Annonce
Annonce
Annonce
Mad og drikke

Ny bar serverer vin fra 960 liters tank

Vinhanen på Nørrebro går nye veje for at servere billige drikkevarer.

Gem til liste
Politiken synes
Bar

Vinhanen

Baggesensgade 13 · 2200 København N Åbent i dag 12:00 - 00:00

Vinhanen

Baggesensgade 13, 2200 Kbh. N

Tlf. 29 92 14 52

Åbner 5. april kl. 16

Ti.-to 14-22, fr. 14-24, lø. 12-24

Der bliver ikke noget med at nusse gulnede etiketter og nærstudere, hvilket chateau vinen kommer fra, når Københavns nyeste vinbar skænker op.

Vinhanen, der fredag 5. april åbner på Baggesensgade på Nørrebro, vil nemlig udelukkende tappe vin direkte hanen på store metaltanke.

Ikke fordi indehaverne vil slippe for besværet med at hive propper op, men fordi de ønsker at holde prisen på drikkevarerne nede.

Det fortæller Thomas Berg Von Linde, der er en af de fire indehavere bag den kombinerede vinbar og -handel.

»Vi kan enormt godt lide at nørde, men vi synes, det bliver for prætentiøst på vinbarerne nogle gange. Her vil vi gerne sørge for, at man kan få kvalitet, som kan konkurrere med supermarkedets priser«.

LÆS ARTIKELUhøjtidelig champagnebar indtager Kødbyen

Medbring tom flaske
Vinhanen har fem store tanke, der rummer fra 4-900 liter, og de fire er fyldt med rødvin og en med hvidvin.

Væskerne er importeret fra producenter i Sydfrankrig - eksempelvis Cote Ventoux og Cote du Rhône, og gæsterne kan enten vælge at få fyldt en flaske op til at tage med hjem i deres egne medbragte flasker eller i butikkens pantflasker eller få tappet et glas til at drikke i baren.

Prisen på 75 cl. vin på flaske bliver fra 48 kr., mens prisen på et glas begynder ved 35 kr.

LÆS ANMELDELSEIbyens første barkontrol: Stimulerende vinbar sætter mundhulen på arbejde

Bjørn Nørgaard-gulv
Selv om priserne er lave, får oplevelsen ikke et billigt udtryk.

Det specielle mosaikgulv lavet af syv forskellige slags teglsten er designet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Vinhanens egen pantflaske bærer et logo tegnet af kunstneren Thomas FOS, og genboerne fra kunstnergruppen SUPERFLEX har leveret stolene til et stort langbord.

»Vi er selv vilde med vin, og så har vi engageret kunstnere, der deler den samme passion«, fremhæver den brasilianske kunstkurator Julia Rodrigues, som har inviteret en række interessante kunstnere til at hjælpe med indretningen.

Vinhanen slår dørene op i Baggesensgade 13 fredag 5. april kl. 16, hvor de første 100 liter vin tappes som gratis smagsprøver.

LÆS GUIDEBerlinerstemning eller champagne: Her er 5 nye barer

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb