Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Radiodirektør: Brüggers fratrædelse får ingen indflydelse på programlinjen

Uenighed om hvorfor Mads Brügger er stoppet som kanalchef på Radio24syv.

Gem til liste

Mads Brügger fik kun godt et år på posten som kanalchef på Radio24syv. Her til eftermiddag stoppede samarbejdet mellem Brügger og den nye taleradio-kanal.

Det bekræfter nu også chefredaktør og direktør i Radio24syv, Jørgen Ramskov, over for politiken.dk. Men derudover har han ikke meget at sige i sagen.

»Der er ikke mere at tilføje. Mads Brügger er fratrådt og det får ingen – absolut ingen indflydelse på Radio24syvs programlinje«, skriver Jørgen Ramskov i en mail.

LÆS OGSÅ Radio24syv fyrer Mads Brügger

Brügger er uenig
Kort efter at nyheden om fyringen af Mads Brügger var sluppet ud, skrev Mads Brügger selv på Facebook.

»Kære alle, jeg er dags dato blevet fyret af radiodirektør Jørgen Ramskov, på grund af uoverensstemmelser i ledelsen - også kaldet 'samarbejdsvanskeligheder'. Det skal ikke være nogen hemmelig at der har været uenighed om hvilken retning Radio24syv skal bevæge sig, og den kurs jeg har kæmpet for har tilsyneladende tabt i dag«, ytrede Mads Brügger på det sociale netværk.

Politiken.dk ville derfor gerne have fået svar på følgende spørgsmål hos chefredaktør og direktør Jørgen Ramskov: Hvem skal eventuelt erstatte Mads Brügger? Fortsætter Mikael Bertelsen, selv om hans vante makker er stoppet?

Mads Brügger har selv sagt, at han er blevet fyret på grund af uoverensstemmelser i ledelsen. Passer det?

Men disse spørgsmål vil Jørgen Ramskov ikke svare på. Modsat Brügger skriver han dog, at Brüggers fratrædelse ikke skyldes uenighed om programlinjen.

»Jeg kan blot konstatere, at det intet har med Radio24syvs programlinje at gøre«, skriver Jørgen Ramskov.

LÆS OGSÅ Mads Brügger: Jeg er blevet fyret, fordi vi er uenige i ledelsen

Justering af programfladen
Tilbage står, at Radio24syv for nylig kunne fejre kanalens et-års-fødselsdag. Samtidig står Radio24syv foran at skulle justere i programfladen efter nytår.

Enkelte programmer bliver ifølge politken.dk's oplysninger lagt ned, mens flere nye programmer vil komme til i det nye år.

Men det bliver altså ikke med Mads Brügger ved roret.

LÆS OGSÅ Mads Brügger laver ny 'eksplosiv' Afrika-film

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb