Hvede. I sit maleri fra 1889 af en mark har van Gogh gjort bonden så lille, at man næsten ikke kan se ham. For typisk for symbolismen er det naturen og den kunstneriske tolkning af den, der er i centrum. Foto: Kunstmuseet Ateneum

Hvede. I sit maleri fra 1889 af en mark har van Gogh gjort bonden så lille, at man næsten ikke kan se ham. For typisk for symbolismen er det naturen og den kunstneriske tolkning af den, der er i centrum. Foto: Kunstmuseet Ateneum

Provokerende udstilling vil åbne vores øjne for symbolismen

Var Signac symbolist? Var Kandinsky? Væsentlig udstilling på Ateneum i Helsinki.

Kunstanmeldelser
FOR ABONNENTER

For ikke at skræmme publikum med alt for mange udstillinger om den svære samtidskunst har mange museer i de senere år søgt tilflugt i modernismens nemmere fordøjelige fortid.

De fleste er nu engang mest trygge ved kunst, hvis indhold de kan nikke genkendende til.

Derfor har vi oplevet den ene grandiose temaudstilling efter den anden om især symbolismen, denne mærkelige isme, som i modsætning til forgængeren impressionismen slet ikke er en vel defineret stil, men snarere en frigjort og svimlende visionær holdning over for alle de naturindtryk, som vi af gammel vane kalder for virkeligheden.

Epidemisk tilstand
På baggrund af de mange udstillinger kunne man få det indtryk, at symbolismen altid har været et udpræget nordisk fænomen, der kun trivedes i lande med korte somre, lange kolde vintre og sparsomt dagslys. Men det er slet ikke tilfældet.

Set i et større geografisk perspektiv var symbolismen en epidemisk tilstand omkring forrige århundredskifte. Den begrænsede sig nok til visse motiver, landskabet ikke mindst, men ellers kendte den ikke til grænser.

For at blive overbevist behøver man blot flyve til Helsinki og ind på Ateneum til udstillingen '52 sjæle'.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce