Skræmt. I guldaldermaleriernes genrescener smelter mennesker og ting nemt og harmonisk sammen. Hos Carl Bloch, der er et par generationer yngre, er denne samhørighed opgivet. For børnene og dyrene på bordet er skilt fra hinanden af vinduesruden.
Foto: SMK

Skræmt. I guldaldermaleriernes genrescener smelter mennesker og ting nemt og harmonisk sammen. Hos Carl Bloch, der er et par generationer yngre, er denne samhørighed opgivet. For børnene og dyrene på bordet er skilt fra hinanden af vinduesruden.

Hvert værk indeholder sit eget erkendelsespotentiale i Mikkel Boghs første udstilling

Med den lærde og krævende, men dybt originale udstilling ’Tæt på’ på SMK kommer vi tæt på begreber som tæthed og intimitet i de to århundreders kunst.

Kunstanmeldelser
FOR ABONNENTER

Udstillingen ’Tæt på’ – om intimiteter i billedkunsten 1730-1930 – har været imødeset med ikke helt få forventninger. For det er ikke blot Mikkel Boghs første udstilling som ny direktør for SMK. Det er denne respekterede kunsthistorikers første store museumsudstilling overhovedet.

Hvis man groft opdeler museumsdirektører i forretningsmænd og videnskabsmænd, er der ingen tvivl om, hvor Mikkel Bogh med en fortid på Københavns Universitet og Kunstakademiet hører til. Når han skruer en udstilling sammen, har han sit faglige blik rettet mod noget, der burde være vigtigere for vores omgang med museumskunsten end besøgstallet: Det er indholdet, og den indsigt, kunstværker kan formidle. For Bogh er et museum som SMK et stort erkendelsesrum, hvor hvert værk rummer sit eget erkendelsespotentiale. Men for at få adgang til dette potentiale må vi være åbne og dog kritiske over for de vaner og traditioner, der får os til at se med det samme blik som vore forfædre, forgængere etc.

Med opdateret faglig indsigt og vovemod har Mikkel Bogh sat sig for at fortælle historien om, hvordan kunstnere gennem 200 år har skildret og tolket begreber som nærhed, hjemlig atmosfære, private rum og alt det, som vi har et nært, fortroligt og intimt forhold til. Det er et vanskeligt, sammensat og uhåndterligt emne. Det skyldes, at graden af intimitet afhænger af den bevidsthed, der tolker det billede, som øjnene ser. Det vigtigste er ikke altid dét, som vi med evidensbaseret sikkerhed ved om et kunstværk. Ikke i denne forbindelse, hvor der er mere på spil end tilskrivning, mål, teknik og årstal.

Emnet ’Intimiteter’ har længe optaget og fristet Mikkel Bogh. Da han i sin egenskab af direktør synes, at han bør kende husets samling bedre, har det givet ham en anledning til at lave en personlig, gennemtænkt udstilling om et begreb, der i en billedkunstnerisk kontekst ikke har været muligt at forestille sig før nyere tid. Det er heller ikke et tema, som andre museumsledere har prøvet af i en udstillingssammenhæng. Hvis man går for hurtigt gennem udstillingen, forstår man hvorfor.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce