Annonce
Annonce
Annonce
Kunst

Udstilling giver sjældent kig bag arkitekters 'money shots'

Den kreative proces i tre danske tegnestuer fra hver sin generation åbenbares på udstilling.

Gem til liste

Flotte ser de ud, nybygningerne på denne side.

Men arkitektur handler om andet end at lave disse ’money shots’, som det hedder hos unge arkitekter med et begreb lånt fra pornografien.

LÆS OGSÅSeriefremstillede huse udgør gedigen arkitektur

Faktisk er det noget af det sidste, de tænker på, når de skal løse en opgave – altså at lave det lækre billede, der formidler og sælger projektet.

Styrker hinanden
Det er i hvert fald påstanden i Dansk Arkitektur Centers didaktiske udstilling ’I dialog med verden’, der viser, hvordan arkitekters arbejde handler om at løse problemer, der rækker videre end det nok så svære: at skabe smukke huse.

Blottelsen af den kreative proces medfører en tiltrængt skrøbelighed på udstillingen

Udstillingen samler og opdaterer under en hat tre separate tegnestuepræsentationer, der har været vist andre steder før, to på Utzon Center i Aalborg og en i München. Men materialet fra de tre udstillinger passer så godt sammen, og den fælles præsentation er så vel iscenesat, at de styrker hinanden.

Arkitekter står med ens udfordringer, hver gang et hus skal tegnes: De skal med rumlige greb forsøge at tilfredsstille et væld af interesser, ønsker og begrænsninger. Arkitekturen indgår altid i dialog med byen, samfundet, kulturen, historien og økonomien.

Alligevel er der forskelle, både mellem tegnestuerne og mellem generationerne, og det viser sig her i måden, de udstiller og repræsenterer sig selv på.

Larsen giver sin metode videre

Henning Larsen Architects, der er grundlagt i 1959, har altid haft en nær tilknytning til Kunstakademiets Arkitektskole.

Centralt i deres udstillingsrum med mørkegråt gulv er to borde, hvor arkitektstuderende de kommende måneder vil sidde og arbejde på projekter, blive undervist og evalueret.

LÆS OGSÅ Kopiglade kinesere kopierer hel bygning - før den er færdig

De studerende er blevet bedt om at forholde sig til København og give bud på, hvordan man kan bygge byen tættere, under hensyn til forhold som dagslys, krop, det sociale, økonomi og energi.

Åbenhed.  Studerende fra arkitektskolen arbejder i en åben workshop på udstillingen.Hermed forsøger tegnestuen at videregive sin strategisk afsøgende metode til de studerende, og til publikum – man kan spørge en arkitektstuderende midt i arbejdet: Hvorfor gør du, som du gør?

Om det kaster meningsfulde svar af sig må tiden vise. Rundt om workshopbordene står eksempler på nogle af tegnestuens nyere internationale projekter, som arkitektskolen i Umeå, koncerthuset Harpa i Reykjavik og det helt enorme Kong Abdullah finansdistrikt i Riyadh.

Præsentationerne er hver oplistet med fire åbne spørgsmål, hvem, hvor, hvorfor og hvordan? Besvarelserne former en bydende nødvendighed, der fører til den autoritative arkitekturmodel, der står på gulvet. Det strategiske koncept kommer før arkitekturens, pointerer udstillingen.

Stylet og forførende
Schmidt Hammer Lassen fra 1986 har fået det bageste rum med en hvid gulvfarve, hvor de præsenterer modeller med indre lys i fine montrer.

På væggene er der billeder i lyskasser og videoer, der på skift fortæller fra brugere af bygningerne, hvor meget husene har givet dem ekstra af anerkendelse, identitet, håb og meget mere.

LÆS OGSÅÅrets arkitektur: Kvalitet måles på antallet af gående og siddende

Det er teknisk flot, forførende og fnugfrit iscenesat, men gode projekter som den Internationale Straffedomstol, City of Westminster College og det kommende mediehus i Aarhus fortjener en mindre stylet og mere åben formidling.

Enhver præsentation af et stykke arkitektur er også implicit en reklame for arkitekten, men det er ikke ensbetydende med, at fremvisningen behøver ligne en salgsudstilling!

Et landskab af europaller
Det gør Adepts i hvert fald ikke i deres afdeling på lysegråt gulv. Den unge tegnestue er stiftet i 2006. De præsenterer projekter som en ophobning af skummodeller på et landskab af europaller, for at vise den arbejdsproces, udvikling og udvælgelse, der ligger bag den endelige model.

LÆS OGSÅFræk stjernearkitekt gør sig godt som tegneseriehelt

De hensyn, arkitekterne undersøger i hvert tilfælde, kan være forskellige, men det er betydningen af hensynets rumlige udtryk, der i sidste ende bliver afgørende for, hvilken model de vælger.

Adept tør vise, at der ikke er nogen tvingende nødvendighed i arkitekturfaget, men en masse kvalificerede skøn og vurderinger baseret på et stort opbud af kreativitet.

klarhed.  Kan man både skabe gennemsigtighed til produktionen af Tysklands vigtigste nyhedsmagasin og få et godt byrum ud af Spiegels hovedsæde i Hamburg, spurgte Henning Larsen Architects sig selv, før de tegnede denne løsning. Foto: Andreas GehrkeHer kan man studere fødslen af så forskellige projekter som det avantgardistiske kultur- og bevægelseshus Kube på Flintholm, et nyt rart kræftpatientcenter til Roskilde og et gedigent beboelseskompleks i tegl til Aarhus Nordhavn.

Blottelsen af den kreative proces medfører en tiltrængt skrøbelighed på udstillingen.

LÆS OGSÅBygningskunstens kritiske vagthund fylder 75

Opbuddet af eksperimenter og den boblende kulør i modellernes materialer og variationer viser netop den glæde ved arkitekturens dialog med verden, som jeg savner i de to andres tegnestuers mere slebne præsentationer.

Det er en stor udstilling, der rammer de aktuelle grænser for Dansk Arkitektur Centers kapacitet. Men formatet er et godt forvarsel om, hvad vi kan vente os, når centeret i 2016 flytter til større lokaler på Bryghusgrunden.

PolitikenPlus
  • Julie Nord særtryk Med forunderlig koncentration tegner Julie Nord drømme, som ingen eventyrlystne har lyst til at vågne af.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Litografi af Michael Kvium Naiv opstilling. Litografi, trykt i 650 nummererede og signerede eksemplarer.

    Pluspris 4.700 kr. Alm. pris 5.000 kr. Køb
  • 8 signerede plakater Alle Tal R's 8 plakater. Køb otte, betal for syv.

    Pluspris 2.625 kr. Alm. pris 3.325 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Fausto Coppi Angelo Fausto Coppi var en italiensk cykelrytter, med kælenavnet Il Campionissimo ('mestrenes mester').

    Pluspris 120 kr. Alm. pris 145 kr. Køb