sammenhold. Gipsmodellen af Gottfred Eickhoffs monument for de polske landarbejdere på Lolland, 'Roepiger', står med al sin tyngde på en europalle som en understregning af solidariteten mellem arbejdere.
Foto: Thorvaldsens Museum

sammenhold. Gipsmodellen af Gottfred Eickhoffs monument for de polske landarbejdere på Lolland, 'Roepiger', står med al sin tyngde på en europalle som en understregning af solidariteten mellem arbejdere.

Kunstanmeldelser

Forbilledlig udstilling trækker dansk billedhugger frem i lyset

Thorvaldsens Museums præsentation af Gottfred Eickhoff er en øjenåbner.

Kunstanmeldelser
FOR ABONNENTER

Thorvaldsens Museum er så vildt et sted – det gule tempel og mausoleum på slotsholmen indeholdende en enkelt kunstners værk: den internationale superstjerne og den største kunstner, dette land har fostret, Berthel Thorvaldsen (1770-1844). I skærende kontrast til denne neoklassicismens megalomane mastodont har museet for tiden besøg af et anderledes tilbageholdende skulpturelt oeuvre i den godt nok lige så figurative danske billedhugger Gottfred Eickhoff (1902-1982) – men så afgjort med en helt anderledes sensibilitet, poetik og ikke mindst politik.

Gottfred Eickhoff er i sammenligning med Thorvaldsen en lidt undseelig skikkelse i den lokale kunsthistorie. Han blev født på Frederiksberg i en borgerlig og driftig familie, hvor han som eneste drengebarn forventedes at overtage familiens maskinfabrik. Det ville han ikke og forsøgte i stedet – som en art afledningsmanøvre – at studere jura, men opgav og fik nåde af sin fader, der efter lidt overtalelse gik med til at finansiere sin søns kunstnerambitioner.

Gottfred startede med at male, som elev af bl.a. Harald Giersing, rejste så til Paris i 1927, blev der i seks år og gik på kunstskole hos Charles Despiau på Maison Watteau. Han kiggede på sin mester og ikke mindst på Auguste Rodin, og selv om hans samtid pegede langt ind i abstraktionen og for længst var i gang med at opløse figurationen, var Gottfred Eickhoff en del af en gruppe af danske billedhuggere (sammen med for eksempel Astrid Noack), der holdt fast ved den naturalistiske skulptur.

Efter hjemkomsten til Danmark lavede han blandt andet portrætbuster og blev senere professor på Kunstakademiet og holdt til ved Frederiksholms Kanal, hvor han boede til sin død.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce