Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Dansk stjernefotograf ansættes på verdens bedste avis

Jan Grarup er blevet del af New York Times stab af kontraktansatte fotografer.

Gem til liste

Den prisbelønnede danske krigs- og katastrofefotograf Jan Grarup er blevet ansat ved New York Times, som regnes for verdens bedste avis og har vundet 106 Pulitzerpriser.

Fotografen, der var ansat på Politiken indtil 2009, hvor han blev freelancer på Das Büro herhjemme og parallelt har arbejdet internationalt via Noor Agency i Amsterdam, er blevet såkaldt kontraktansat fotograf. Afghanistan.  Billedet er fra en serie om narkomaner i Kabul.

Dermed slutter han sig til en eksklusiv skare af fotografer, som dækker internationale begivenheder for avisen, der i resten af verden hedder International Herald Tribune.

»Jeg er blevet det, som hedder fast kontraktfotograf ved New York Times, og det vil sige at jeg fremover skal arbejde x antal dage om året i de der zoner, som jeg normalt arbejder i. Det er en stor ære«, siger Jan Grarup.

Spidskompetencer: Afrika og Mellemøsten
Jan Grarup vil ikke nærmere ind på, hvor mange dage om året han har lovet sig selv væk til avisen af kontraktmæssige årsager, men siger at han bliver boende i Danmark og beholder tilknytningen til Noor Agency.

BILLEDREPORTAGESe Grarups billeder fra krigen i Gaza

»Jeg garanterer et antal rejsedage om året, og mine spidskompetencer bliver for dem Afrika og Mellemøsten. Jeg bliver hooket fast op med en temmelig berømt journalist, som jeg ikke kan sige navnet på endnu«, siger fotografen.

Gaza.  Billedserie fra krigen med israel. Her er det en begravelse.

New York Times udnytter, at avisens kontraktansatte fotografer bor alle mulige steder i verden og dermed kan være i brændpunkterne hurtigt. Derudover hjælper det, at de har vidt forskellige pas - en dansk fotograf kan ofte slippe ind steder, hvor en amerikansk ikke har adgang.

BILLEDREPORTAGESe Grarups billeder af narkomaner i Afghanistan

»Det, som er planen, er ikke, at vi skal lave 'hardcore' nyheder. Vi skal rykke ind i anden bølge og lave større reportager. Det er helt evident, at der bliver en del Afghanistan, en del Irak, og så ellers Libyen, Mellemøsten generelt og selvfølgelig Afrikas Horn«, siger han.

På vej til Mogadishu
Jan Grarup har før leveret til New York Times, blandt andet fra Haiti, men det har været som freelancer. Første 'kontraktopgave' bliver en rejse til Somalia i samarbejde med Unicef.

»Jeg rejser til Mogadishu på mandag i et samarbejde med Unicef, og det er klart, at det også er noget, som New York Times er interesseret i, fordi det er meget vanskeligt at komme derind«, siger han.

Rockstjerne.  Fra en billedserie af den amerikanske sanger og digter Patti Smith.

Fotografen er ikke i tvivl om, at arbejdet for den store avis fremover betyder, at han i endnu højere grad kan komme til at rejse de svære steder, han har specialiseret sig i.

BAGGRUNDLæs nyligt portræt af Grarup hos Berlingske (eksternt link)

»Det er dyrt at rejse de her steder hen, og der er det rart at vide, at man arbejder sammen med en avis, som er skide interesseret i det og mener, at det er vigtigt. Og så åbner det nogle døre at arbejde for New York Times«, siger Jan Grarup.

Han er især kendt for sine sort-hvid billeder og er blevet tildelt mange priser igennem årene, og har blandt andet fået årets pressefoto-prisen fem gange herhjemme, samt førstepladser i den prestigiøse internationale konkurence World Press Photo.

Afghanistan.  Lokale afghanere søger dækning, mens en armeret tysk ISAF-helikopter letter fra Faizebad.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb