Annonce
Annonce
Medier

Læser om voldsdømt L.O.C.: »Han er jo ikke en gud«

Mange synes, det er okay, at voldsdømt rapper fortsætter som dommer på TV 2.

Gem til liste

Kan en voldsdømt rapper være dommer i lørdagsunderholdningen?

Sådan skrev Politiken på sin Facebook-side onsdag med et link til artiklen om, at underholdningschefen på TV 2 vil overveje, hvorvidt L.O.C fortsat kan være dommer i talentshowet ’Voice’.

LÆS OGSÅL.O.C. fortsætter på TV 2 trods voldsdom

Programmet vises lørdag aften i bedste sendetid, og både deltagere såvel som mange seere er unge mennesker. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved, om L.O.C. kan fortsætte efter han i retten i Odense er blevet dømt for at have slået en koncertgænger i hovedet 9. juni i år.

Indtil videre har 140 læsere kommenteret Politikens statusopdatering. 56 har svaret klart ja til, at Liam O’ Connor kan fortsætte som dommer, mens 16 har svaret klart nej.

Flere er mere debatterende i deres kommentarer.

LÆS OGSÅL.O.C.: Jeg vil til enhver tid forsvare min ven

Point på kontoen
Faglighed er et af de primære argumenter for, at en voldsdom ikke er kompromitterende for tv-jobbet. For eksempel skriver Charlotte Weber Nielsen:

»Hvorfor skulle det være et problem? Jeg er da ligeglad med, om dem, der sidder der, har været i slagsmål eller ej, det er ikke det, der gør dem gode rent fagligt«.

Dennis S. Hansen synes heller ikke, man bør være for hård mod den voldsdømte musiker:

»Han er jo bare dommer og menneske - hvorfor forventer I så meget af ham og kalder ham 'rollemodel' - han er ikke en gud?«

»Liam har masser af point på kontoen at ta´ af, så hvis man tager ham af programmet, så mangler de i hvertfald en seer«, supplerer Søren Pedersen.

Se debatten på Facebook

»Vold er ikke i orden«
Andre læsere mener, at rapperens status som rollemodel for unge mennesker skal tages mere alvorligt. For eksempel skriver Anne Mette Schönfeldt:

»Alle, der har været på besøg i et ungdomsfængsel, vil vide, at et er det sidste sted, vi ønsker vores unge! Jeg mener, at det forpligter at fungere som rolle-model! Derfor bør hr. L.O.C. forklare de unge, der ser ham som rolle-model, at vold ikke er ok«.

Også Grethe Møgelvang finder det problematisk:

»Ud med ham, en voldsdømt skal ikke sidde på tv i lørdag aftens bedste sendetid. Og at det så ovenikøbet er anden gang, han dømmes for vold- det siger da alt om den mand. Vold i alle afskygninger er ikke i orden. Og det ser ud som om, Liam ikke lærte af sin første dom - at holde hænderne i ro. Havde han så bare sagt, at han var ked af dette, men NEJ! Han siger, at han vil gøre det igen-igen. Den mand er jo uden for pædagogisk rækkevidde. Fy for pokker«, skriver hun.

Hvad med de andre?
Mange af læserne sammenligner med andre kendte, der på den ene eller anden måde har fortsat karrieren, selv om de har begået ulovligheder:

»Tja, er Robert Hansen holdt op med at lave film? Er Stig Tøfting ikk stadig kommentator? Sådan er der jo så meget...«, skriver Linda Moshage, som høster 18 likes på den kommentar.

Men alt i alt mener flertallet altså ikke, det er problematisk og mange besvarer spørgsmålet med et strejf af ironi:

»Jeg ser først et problem den dag Stein Bagger er vært i 'Luksus Fælden'«, skriver Thorbjørn Chiloux Fessel.

LÆS OGSÅL.O.C. fortsætter på TV 2 trods voldsdom

PolitikenPlus
  • Berlusconi ? the musical Oplev Ina-Miriam Rosenbaum som Silvio Berlusconi i Rhea Lemans 'Berlusconi ? the musical' på Nørrebro Teater.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 225 kr. Køb
  • Diaboluskoret ?Måske en Martsnat? er en årstidssuite med ny musik for kor og jazzkvartet.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Kay Bojesens værksted ?Linjen skal smile,? sagde Kay Bojesen. ?Der skal være liv, blod og hjerte i de ting, man slipper, og man skal kunne lide at holde dem i hånden. Menneskelige skal de være, varme og levende.?

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 175 kr. Køb
  • Alexa Bruun Rasmussen Det skal handle om kunst, når tredje generation fra familiedynastiet bag de berømte auktioner i Bredgade optræder i Mogens Dahl Koncertsal. Og naturligvis også musik og sang.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rundvisning på Aarhus Ø Kom med på en eksklusiv rundvisning på ?AarhusØ? ved stadsarkitekt Stehen Willacy.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 240 kr. Køb