Annonce
Annonce
Annonce
Medier

BBC-brøler: Politiker hængt ud som pædofil

Sexmisbrugt beskyldte Margaret Thatchers tidligere rådgiver for at være gerningsmanden. Men han tog fejl.

Gem til liste

Den britiske tv-station BBC lukker midlertidigt ned for mediets flagskib - det undersøgende nyhedsprogram 'Newsnight' - efter at have lavet en uheldig tv-brøler.

I sidste uges udgave af nyhedsudsendelsen blev en tidligere toppolitiker fra Det Konservative Parti beskyldt for gentagne gange at have misbrugt teenageren Steve Messham i et børnehjem i 1970'erne.

Selv om BBC-programmet ikke nævnte politikerens navn, så blev den mistænkte gerningsmand navngivet på diverse sociale netværk som den højtstående politiker lord Alistair McAlpine.

McAlpine var blandt andet rådgiver for Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatcher.

I går gik McAlpine offentligt ud og afviste anklagerne, som han mener er »helt forkerte og meget ærekrænkende«.

Få timer senere bakkede offeret Steve Messham op om politikeren: McAlpine var ikke den pædofile - Messham havde taget fejl af gerningsmanden.

Journalistikpause
BBC undskyldte sent i går for at have viderebragt historien på tv.

»Hr. Messham har i aften gjort det klart, at han har fejlidentificeret sin misbruger. Vi vil også gerne åbenhjertigt sige undskyld for at have bragt udsendelsen«, lyder det fra britiske tv-station.

BBC tilføjer, at 'Newsnight' holder en midlertidig pause fra skærmen for at granske og vurdere styrken af programmets journalistik.

Uheldigt tidspunkt
Den uheldige sag for BBC falder på et tidspunkt, hvor tv-stationen allerede vælter i belastende sexsager.

De seneste uger er det kommet frem, at en af BBC's mest elskede tv-værter over en 40-årig periode angiveligt har misbrugt over 300 mindreårige.

LÆS OGSÅBBC står skoleret i pædofili-skandale

Tv-veteranen Jimmy Savile var i en årrække programleder for de populære tv-shows 'Top of the Pops' og 'Jim'll Fix It'.

Han døde sidste år som 84-årig, og ofrene for hans angivelige årelange sexmisbrug er myldret frem, mens vægten af beviser mod ham ifølge politiet er overvældende.

Beretningerne om overgreb begyndte den 3. oktober i en tv-dokumentar, hvor flere kvinder stod frem og fortalte om Saviles overgreb på dem som mindreårige.

Flere blev voldtaget i BBC's lokaler.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb