Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kunst 8. feb. 2010 KL. 14.56

Murene fortæller Beiruts uofficielle historie

Graffittikunstnerne giver diskriminering det glatte lag og truer med fodtøj og sex.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kan frirum måles? Og i så fald i hvad? Kvadratmeter?

Ja, mener den libanesiske reklamemand Tarek Chemaly – i Beirut kan det. Det kan endda fotograferes.

Det er nemlig, hvad han har gjort siden 2005. Fotograferet Beiruts mure – eller rettere: De streger og sætninger, som nogle har malet på dem. Beiruts graffiti.

Eller med Chemalys ord: »Byens uofficielle historie. Det, der foregår inde i folks hoveder og hjerter – men som man et sted som Libanon ikke altid kan udtrykke frit«.

SE FOTOS Murene råber i Beirut

»I Beirut er det virkelig tydeligt: Graffitien er et talerør«, siger Tarek Chemaly.

»Men jeg så det også som en enestående mulighed for at portrættere min by – en by, som er i konstant forandring. Graffitien er en vigtig del af den fælles-libanesiske bevidsthed. Eller måske nærmere ubevidsthed«.

Gratis e-bog
'Archewallogy' hedder den e-bog, som Tarek Chemaly har samlet sine fotografier i, og som han kvit og frit sender til alle interesserede per mail.

Beirut

Hovedstad i Libanon med ca. 1,2 millioner indbyggere.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning fik Beirut status som hovedstad i Libanon, og frem til borgerkrigen i 1975 var byen Mellemøstens kommercielle, kulturelle og politiske centrum.

Libanon blev dengang omtalt som 'Mellemøstens Schweiz' og Beirut som 'Mellemøstens Paris', og byen var et populært turistmål for både europæere og arabere.

Borgerkrigen medførte store ødelæggelser, men byens centrale kvarterer blev genopbygget op gennem 1990'erne. Beirut blev atter ødelæggende ramt under konflikten mellem Hizbollah og israelsk militær i sommeren 2006.

Sidste år blev Beirut udpeget af Unesco til at være 'World Book Capital City 2009'. Byen blev valgt for dens fokus på bøger og læsning trods de store konflikter, byen til stadighed står overfor.

»Man kommer jo ikke uden om, at medierne – især de udenlandske, men faktisk også de libanesiske mainstreammedier – beskæftiger sig meget med krig og vold, når de skal beskrive Beirut«, siger han.

»'Archewallogy' viser, at der altså også er folk i Beirut, som bruger murene til at udtrykke politiske, sociale og religiøse budskaber i stedet for at gribe til våben. Og det er da en vigtig pointe«.

»Fist me«
Når det er sagt, kan de politiske budskaber være ret direkte i retorikken.

Som for eksempel Hizbollahs hilsen til Israel i form et vægmaleri af Davidsstjernen gennemboret af en raket – med det karakteristiske gule flag og teksten »Qadimoun« (»Vi er på vej«).

Den graffiti, som kæmper for homoseksuelles rettigheder – eller bare gør opmærksom på, at seksualitet findes – gør da også sit for at udfordre den libanesiske tankegang.

Foto:  Tarek Chemaly Tarek Chemaly nævner tegningen af to mænd, der kysser hinanden og teksten: »Hvad så?«.

Og graffiti-udråbet »Fist Me«, som synes at brøle: »Nå, så sex skal være tabu? Så skal I fandeme få det lige på og hårdt«.

Fortrydelsespiller
Lesbian Liberation Fronts logo møder man efterhånden også mange steder i byen.

Malet ved hjælp af det, man kalder en stencil – altså en skabelon, som man sprayer gennem, og som derfor kan bruges til at masseproducere logoer eller budskaber på ingen tid.

En af Beiruts forholdsvis kendte stencilkunstnere er Hamed Khalil Sinno – og hans udgave af Fatimas hånd med fuckfinger og teksten:

»Tag den!« kan man se flere og flere steder i byen, fortæller Chemaly.

Archewallogy

Man kan få e-bogen 'Archewallogy' ved at sende en mail til tarekchemaly@gmail.com.

Sammen med den libanesiske kunstnergruppe Ashekman, som er aktive inden for hiphop og graffiti, har Tarek Chemaly været med til at producere en musikvideo om Beiruts mure.

YOUTUBE Videoen '7itan 3am Te7kineh' kan ses på youtube.com, hvis man søger på Ashekman og Archewallogy.

Det er også Sinno, der står bag graffitien med en penis iklædt kondom og teksten »Protect Her«. I Libanon går man nemlig ikke bare lige ned på apoteket og henter receptfri fortrydelsespiller.

Intifada, nu med sko
Varierende slogans om social tolerance har også fundet vej til murene, for eksempel i form af graffititeksten »Maid is different than Srilankese« – en opfordring til at gøre op med en racistiske opfattelse af, at alle srilankanske gæstearbejdere i byen er maid'er og barnepiger.

Lignende slogan finder man om østeuropæiske kvinder, som i nogle libaneseres bevidsthed kun er i Beirut for at arbejde som prostituerede.

Endelig er der de lidt mere subtile stencils, f.eks. den med teksten »Intifada, nu med sko«.

Formentlig med henvisning til et vist fodtøjsoverfald på en tidligere amerikansk præsident.

Ulovligt
Hvis man skraber alle de politiske, religiøse og seksuelle lag af, har Beiruts graffiti så noget, man kan kalde et fælles budskab?

»Ja, ét«, siger Tarek Chemaly: »Jeg er her. Dette er min by, og jeg kan ikke ignoreres«.

Graffiti er i øvrigt lige så ulovligt i Beirut som i de fleste andre storbyer.

»Men …«, fortæller Tarek Chemaly, »… tit når jeg tager ud for at fotografere, er det politiet, som hjælper mig med at finde de steder, hvor graffitimalerne har været i gang sidst«.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Danmark
13. feb. KL. 17.31

Teenagere fængslet for køllevold

Unge er sigtet for at overhælde en mand med sprinklervæske og slå ham med baseballkøller.

Musik
13. feb. KL. 16.28
Gensyn. Whitney Houston spiller moren til tre søstre, der bliver et hit som trio. - Foto: Foto fra filmen

Whitney Houstons sidste film kommer til sommer

Den afdøde sangerinde og skuespiller nåede at indspille filmen 'Sparkle'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe