Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Ny tv-serie bliver skrevet af ... dig

TV 2 Zulu vil have din historie, dine venner, din lejlighed, din bil og mere til.

Gem til liste

Forestil dig Monica, Chandler, Joey og de andre 'Friends', i en nutidig, zuluficeret københavnerramme med en handling, skrevet af folk på Facebook.

Så har du groft skitseret tv-serien 'Sjit Happens', der i øjeblikket er under udvikling på TV 2 Zulu.

Sjit Happens

  • Ny situationskomedieserie på TV 2 Zulu
  • Serien handler om pigen Ane, der flytter ind ind i et drengekollektiv på Vesterbro i København. Drengerøvene må ændre deres lumre rutiner og måske også erkende, at de har mødt deres overmand i Ane, der absolut intet problem har med at være 'one of the guys'.
  • Seerne opfordres til at dele deres personlige historier og sjove replikker på seriens hjemmeside eller på Facebook.
  • De bedste input inkorporeres i handlingen af manuskriptforfatterne Thomas Glud og Lars Bang.

Serien er, så vidt vides, den første i verden, hvor seerne spiller en aktiv rolle i såvel udviklings- som realiseringsfasen, og hvor de tilmed - hvis de er specielle nok - kan komme med i serien selv.

»Vi er den første tv-serie i verden med 1.000 manuskriptforfattere«, som Zulu-redaktør Maj-Britt Landin udtrykker det.

'Tamponius' går til angreb
Politiken.dk møder hende og resten af 'Sjit'-holdet i en lille lejlighed på Tagensvej på Nørrebro.

Her er instruktørerne Kasper Birch og Barbara Rothenborg i gang med at optage en række webisodes (kortfilm til nettet), inspireret af input fra folket.

En af dem handler om vennerne Emil og Øland, der vælter fulde hjem fra en bytur og finder en blodtilsølet tampon på toilettet, som de under lige dele morskab og væmmelse kaster efter hinanden.

»Uhuhuhu, her kommer det store tamponmonster Tamponius«, lyder en replik, der er meget sigende for det humoristiske niveau i 'Sjit Happens'.

Åndsaristokrater bør nok kigge andetsteds efter føde, men er på den anden side heller ikke målgruppen.

Tamponmonster.  Øland (spillet af Nikolaj Stokholm) morer sig med en blodig tampon. Foto: Thomas Porsager.

»Vi henvender os til unge mellem 15 og 25 år - altså folk, der bruger nettet meget, går i byen med vennerne, dater. Folk, der kan spejle sig i vores karakterer«, siger Maj-Britt Landin.

Zulu giver rammen - du kommer med indholdet
Frem til januar er 'Sjit Happens' i idefasen.

Og via programhjemmesiden og Facebook inviteres seerne til at byde ind med historier og replikker til oplæg som: 'Har du en akavet sex-oplevelse, der fortjener en tur på tv'?, 'Er du nogensinde blevet dumpet (eller har dumpet en anden) på en tarvelig eller ufed måde?' og 'Har du en røver fra dit studie? Vi leder efter sjit fra fredagsbar, læsegruppe eller rustur'.

WWWSe mere på sjithappens.zulu.dk (eksternt link)

De bedste ideer og replikker samles op af seriens instruktører og manuskriptforfattere.

Herefter er det dog ikke slut med seerkontakten, for i næste fase, indsamlingsfasen, opfordres seerne til at byde ind på Zulus konkrete ønsker til locations og effekter. Måske mangler produktionen lige en heavymetal-agtig toværelseslejlighed på Vesterbro. Måske en lille, rød bil. Måske en gammel herrecykel. Måske en ordentlig bunke statister.

»Og hvis nogen kender en eller anden weirdo, der kan noget virkelig underligt, som ville passe perfekt ind i handlingen, kan det sagtens tænkes, at vi kan bruge ham«, siger Maj-Britt Landin.

Castet.  Her er de fem venner. Mads (Jonathan Harboe), Olau (Ruben Søltoft), Emil (Claes Quaade), Ane (Stephania Potalivo) og Øland (Nikolaj Stokholm). Pr-foto.

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb