Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Mads Brügger mistede jobbet efter internt splid på Radio24syv

Fyringen af Mads Brügger kommer ikke som den store overraskelse, mener ekspert.

Gem til liste

Søndag var kanalchef på Radio24syv, Mads Brügger, i fuld vigør til BogForum i Bella Center i Ørestad. Her gav han den på slap line sammen med den kendte journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen. Begge klædt ud som »frække, røde æbler«.

Dagen efter var Mads Brügger fortid på Radio24syv. Fyret af radiodirektør Jørgen Ramskov.

Dermed har den kontroversielle journalist, filminstruktør og radiomand igen bragt sig i centrum. For oven på adskillige år som ukuelig tv-vært, premieren på en vidt debatteret Afrika-film og 12 måneder i spidsen for temaprogrammerne på Radio24syv, er han nu blevet sagt op og er stoppet i sit job med dags varsel.

Siden fyringen har hverken Mads Brügger selv, hans faste kompagnon og med-kanalchef Mikael Bertelsen eller resten af ledelsen på Radio24syv villet sige synderligt mange ord om sagen.

Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet dagbog, for det har været helt vildt.

Suzanne Moll, nyhedschef, Radio24syv

Men selv om medarbejderne på Danmarks nye taleradiokanal umiddelbart er overraskede over fyringen af Mads Brügger, har konflikten internt på Radio24syv ulmet i lang tid.

LÆS OGSÅ Mads Brügger: Jeg er blevet fyret, fordi vi er uenige i ledelsen

Journalister i alarmberedskab
»Det har ikke været skidelet, det tror jeg heller ikke, nogen af medarbejderne ville sige, hvis du mødtes med dem over en øl. Der har også været konflikter, og nogle gange har de været sure - også på mig. Vi har været i situationer, hvor vi har været meget pressede, både chefer og medarbejdere. Vi har prøvet nærmest alt, både professionelt og personligt. Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet dagbog, for det har været helt vildt«.

Sådan sagde nyhedschefen på Radio24syv, Suzanne Moll, til Journalisten.dk, da radioen fyldte et år 1. november. Her løftede hun lidt af sløret for, hvad det er, man har kæmpet med på Radio24syv.

Ifølge politiken.dk's oplysninger er problemet, at samarbejdet mellem de to forskellige redaktioner på radioen; dels timenyhederne under Suzanne Molls ledelse, dels de højtprofilerede debat, dokumentar- og kulturprogrammer under Mads Brügger og Mikael Bertelsen, langt fra har været optimalt.

Mads Brügger og Mikael Bertelsen er alt andet end mainstream

Lasse Jensen, vært på 'Mennesker & medier' på P1

»Ja, vi kommer fra helt forskellige verdener. En af mine ældste kolleger sagde til mig: »At starte det her projekt så hurtigt er en lille smule traumatiserende«. Det tror jeg er rigtigt. Vi har været i alarmberedskab hele tiden, og det er tit reptilhjernen, der kører. Derfor har vi også haft nogle diskussioner i ledelsen, som vi måtte tage fat på. Vi er jo temperamenter alle sammen, fordi vi er så ambitiøse«, sagde Suzanne Moll til Journalisten.dk i forbindelse med fødselsdagsfejringen i radioens hovedkvarter i Ørstedhus på Vester Farigmagsgade.

LÆS OGSÅRadio24syv fyrer Mads Brügger

Ekspert: Ingen overraskelse
At konflikten mellem de to grupperinger i toppen af Radio24syv kulminerende med fyringen af Mads Brügger mandag, kommer ikke som den store overraskelse for Lasse Jensen. Han er vært på mediemagasinet Mennesker & medier på DR og har, udover at være i clinch med Mads Brügger og Mikael Bertelsen, fulgt Radio24syv siden kanalens fødsel.

»På den ene side har du direktionen med Jørgen Ramskov og Suzanne Moll, som er forholdsvis traditionelle journalister. På den anden side har du Mads Brügger og Mikael Bertelsen, som er alt andet end mainstream. Der er et spænd, som jeg havde svært ved at se kunne holde«, siger Lasse Jensen.

Allerede da Brügger og Bertelsen, som tidligere blandt meget andet har lavet 'Den 11. time' på DR, landede posterne som kanalchefer på Radio24syv, ytrede Lasse Jensen sig i en kommentar. Her forudså han konflikterne i ledelses-konstellationen og i selve visionen for radiokanalen.

Der er i forhold til, hvordan Radio24syv lyder nu og vil lyde fremover, ingen ændringer.

Jørgen Ramskov, direktør, Radio24syv

»De to kanalchefer Brügger og Bertelsen har fået en fortjent succes med smalle programmer på en smal tv-kanal. De har aldrig haft store seertal, så det var som at bede nogle meget eksperimenterende musikere om pludselig at lave hits. Og der har mange nok overset, at de ikke var garanter for en bredere succes, men mere for kunstnerisk fornyelse«, mener Lasse Jensen.

LÆS OGSÅAbsurd T-shirt-fejde griber om sig i medierne

Direktør: Mads valgte selv at gå med dags varsel
Chefredaktør og direktør for Radio24syv, Jørgen Ramskov, holder dog fast i, at fyringen af Mads Brüggers ikke skyldes uenighed om programlinjen.

»Mads har kaldt det samarbejdsproblemer og det er den eneste og reelle grund. At Mads vælger at fratræde med dags varsel er hans beslutning... Der er i forhold til, hvordan Radio24syv lyder nu og vil lyde fremover, ingen ændringer. Med hensyn til de programændringer, der er planlagt i januar og staten af det nye år, er der heller ingen uenigheder, og flere af dem har Mads stået bag«, skriver Jørgen Ramskov i en mail til politiken.dk.

I mailen fortæller radiodirektøren også, at man på Radio24syv nu revurderer organisationen i lyset af både det første år og Mads Brüggers fratræden.

Nyhedschef Suzanne Moll er, ifølge Journalisten.dk, stolt over det arbejde, hendes 35 mand store nyhedsredaktion har opnået i radiokanalens korte levetid. Alligevel er der plads til forbedringer i forhold til samarbejdet mellem nyhedsredaktionen og magasindelen, sagde hun ved Radio24syvs et-års-fødselsdag.

»Jeg ville ønske, at vi havde mere tid til at drøfte det samspil og tale om, hvordan vi udnytter hinandens styrker og svagheder, inden vi gik i luften. Det er vi først for alvor kommet i gang med nu. Det kunne være gjort kønnere. Vi skal være bedre til at fortælle hinanden, hvad vi går og laver«, lød det dengang fra Suzanne Moll.

Politiken.dk har været i kontakt med både Mads Brügger og Suzanne Moll, men det har ikke været muligt at få en kommentar til den aktuelle fyringssag.

LÆS OGSÅMassiv støtte til fyret Brügger: »Don't worry boy, its only radio«

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb