge er så stationær. Vi tror, at penge altid har været opfattet sådan, som vi gør nu, hvor penge er status og adgangsbillet til livets goder som for eksempel shopping. Men udstillingen her viser, at det ikke altid har været sådan«, som han siger.

»Før i tiden betragtede man penge som et onde, mens det var det religiøse, der kunne give adgang til et bedre liv i det hinsides. Her på Jorden var de sociale roller noget, man arvede, og det kunne der ikke ændres på«, som han siger.

Følelser på spil

Udstillingen skildrer opfattelsen af penge gennem tiderne. Med tiden blev pengene symbol på velstand og noget godt, indtil Karl Marx dukkede op med sin ’Das Kapital’ – som naturligvis også er udstillet – og stillede spørgsmål om kapitalens udnyttelse af andre. Også den liberalistiske nationaløkonom Adam Smiths hovedværk, ’Nationernes velstand’, er at finde blandt kunstværkerne.

»Kunstnere har næsten altid set kritisk på penge, formentlig fordi de sjældent har haft dem. I 1960’erne kom popkunsten, samtidig med at man frygtede, at fysiske betalingsmidler ville udgå«, forklarer Johan Holten.

»Den franske kunstner Yves Klein skabte et komplet immaterielt værk, som man skulle betale med guld. Certifikatet, der viste, at man havde købt værket, brændte han af på Seinens bred og smed guldet i vandet, hvor det forsvandt. Mange har senere uden held forsøgt at dykke ned og finde det«.

I 1971 opgav man endegyldigt tanken om, at penge kunne gøres op i guld. Den manglende mulighed for at veksle penge til noget fysisk fik Andy Warhol til at male pengesedler som et rent visuelt tegn, der kun kunne referere til sig selv for at vise sin værdi.

»Det er ret heldigt eller sjovt, at der er kommet en diskussion i Tyskland om at begrænse brugen af kontanter til beløb under 500 euro samtidig med åbningen af vores udstilling. Det er igen interessant at kigge en lille smule tilbage, fordi der var en stor frygt for noget nyt og ubegribeligt, da man droppede guldstandarden som den absolutte dækning af pengenes værdi. Den opstandelse er der ikke mange, som husker i dag. Det er sjovt at se, at der nu igen dukker så mange følelser op i debatten om den eventuelle afskaffelse af kontanter, fordi de kan bruges af terrorister og forbrydere, som ikke vil spores«, siger Johan Holten og konkluderer:

Annonce

Annonce

»Vi har en tendens til at tro, at vores nuværende forhold til penge er universelt gyldigt, at det altid har været sådan og altid vil være sådan, som det er nu. Men penge er et konkret historisk koncept, som er bundet til den tid, de bliver brugt i. Derfor forandrer deres betydning sig i reglen snarere end i undtagelsen«.

Vi forlader kunsthallen, der blev indviet i 1909, og går gennem en lille park til Baden-Badens berømte kasino fra 1766, der er indrettet i en pompøs efterligning af barokken som en kuriøs blanding af et slot og et bordel – eller »en feberkulisse«, som Johan Holten kalder det.

»Jeg er meget glad for, at chefen for kasinoet sagde ja til, at vi kan udstille her også. For intet sted er drømmen om hurtige penge, som kan forandre ens liv, vel så præsent som på et kasino. For dem er det en fordel, at de får vist, at stedet her ikke bare er til et beskidt spil om penge«, siger museumslederen.

Penge og sex

Over en fin gammel sofa hænger Anahita Razmis foto af en nøgen kvinde, der så at sige føder penge ud af sit køn.

»Det er jo den vilde drøm, som viser, hvor tæt rigdom og penge er forbundet med sex – de fosser bogstaveligt talt ud af kussen på hende«, som Johan Holten udtrykker det.

Udstillingen fortsætter ned i kasinoets knap så noble afdeling, kælderen, hvor der hives i de enarmede tyveknægte, og videre ud i parkeringskælderen, hvor det sidste – eller første – værk står. Et transportbånd, der kører tusindvis af 1 cent-mønter rundt, så et rødt støvlag lægger sig omkring maskinen.

»Den skal nok give en eller anden et chok, når man kommer herned fra kasinoet i en pæn cognacbrandert og er med for at vise den overflod af penge, der kører gennem vores samfund«, siger Johan Holten.

Tilbage er kun spørgsmålet, om penge er gode eller onde? Det tager udstillingens dobbelte navn ikke stilling til.

»Nej, det er helt bevidst. Udstillingen søger ikke at tage moralsk stilling til det spørgsmål, men at vise pengenes skiftende rolle i historien«, lyder svaret fra den danske museumsdirektør.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden