Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Politiken har verdens bedste fotoelev

Magnus Holm er kåret til 'College Photographer of the Year' i anerkendt konkurrence.

Gem til liste

De ringede til ham fra USA omkring kl. 01.30. Og vækkede ham. Og helt ærligt husker han ikke fuldstændig, hvad hverken han eller dommeren sagde.

Men meddelelsen står på konkurrencens netside i dag, så det er rigtigt:

Magnus Holm, der har været fotoelev på Politiken siden august 2011, er blevet 'College Photographer of the Year'. Som den første dansker nogensinde.

Ud af over 10.000 indsendte fotografier vurderede en dommerkomite bestående af fotoredaktører og fotografer fra blandt andet Washington Post, National Geographic og Los Angeles Times, at Magnus Holms serie af billeder, både portrætter og reportagefotografier, var så overbevisende, at det berettiger ham til titlen verdens bedste fotograf-elev.

SE MAGNUS HOLMS VINDERBILLEDERSådan bliver man verdens bedste fotograf-elev

»Jamen, jeg sov som sagt, da de ringede ovre fra Missouri, hvor dommerkomiteen sad. Og jeg er altså ret lang tid om at vågne, så jeg forstod det ikke lige - at jeg havde vundet. Og det kunne man vist godt høre«, siger Magnus Holm.

»Hvad det betyder? Jamen, det betyder da helt vildt meget. Der er vist også noget med, at man får tilbudt et praktikophold på National Geograhic. Det lyder jo fantastisk«, siger den 24-årige fotograf-elev. Prisvinder.  Magnus Holm.

Oprettet i 1945
College Photographer of the Year er de studerendes udgave af en af verdens største og mest anerkendte fotokonkurrencer, Pictures of the Year, POY. College-udgaven blev oprettet i 1945, og dens priser er således blevet uddelt 67 gange.

Konkurrencens vindere kåres i forskellige kategorier som sportsfoto, portrætter, reportager og nyhedsfoto. Og derudover gives der så en hovedpris for en samling af billeder, som viser fotoelevens bredde og evner inden for flere kategorier. Og det er for en sådan såkaldt portefolie af billeder, at Magnus Holm i nat tog sejren hjem.

I hans serie, der rummer fotografier taget inden for det seneste halvandet år, findes blandt andet et portræt af skuespilleren, stand-up'eren Jan Gintberg, af den tidligere boksemester Tom Bogs samt billeder fra Hovedbanegården i København, en nazidemonstration i Århus og to reportager, en i Ukraine og en i Detroit.

SE SERIEN FRA DETROIT Detroit - farvel til den amerikanske drøm

Flere danske priser
Ud over titlen som 'College Photographer of the Year' vandt Magnus Holm også førsteprisen i kategorien 'Bedste udenlandske reportage' for sin serie om glemte, misbrugshærgede børn i Kharkiv, en af de ukrainske byer, der var vært for EM i fodbold i sommer.

SE SERIEN FRA UKRAINE EM-by er fuld af glemte børn

I det hele taget gjorde danske fotostuderende et tungt og godt indhug i priserne. Fem guldmedaljer blev det til - til fotostuderende Marie Hald i dokumentar-kategorien, Nikolai Linares i kategorien 'interpretive project', Tobias Nørgaard Pedersen vandt en førstepris i 'Billedserier, indland', Bjarke Bo Olsen ligeledes for et billede i kategorien 'Nyheder' og Jeppe Bøje Nielsen i portræt-kategorien.

Og endelig hentede Lærke Posselt, der er tidligere fotoelev på Politiken, en bronzemeldalje for sit portræt af en to-årig deltager i en amerikansk skønhedskonkurrence. Posselt er tidligere kåret til årets bedste portrætfotograf:

LÆS OGSÅPolitiken-fotograf har taget verdens bedste portræt

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb