Hr. Schmidt. Med fjerpen i hånd og sin trofaste hund for fødderne. Ægteparret Schmidt var et  driftigt par i det bedre borgerskab på den tid. Fru Schmidt.  I moderigtig kjole og med strikketøjet i hænderne sidder hun model for den unge Eckersberg.
Foto: Den Hirschsprungske Samling

Hr. Schmidt. Med fjerpen i hånd og sin trofaste hund for fødderne. Ægteparret Schmidt var et driftigt par i det bedre borgerskab på den tid. Fru Schmidt. I moderigtig kjole og med strikketøjet i hænderne sidder hun model for den unge Eckersberg.

Udstilling afslører Guldalderkunstens helt store hemmelighed

Den Hirschsprungske Samling udstiller to af Eckersbergs største og bedste portrætter.

Kunstanmeldelser
FOR ABONNENTER

Indtil for ganske nylig var billederne af hr. og fru Schmidt et par af de større mysterier i guldalderens portrætkunst. For selv om alle kunstkendere og kunsthistorikere kendte billederne, var der ikke rigtig nogen, der vidste meget om de statelige personer, som de forestillede.

Man vidste, at C.W. Eckersberg havde malet de to aldrende borgere i 1818 efter at være kommet tilbage fra sit livs eneste store uddannelses- og udlandsrejse.

Fra hans dagbog vidste man også, hvad han havde brugt af tid på dem, og at han havde taget sig bedre betalt for billedet af fruen end for det af manden. Naturligt nok. Billedet af hende er også det bedste.

Få oplysninger
Eftersom begge malerier havde samme anselige format som typiske repræsentationsportrætter af kongelige og fyrstelige overhoveder, har man aldrig været i tvivl om, at de to gange Schmidt - Albrecht Ludwig og madam Frederikke Christiane - nok udgjorde et ret velhavende ægtepar i de ellers så barske tider efter den danske statsbankerot.

Og så kunne man se, at de ikke var kommet sovende til deres status.

Skønt de på billedet er fornemt og selskabeligt klædt, begge to, passer de begge deres dont, mens de bliver malet. Hr. Schmidt er beskæftiget ved arbejdsbordet, mens fru Schmidt sidder i sofaen og strikker. Men meget mere end det, man kunne se, vidste man ikke om dem.

LÆS OGSÅ

Det gør man nu. Den viden kan man få del i ved at besøge den lille gennemdokumenterede udstilling i Den Hirschsprungske Samlings havesal.

Her har de to portrætter fundet deres midlertidige plads sammen med forarbejder, kopier, malerier af de sejlskibe, der sejlede for købmand Schmidt og hans kompagnon Peter Andresen; et verdenskort, der viser, hvor skibene sejlede hen for at handle eksotiske varer hjem til Danmark etc.


Hammershøis barndomshjem
Til udstillingen har Designmuseum Danmark udlånt en hel væg fra den pompejansk inspirerede hjørnestue fra den dengang nyopførte bygning Ved Stranden 2 ved Holmens Kanal og Admiralgade.

Her befandt firmaets pakhus sig. Her boede familien, med tjenestefolk og det hele, efter at være flyttet fra Nyhavn. Og her havde Vilhelm Hammershøi ikke så få år senere sit barndomshjem.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce