Annonce
Annonce
Annonce
Mad og drikke

Nørrebrocafé serverer rå velsmag og råhygge

Gode serveringer og hyggelige omgivelser lokker hos The Raw Tribe.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste

The Raw Tribe

Blågårdsgade 2A · 2200 København N Åbent i dag 11:00 - 18:00

Cafékontrol

Kaffehygge Der er rart i det lille kælderlokale. Akustikken egner sig ikke til de dybeste personlige samtaler, al den stund at resten af de tilstedeværende vil kunne lytte med. Men der er rigtig rart.

Madglæde Råvarerne er upåklageligt friske og tilberedningen kærlig og omhyggelig. Udvalget begrænset, men delikat, bæredygtigt, ernæringsrigtig og mums.

Når julen står for døren, som det er tilfældet i disse uger, er det nærmest ikke til at slå sig frem for tilbud om den varmende drik gløgg.

Og det er i en del tilfælde en relativt uskøn affære, hvorfor man som cafégænger godt kan være fristet til at søge steder hen, hvor juleriet ikke er så anmassende.

Derfor søgte vi til Blågårdsgade og rawfoodcafeen The Raw Tribe i en hyggeligt indrettet kælder med sådan lidt log cabin-agtige møbler og serveringer, der – bortset fra kaffe og te – ikke har være udsat for temperaturer over 42 grader.

Og det forhindrer selvsagt den mishandling af rødvin, rosiner og mandler, man er vidne til mange andre steder.

Bedre end koldt fadøl
Fagbogsforfatteren og jeg var blevet lokket til stedet af rygter om alternativ gløgg og vegansk risalamande, men ingen af delene var på kortet.

Det var til gengæld andre lækkerier, herunder lækre juicer, eksotiske drikkevarer og lukulliske frokostanretninger.

Egentlig ville vi have haft sojalatte, men kaffemaskinen var i stykker, hvorfor vi nappede en kande hvid te i stedet.

Den blev serveret prompte med en besked om, at »den skal trække mindst fire minutter« fra den opmærksomme og imødekommende servering.

For at kvikke os op valgte vi henholdsvis en ’blush’-smoothe-juice-ting med rødbede og gulerod som hovedingrediens og en green detox med spinat og andet godt.

Hvor smagte det fremragende. Afbalanceret, friskt, læskende og mættende. Hold nu fast: Det var fandeme bedre end koldt fadøl.

Foto:  Marius NyheimHimmelsk brød
Til mavserne bestilte vi en veggierulle, rispapir med fyld af rå revne grøntsager og terijakisauce som dyppelse. Og en sandwich med avokado, spirer og salat med en vegansk hvid dressing.

Brødet havde konsistens som en flyttekasse, men smagte himmelsk. Og de mange hørfrø kompenserede til fulde for den manglende krumme og sprødhed.

Veggierullen var ligeledes delikat og behageligt mildt krydret. Og den skarpe terijaki stod fremragende til fyldets knasende sødme.

En smagseksplosion
Som en lille bonusting fik vi små kvadrater af en raw brownie samt en smagsprøve på stedets ’cheesecake’ lavet med kakaobund og nøddecreme.

Hold da helt op for en smagseksplosion. Hver enkelt ingrediens stod klart som en stjerne på novembers himmelhvælv, og ikke mindst kakaoen havde så meget power, at den i sig selv kunne drive en personbil.

Det blev 221 kroner. Ikke dyrt for en så lækker oplevelse, der faktisk fik os i julestemning.

PolitikenPlus
  • Pulcinella & Paukemessen En sjælden chance for at opleve hele Stravnskijs charmerende balletmusik om Mester Jakel og de andre kendte pantomimefigurer. Musikken bygger på italienske melodier fra 1700-tallet.

    Pluspris fra 192 kr. Alm. pris fra 260 kr. Køb
  • Sigmund Freud DR UnderholdningsOrkestret blander op for forste del af koncerttrilogien 1914-2014 med bl.a. Rasmus Botoft som trækker publikum længere ind i sindet, ud over kanten og dybere ned i maven.

    Pluspris fra 184 kr. Alm. pris fra 250 kr. Køb
  • Rolling Stones Teaterkoncert Oplev Michael Falch i Rolling Stones-musical

    316 kr. - spar 74 kr. Læs mere
  • Zirkus Nemo Zirkus Nemo er tilbage!

    304 kr. - spar 76 kr. Læs mere
  • Heidi Heidi er en virkelig person, som var en af Simon Spies? morgenbolledamer. Anika er hendes søster, der sammenstykker fortællingen om hende ? hvad er virkelighed og hvad er forestillinger?

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 100 kr. Køb