Det er dagen før dagen, og der er en underlig ro over de højloftede lokaler på The National Gallery på Trafalgar Square i London.

Ud af i alt 48 malerier, der skal fortælle den komprimerede historie om den danske guldaldermaler Christen Købkes liv og virke, er de 47 allerede hængt pænt på plads.

Værkerne bevogtes af to kustoder, der gemmer sig bag en mur af sorte opslagstavler, som får lov til at gøre det ud for værn mod publikum, der først får adgang til udstillingen, når den åbner i dag onsdag.

Spanien har opdaget Købke
Blandt malerierne står en lettere hæs mand med et lykkeligt smil på læben. Han har talt om et af sine yndlingsemner i flere timer i dag: Christen Købke.

Spanske nyhedsbureauer, kinesiske tv-stationer, franske magasiner og britiske aviser er alle strømmet til Englands mest prestigefyldte kunstmuseum for at høre kurator David Jackson udbrede sig om, hvad han ser som den danske malers genialitet.

Og det nytter. Museets PR-medarbejder fortæller i en pause David Jackson, at hun alene i går fandt over 100 hits på spanske nyhedssites på ordet ’Købke’.

»Spanien har opdaget Købke«, som hun konstaterer.

En hel anden slags skønhed
Til daglig er David Jackson professor i russisk og skandinavisk kunst ved universitetet i Leeds. Han kan ikke huske præcis, hvornår han fik øjnene op for den danske maler, der levede fra 1810-48. Fascinationen kom nærmest snigende.

»Det er klart, at når man arbejder inden for mit felt, bliver man hurtigt bekendt med guldaldermalerne. Men når man har set mange malerier fra den samme periode, finder man alligevel, at der er nogle, der er mere fascinerende end andre. Nogle, der stikker mere ud. Sådan har jeg det med Købke«, siger Jackson, som kalder Købkes malerier »menneskelige«.

»Eckersbergs teknik er eksempelvis uangribelig, men motiverne kan virke lidt mekaniske eller fastfrosne. Købkes malerier har derimod en anden slags skønhed«, siger David Jackson.

Derfor foreslog han The National Gallery at lave en udstilling med Christen Købke. Museet var straks med på ideen, og de seneste to år har han beskæftiget sig intenst med at tigge, låne og smigre sig til at samle malerier til udstillingen, der er guldaldermalerens første internationale soloudstilling nogensinde.

Hjemmefødningen i Italien
En eneste gang i sit liv bevægede Christen Købke sig til udlandet på den nærmest obligatoriske dannelsesrejse til Italien. Men han gjorde det kun modvilligt og hadede at være væk fra sin kone og sit elskede København, hvor han tilbragte det meste af sit liv inden for et meget snævert geografisk område.

Købke.  Selvportræt fra omkring 1833. Tilhører Statens Museum for Kunst. Ikke desto mindre er David Jackson overbevist om, at Købke har masser at tilbyde et internationalt kunstpublikum i London.

»For det første er der hele hans æstetik og hans arbejde med lys«, mener David Jackson.

Lysets mester
Udstillingen har da også fået titlen ’Christen Købke: Danish Master of Light’.

»Mange kunstkendere vil have set nogle af hans værker og vil måske kunne genkende klassikere som eksempelvis ’Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro’ fra 1838. Det er måske ikke sådan, at kenderne vil opdage Købke for første gang. Men forhåbentlig vil denne udstilling få dem til at genopdage ham og se nærmere på hans livsværk«.

Han er selv fascineret af, at Christen Købke aldrig bevægede sig særlig langt væk for at finde motiver.

»Han siger med sin kunst, at han egentlig ikke havde behov for at rejse nogen steder hen for at demonstrere sit talent. Hvorfor tage andre steder hen, når man kunne male sin søster på vej ind i laden eller sin fars bageri? Man behøver ikke store armbevægelser for at lave stor kunst«.

Svært at begrænse sig
På samme måde er udstillingen på The National Gallery heller ikke en gigantisk produktion. David Jackson og hans medkuratorer har været nødt til at begrænse sig til 48 malerier, der skal fortælle historien om Købkes liv og virke.

»Vi var nødt til at vælge nogle fantastiske kunstværker fra, og hver gang var det ligesom at skulle skære en arm af«, siger Jackson, der stadig minder sig selv om, hvor heldig han har været med at få skaffet Købkes værker til London.

»Man starter selvfølgelig med en ideel ønskeliste, når man går i gang med at stykke en udstilling sammen. Men jeg må faktisk sige, at jeg har haft den fantastiske oplevelse at få alle mine ønsker opfyldt. Folk har været utrolig imødekommende og samarbejdsvillige. Jeg har faktisk aldrig været udsat for noget lignende«.

Gavmilde museer
»Normalt må man forhandle med museer om at få fat i værker. De låner næsten aldrig de bedste ud, så man må nøjes med B-holdet. Det har på ingen måde været tilfældet her. Det værste, jeg har været udsat for, var et museum, der sagde, at jeg måtte vælge ét ud af to malerier. Det er jo et luksusproblem«.

Det er især Statens Museum for Kunst i København, der har udlånt i en sådan grad, at David Jackson forestiller sig, at »der må være store huller på væggene, hvor der står udlånt til London«, men også værker fra Nivaagaards Malerisamling, Den Hirschsprungske Samling, Glyptoteket og Randers Kunstmuseum hænger nu i London.

Selv franske Louvre har udlånt et værk, ligesom der er flere malerier fra samlingen på National Gallery of Scotland i Edinburgh, hvortil udstillingen rejser, når den slutter i London i juni.

Konsistent kvalitetsniveau
»Vi har forsøgt at sammensætte en udstilling, der viser bredden i hans arbejde. Her er både portrætter, landskaber og malerier fra hans italienske periode«, siger David Jackson.

Den britiske kurator er stoppet op foran et Nivaagaards Malerisamling ’Parti nær Kalkbrænderiet med udsigt mod København’ fra 1836.

»Det er min personlige favorit. Af alle malerierne, jeg så, vidste jeg, at det her skulle være med i udstillingen. Men igen, det er svært at udpege et maleri frem for et andet. For mig at se var Købke en maler, der aldrig nogen sinde malede et dårligt maleri. Andre malere havde mindre gode perioder, og det gik måske lidt op og ned. Sådan var det ikke med Købke. Der var konsistent kvalitet. Hele tiden«, mener David Jackson.