Annonce
Annonce
Annonce
Mad og drikke

Ærkefransk hverdagsrestaurant rammer plet i Skindergade

Enkelte svipsere kan ikke tage glæden fra et besøg hos Mon Amour.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste
Politiken synes

Mon Amour

Skindergade 22 · 1159 34479569

Det fik vi

Vi spiste Foie gras, champignonsuppe, kogte rejer med aïoli, steak frites, tartiflette, rødtunge i smør og citron, æbletærte, crème brûlée og profiteroles.

Pris Vi betalte 2.120 for tre personer (vin for en tusse).

Den billige En forret, en hovedret og to glas vin 280 kr.

»Det er ikke en flank steak det her«, siger min gæst, der som gammel slagter ved, hvor bøfferne sidder på en ko.

Og denne saftige krabat af en steak med fritter er for mør og for tyk til at stamme fra mavemuskulaturens tynde flankebøffer.

Men vores franske vært insisterer. Det er flank steak. Flank bavette, siger han. Og bum!, så giver det mening.

Bavette er nemlig en særlig fransk udskæring, som ikke lader sig oversætte til det danske udskæringssystem.

Det er den øverste del af flanken, lige før tyndstegen, hvor stykket er tykkere og knap så sejt som flank steak, men lige så kraftigt i smagen og saftigt i biddet.

Med andre ord, en udskæring, der øjeblikkelig burde indføres hos danske slagtermestre!

Frk. Jensen for franskmænd
Den har længe været en favorit på franske bistroer og nu også på Mon Amour i Skindergade, hvor normanniske Nicolas Lammin og hans kæreste serverer hjemlandets retter så traditionelle, at menukortet ligner madkapitlet i en turistparlør.

Foie gras, charcuterie, soupe de poissons, moules frites, confit de canard, profiteroles, crêpe suzette.

Men det er ikke for at tækkes en dansk damebladsdrøm om franske fornemmelser. Det er bare Frk. Jensen for franskmænd. Enkelt, ærligt og hurra!

Ærlig besked
Mens hans kæreste svæver mellem bordene som Klokkeblomst med lette smil og små franske udbrud, er det Nicolas, der sympatisk og opmærksomt tager gæsterne i hånden gennem menukortet.

»Vores kyllinger er ikke så gode i dag, så jeg ville tage steak frites i stedet for coquelet«, siger han til min ene gæst, som derfor endte med den lækre bavette sammen med fritter, der var perfekt balanceret mellem sprød og blød (rigtige bistrofritter skal ikke kunne holde sig oprejst).

Og med dyp i den cognacflamberede pebersauce var det rustik 1970’er-smag uden udløbsdato.

Friske og saftige rejer
Vi var startet godt ud med en skovbrun champignonsuppe, der var dejlig rund og cremet i munden.

Sådan en dum fladfisk kan blive aftenens helt store forfører, når dens lette sødme går i ét med den brunede smørs nøddesmag, mens citronen folder nuancerne ud i høj sol

Den savnede en anelse dybde i smagen, men heldigvis var overfladen stænket af en skarp trøffelolie, der sikrede retten lidt struktur.

Over for mig blev de store kogte rejer dyppet i aïoli og delt ud til højre og venstre, så vi alle tre kunne smage, hvor friske og saftige de var.

Jeg selv sad med en god skive terrin foie gras, enkelt serveret med en syltet figen og to skiver brød.

Den fede firkant var toppet af et tyndt lag portvinsgele, hvis diskrete sødme behørigt iscenesatte smagen af fedt og lever i stedet for at overdøve den, som det næsten var tilfældet med den karamelsøde Muscat de Rivelsaltes Domaine Cazes, jeg havde fået serveret i glasset (75 kr.).

fladpande.  Når en pandestegt søtunge taler fransk, hedder den sole meunière, og det lyder rigtig godt. Også i København K. Foto: Lars JustForførende fladfisk
Til gengæld var vi alle glade for bistroklassikeren Sancerre (La Mérisère, 2010, 425 kr.). En frisk hvidvin på sauvignon blanc med både saftig frugt og tørt bid til at tilfredsstille de fleste.

Den passede også glimrende til min ene gæsts sole meunière, pandestegt søtunge, drysset med persille og overhældt med smørsovs, der er bruset op med citronsaft.

Sådan en dum fladfisk kan blive aftenens helt store forfører, når dens lette sødme går i ét med den brunede smørs nøddesmag, mens citronen folder nuancerne ud i høj sol.

Det skete også her. Herligt. Selv om et par minutter mindre på panden havde været godt for tungen.

Den gode fede alpevulkan
Fra min tallerken dampede den ovnvarme tartiflette des alpes, en tung hovedret fra Savoieegnen, hvor bjergbønderne ikke kan få nok af smeltet ost.

Som en fedtet alpevulkan rejser gyldne skorper sig over et blødt, sammensmeltet miskmask af løg, bacon, kartofler og Reblonchon-ost.

Når den tykke hvide lava trækker sine strenge efter gaflen, føles det meget forbudt. Og det er derfor, at den kan være så god. Som en mormorkrammer på en kold vinteraften.

Hos Mon Amour smagte den næsten som i Alperne, men jeg gætter på, at man har brugt dansk bacon i stedet for fransk lardon, som ofte er mindre salt end de danske strimler.

I hvert fald var det hele en smule for salt til min smag. Jeg følte mig nu alligevel dejlig varmt krammet af den store portion.

Endelig en god bordeauxvin
Nu havde vi skiftet til røde druer. Endelig en god bordeauxvin, der var til at betale: Chateau Le Boscq, Cru Bourgeois Superior 2006 (555 kr.).

Den gav de simple retter modspil med kraft, kompleksitet og nuancer, og den overstrålede nemt desserterne, som var aftenens svage punkt.

Crème brûléen savnede vanilje, og æblerne havde hverken syre eller sødme nok i en tarte tartin, hvis tærtedej var alt for tyk og blød i munden.

Og mine profitero les lå som klæge hatte af dej oven på en ordinær vaniljeis i stedet for de luftige, lune og sprøde vandbakkelser fyldt med is, som har gjort denne dessert berømt.

En kedelig afslutning, men det ændrer ikke på glæden over den ærkefranske hverdagsmad.

Ærligt, varmt og til at betale. Og trods små fejl hist og her er der ingen tvivl om, at jeg kommer igen en anden gang.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb