Annonce
Annonce
Annonce
Kunst

En blomstrende dag på Parkmuseerne

Seks museer rundt om Kongens Have har i et pr-fremstød slået sig sammen.

Gem til liste

København har flere museumskvarterer, områder, hvor der inden for gåafstand ligger en hel masse museer.

Men ingen af dem har hidtil formået eller haft behov for at gøre en stor pointe ud af det. Ikke før nu, hvor seks museer omkring Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg har slået sig sammen i et fælles fremstød under navnet Parkmuseerne.

De tre parker er i sig selv en byvandring værd, og museerne rummer nogle af de største kulturskatte, landet har at byde på. Så der er ikke så meget at betænke sig på. Det handler bare om at sætte en dag af til det. Og om fodtøj.

LÆS OGSÅGuldalderudstilling når nye højder gennem fantastisk digital formidling

Min rundtur iført gummisko (behageligt indenfor, koldt udenfor) viste, at museerne på flere måder ikke ligger helt så tæt på hinanden.

Statens Museum for Kunst har de helt store muskler at spille med, og de øvrige ser lidt vage ud i direkte sammenligning. Samarbejdet giver god mening i tilfældet Statens Naturhistoriske Museum, hvor man kan se det videnskabelige værk Flora Danica, og Rosenborg Slot, hvor man kan se porcelænsstellet, som tog sine motiver derfra.

Men Parkmuseernes samarbejde er spædt, og Filmhusets halvhjertede udstilling viser, at der også på den front kan være langt til foråret.

Blomstringstid

Harald Slott-Møllers 'Foråret' fra 1896 er så slående et billede, at det er det eneste, der bliver stående på min nethinde resten af dagen.

Den Hirsprungske Samling

Stockholmsgade 20
Museet har åbent 2. påskedag

En ung pige sidder i græsset ved kanten af en bæk. Hun har en blomsterkrans i håret, og symmetrisk er hun omgivet af nøgne pilebuske med gæslinger og et væld af spurve, mejser og stære. Hendes blik er indadvendt, og kroppen er faldet helt til ro, som om hun er faldet hen i sine egne tanker.

Pigen er ikke overjordisk køn, hun er en almindelig bondepige. Hun er ikke skildret æggende for at vise en spirende seksualitet, og dog er hendes skjorte nedringet, fødderne bare og kinderne blusser. Overalt er der dobbeltheder i billedet. Uafgørligheder, der får det til at svæve og blive ved med at pirke til ordenssansen.

Men det lader sig ikke kategorisere. Motivet er allegorisk og realistisk, almindeligt og kunstnerisk, levende og dødt.

LÆS OGSÅNærværende udstilling serverer dansk modernismes tidlige højdepunkter

Indrømmet, det er år og dag siden, jeg sidst var på Den Hirschsprungske Samling. Og det fortryder jeg. For hold da op for en samling. Der er selvfølgelig ikke sket det store siden sidst, men klassikernes styrke bør man konsultere af og til for at få synet kalibreret.

Særudstillingen 'Blomstringstid' er ikke overvældende i omfang. Den omhandler bare tre malerier fra samlingen, der alle har med foråret at gøre, men hvilke billeder! Fritz Sybergs 'Foråret', L.A. Rings 'Forår' og altså Harald Slott-Møllers 'Foråret'.

Stole er sat frem i rækker foran billederne, så man kan sidde i ro og mag og indtage dem. Desuden ligger her kataloger, man kan læse i, der er tekster på væggene, og som om det ikke var nok, er der indrettet biograf, hvor museets kunsthistorikere på en video oplysende, men noget stift, fortæller om billederne.


Blomster og Verdenssyn
Ved indgangen til særudstillingen 'Blomster og verdenssyn' vises en kunstvideo af Ann Lislegaard.

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50. Til 20. oktober

'I Cannot Escape the Ghost of You' hedder den og viser kunstneren med næsen helt nede i en stor rose. Hun indånder duften og mærker kronbladene kærtegne sin kind. Den peger på al den umiddelbare sanselighed, som blomster kan forbindes med, og som denne udstilling med godt 300 blomsterbilleder netop ikke handler om.

Den handler derimod om det historiske skift fra symbol til videnskab. Suverænt iscenesat og med et teoretisk udgangspunkt i den franske filosof Michel Foucaults periodisering af historien viser den, hvordan blomsterskildringerne radikalt skifter karakter gennem 1600- og 1700-tallet som tegn på, at et nyt verdenssyn opstår.

I renæssancen var blomsterskildringer altid en del af noget andet og stadig indlejret i et tæt symbolsk netværk af betydning. Viden om verden var viden om Guds skaberværk, der i bund og grund var en tekst, som kun kunne tolkes ved allegorier, ligninger og billeder. I dag kan fremstillinger fra den tid virke underlige, svære at afkode og forstå.
Tulipankroner.  Det ædle lampasvævede tekstil af silke og sølvlamel blev spundet i Tyrkiet i det 16. århundrede og hører blandt verdens fineste vævede stoffer. Foto: Davids Samling
1600-tallets spirende videnskab kom til at influere på billedkunsten, og kunstneriske fremstillinger af blomster bliver et mål i sig selv. Plantens eget særkende, frem for dens betydninger, kommer i fokus.

Med udviklingen af stillebenet med store minutiøst skildrede blomsteropsætninger og lysets brydning i forskellige materialer handler det for første gang i malerkunsten om at se på verden og ikke om at aflæse en underliggende tekst eller morale.

Selv om der stadig er symbolik i det tidlige blomstermaleri, forsvinder den helt i de omfattende registranter, som skabes til at dokumentere planterne i adelens haver. Bøgerne viser planterne en for en på blank baggrund, frarøvet alle naturlige og kulturelle omgivelser.

Museets firebindsværk 'Gottorfer Codex' er af en sådan slags, og det er den overståede konservering af dette firebindsværk, der er et af højdepunkterne i den vidtrækkende udstilling.

Med en tidligere direktørs misregimente og nedvurdering af forskningen på Statens Museum for Kunst in mente kan man let få den mistanke, at en blomsterudstilling er det letteste, mest populistiske trick, museet har i skuffen. Den mistanke får man korrigeret af dette bundsolide og veltilrettelagte stykke formidling af kunsthistorisk forskning.

Flora Danica

Statens Naturhistoriske Museum

Øster Voldgade 5-7

Udstillingen 'Flora Danica' kan ses i direkte forlængelse af 'Blomster og verdenssyn'. Den handler om den omfattende viden om Danmarks vilde planter, som samledes i bogværket 'Flora Danica'. Det var en bestilling fra Frederik V, og det tog 123 år at udføre.

Ideen var minutiøst at undersøge rigets flora for at finde ud af, hvad man kunne bruge den til i form af blandt andet medicin, farver og tekstiler.

Udstillingen om det enorme oplysningsprojekt finder sted i et tæt rum på museets første sal, og her finder man også nye værker af samtidskunstnere som Tal R, Marianne Grønnow og John Kørner, der har fået lov at bruge de gamle kobberplader til at lave nye værker med.

Viden skaber kunst

Rosenborg Slot viser sine blomstermalerier og Flora Danica-stel.

Pragtstellet hævdes at være tænkt som diplomatisk gave til den russiske kejserinde Katharina for at skabe en forsvarsalliance med Rusland mod Sverige. Men da hun døde 1796, før det blev færdigt, forblev stellet i den danske kongefamilies eje.

En til en blev billeder fra det videnskabelige værk 'Flora Danica' overført til tallerkener, fade og skåle, og i mange tilfælde var der ikke plads til hele planten, hvorfor man delte den i to eller tre i stedet for at skalere den op eller ned. Den videnskabelige tilgang blev til æstetik.

LÆS OGSÅToppen af poppen giver magtdemonstration i keramik

Flora Islamica - plantemotiver i islamisk kunst
Det brillante museum viser en koncentreret udstilling om planteornamenter og -dekorationer i islamisk kunst.

Arabesker med plantestængler, der filtrer sig ind og ud af hinanden er der mange eksempler på, men også på store frodige blomster, der gentages på tæpper eller står alene på et smykke.

Den islamiske kunst er rig på blomster, men sjældent i den naturalistiske udgave, om end også den forefindes. Formidlingen er omfattende, men omstændelig.

Blomsterbilleder

O.k., jeg var lidt flad og blasert, da jeg sidst på eftermiddagen ankom til Filmhusets udstilling, der snarere må betegnes en udsmykning.

Her kan man i publikumsområdet se stillbilleder fra scener i film, hvor blomster har en betydning. Der følger ingen videre formidling med, og jeg tvivler på, om der er en indlagt fortælling eller pointe at uddrage fra den.

Det er den letteste og mest uforpligtende af alle seks udstillinger. Den siger ikke andet, end at der for øvrigt også optræder blomster i flere film. Her må der gerne strammes op.

Hvis Filmhuset ønsker at få noget ud af samarbejdet med de øvrige parkmuseer, må man bidrage med mere.

PolitikenPlus
  • Nyt grafisk særtryk Maleren, grafikeren og keramikeren Ole Bach Sørensen (født 1940) er aldrig blevet stående ved det samme udtryk ret længe ad gangen.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb
  • Banan-ballet Dansende bananskræller

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb
  • Grafisk særtryk I mere end 15.000 år, lige siden hulemalerierne, har mennesker med frygt, fascination, kærlighed eller beundring skildret dyrene i deres omverden.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb
  • Grafisk særtryk En blå havedør er gået på klem, og i dørsprækken danser små trekanter og firkanter i flere farver med hinanden.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr. Køb
  • Pluspris kr. Alm. pris kr. Køb