Perspektiv. Anette Harboe Flensburgs maleri 'A message about absence' giver beskueren oplevelsen af at se langt ind i en tredimensionel verden.
Foto: Anders Sune Berg

Perspektiv. Anette Harboe Flensburgs maleri 'A message about absence' giver beskueren oplevelsen af at se langt ind i en tredimensionel verden.

Kunstanmeldelser

Rejsen til det dybe rum udstilles i Odense

Brandts 13 har inviteret Anette H. Flensburg til at udfylde den gamle museumsbygning med nye, illusionistiske billeder.

Kunstanmeldelser
FOR ABONNENTER

Vi skal rejse langt tilbage i Europas kunsthistorie for at finde kunstnere, der i deres maleri ikke har drømt om at beherske rum og dybde. Hvis en maler ønsker at inddrage den tredje dimension, dvs. dybden, begynder mediet maleri at være en begrænsning. For hvordan kan man skabe et rum, der består af flere vægge, når man kun har én flade alternativt én væg til sin disposition? Nej, vel?!

Men det, der i afsættet ligner en begrænsning, kan i udførelsen forvandles til noget rigt. For begrænsningen giver maleren friheden til suverænt at vælge, hvordan han eller hun vil antyde dette eksisterende rum i fladen. Det må gøres indirekte, dvs. enten illusionistisk, konstruktivt og formelt eller helt symbolsk. Kunstneren er i hvert fald nødt til at lægge en strategi.

Her hedder kunstneren Anette H. Flensburg, og det er hendes rumlige billeder, der nu fylder det meste af 1. etage på Brandts 13. I det store værkkatalog fortæller hun indledningsvis om, hvordan arbejdet med disse billeder har taget sin begyndelse. Det er kun i forhold til ens umiddelbare indtryk, at billederne ligner lange fantasifulde rum med en række perspektiviske planforskydninger, som fantasien har befalet at gå i dybden. Ren fantasi er de ikke.

Kunstnerens ord tyder i hvert fald på noget andet. For der findes fysiske forlæg til billederne. De er præcise, men også kreative afbildninger af små konstruktioner, som hun selv har lavet som et udgangspunkt for sit arbejde. Sådan nogle konstruktioner opbygger Anette H. Flensburg af stykker af skumpap, som med nåle sættes sammen i forskellige rumlige kombinationer. Et foto i kataloget fortæller, at hun også benytter rektangulære stykker glas i visse opbygninger. ’Skalaen er stilleben/dukkehus’ føjer hun til, og det er en tankevækkende oplysning. For malerierne – som vi næsten kan kalde afbildninger af dukkehuse, dog uden dukker – er meget store, ofte to meter høje og op til fire meter i bredden.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce