Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Tv-formater er en milliardforretning

Realityprogrammer, quizzer og talentshow er blevet en international handelsvare.

Gem til liste

Flere og flere af de programmer, der i dag bliver vist på dansk tv, er først slået igennem i andre lande, inden de kommer i en dansk version.

Det er især de kommercielle kanaler som Viasats TV3-kanaler og SBS’ Kanal 4 og Kanal 5, der er storforbrugere af udenlandske tv-formater som realityprogrammerne ’Paradise Hotel’ og ’Big Brother’. Men også DR og TV 2 køber udenlandske tv-formater.

LÆS MEREAlmindelige mennesker er den ny tv-valuta

Den globale handel med tv-formater har været nærmest eksponentielt stigende, siger Pia Majbritt Jensen, der forsker i tv-formater på Aarhus Universitet:

»Det er en ny industri, der virkelig har taget til siden 1990’erne«.

Middag til 1,3 milliarder kroner
Ifølge Pia Majbritt Jensen er der ikke noget nyt i, at tv tager andres ideer og versionerer dem til deres eget land.

Det gjorde man også, da Otto Leisner lavede quizprogrammer på DR i 1970’erne. Men dengang betalte man ikke for det. Det gør man i dag. Programudviklerne har fundet ud af, at det kan være en guldgrube at udvikle et program, som mange lande vil lave.

Alle prøver at finde det nye ?Robinson? eller det nye ?Paradise Hotel?

Niels Lindberg, produktionsselskabet Strix

Som Fredrik Hillerbrand, direktør i produktionsselskabet Strix, udtrykker det:

»Formatindustrien er gigantisk. Og rammer du rigtigt, er du beskæftiget i mange år«.

Sidste år var det bedst sælgende tv-format det britiske ’Come Dine With Me’, der på dansk blev ’Til middag hos ...’ på TV3. Ifølge Frapa, en international organisation, der beskytter rettighederne til tv-formater, omsatte ’Come Dine With Me’ for næsten 1,3 milliarder kroner alene i 2011.

Briterne har førertrøjen
Den seneste samlede opgørelse af omsætningen på verdensplan for tv-formater er fra 2009, hvor Frapa opgjorde den til mere end 24 milliarder kroner. Heraf udgør betaling for at bruge et tv-format næsten 1 milliard kroner.

»Det er en super god forretning at udvikle et godt tv-koncept. Man tjener ekstra på programmer, som allerede er udviklet og betalt«, siger Pia Majbritt Jensen.

Især Storbritannien, Holland, USA og Israel har succes med at udvikle og eksportere formater. Fra 2006 til 2008 solgte britiske produktionsselskaber 275 tv-formater til resten af verden og stod for over 40 procent af de internationale tv-formater.

Danmark eksporterede i den periode 20 tv-formater, der skønsmæssigt indbragte knap 20 millioner kroner i betaling for tv-formaterne. Senest har Strix solgt ’Kål eller kanyle’ som ’Salad or Surgery’.

Sparer programudviklingen
Prisen for formater købt i udlandet svinger, alt efter hvor populært programmet er, hvor mange lande det har været en succes i, og hvor stor målgruppen er.

Men som tommelfingerregel koster det 6 procent af produktionsomkostningerne, oplyser Frapa. Det vil sige, at et program, der koster 10 millioner kroner at producere i Danmark, skal betale 600.000 til det selskab, der har udviklet konceptet.

Men det kan godt betale sig.

»Programmerne kommer næsten med en garanti for succes. De har jo allerede bevist, at de er blevet populære i andre lande. Og forstår man at lave en ordentlig version på dansk, er det sjældent, at det flopper«, siger Pia Majbritt Jensen.

TV-REDAKTØR OM REALITY-FJERNSYNDer sniffes numse for rullende kamera

Samtidig kan tv-stationer og produktionsselskaber spare de udgifter, der er forbundet med at udvikle nye programmer.

»Det er simpelthen billigere for tv-kanaler at lave danske versioner af kendte formater end at finde på nogen selv. Så i takt med at der er kommet flere tv-kanaler, som skal producere billigt, er forbruget af internationale tv-formater steget«, siger Pia Majbritt Jensen.

Færre danske dameben
Men de udenlandske programmer skal tilpasses det danske publikum og i stigende grad også være profileret mere direkte til den enkelte tv-station, så formatet bliver TV 2-agtigt, TV3-agtigt eller Kanal 5-agtigt, siger Rikke Kristine Nissen, der er direktør for den danske del af det internationale produktionsselskab Endemol, der blandt andet har udviklet ’Big Brother’.

»Vi justerer formaterne til det danske marked og til den danske kultur. Der er for eksempel mange flere bare damer i italienske show end i danske«, siger hun.

LÆS DEBATDansk reality-tv er blevet forkasteligt og ulækkert

Der er stor forskel på, hvor meget produktionsselskaberne må ændre formaterne, der ofte er nøje beskrevet i en såkaldt formatbibel. Nogle formater er rigide og ser stort set ens ud i hele verden. Det gælder eksempelvis ’Hvem vil være millionær’, hvor scenografien og måden, spørgsmålene bliver stillet på, er ens i alle lande.

Et format som ’Hokus krokus’ på DR ser derimod helt anderledes ud i Danmark, hvor Puk Elgård og gartnerne iført praktisk tøj taler om planter, end i Australien, hvor formatet hedder ’Ground Force’, og hvor mandlige gartnere arbejder i bar overkrop og kvindelige gartnere vimser rundt med shorts og damestænger.

LÆS OGSÅForsker: DR vil fremstille arbejdsløse som andenrangsborgere

The next big thing
De fleste danske produktionsselskaber er ejet af et internationalt moderselskab.

Endemol Denmark kan således udnytte, at det internationale Endemol producerer tv i en masse lande og ejer rettigheder til et helt katalog af formater.

Reality-tv

På 10 år har reality-tv overtaget en stor del af den danske tv-flade.

Der er otte gange så mange realityprogrammer i dag, og mange andre programmer låner fra genren.

Politiken går tæt på tv-fænomenet.

»Det er et vægtigt salgsargument, at formatet har klaret sig godt«, siger Rikke Kristine Nissen fra Endemol.

Produktionsselskaberne er hele tiden på jagt efter det nye store format, der kan brage igennem hos seerne, fortæller Niels Lindberg, der er indkøber hos Strix.

LÆS MEREGå væk, Sidney Lee: Gustav er den nye konge af reality

»Vi leder efter noget, der kan køre i lang tid med en simpel opskrift, og som allerede har haft succes i andre lande. Alle går og venter lige nu. Alle prøver at finde det nye ’Robinson’ eller det nye ’Paradise Hotel’. The next big thing«.

PolitikenPlus
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Mefisto Mefisto er en dramatisk fortælling om magt og menneskelig stræben efter både succes og værdighed.

    Pluspris fra 120 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Lulu Lulu er en grådig femme fatale, der begæres af alle mænd ? men dem, der møder hende, går til grunde: En læge forelsker sig i Lulu, overrasker hende sammen med en kunstner og dør af et hjerteslag.

    Pluspris fra 460 kr. Alm. pris fra 575 kr. Køb
  • Rasmus Lyberth Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970'erne været et af landets mest populære ansigter.

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Marie Carmen Koppel julekoncert Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel har tilbragt to år som gospelsanger i en kirke i Brooklyn.

    Pluspris fra 195 kr. Alm. pris fra 235 kr. Køb