Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Wikke og Rasmussen: Vi tager julekalenderen alvorligt

Makkerparret bag 'Hannibal og Jerry' præsenterer 'Julestjerner', årets DR-julekalender.

Gem til liste

Julestjerner

13-årige Sus fra Brøndbyøster flytter til Brorfelde ved Holbæk sammen med sine forældre, Maria og John. Livet i den lille by er meget anderledes end i storbyen. Men Sus får en ny ven i den jævnaldrende Bob, og de besøger jævnligt det lokale observatorium for at udforske himmelrummet.

Serien strækker sig over 25 afsnit - det sidste bringes 25. december. Det skyldes, at det er Danmarks Radios 50. julekalender.

Medvirkende er blandt andet Troels Lyby, Steen Stig Lommer, Rasmus Bjerg, Szhirley, Caroline Henderson, Daimi, Vigga Bro og Birthe Neumann samt de tre børneskuespillere Martine Hjejle, Igor Svideniouk og Sebastian Teschemacher.

»Vi har taget det alvorligt med, at vi åbner en låge af gangen. Lidt ligesom hvis det var en pakkekalender, og du pakker en ting op ad gangen. Du starter jo ikke med at pakke afsnit 24 op, vel?«, fortæller Steen Rasmussen.

Når Danmarks Radio 1. december præsenterer den nye julekalender ’Julestjerner’, er det samtidig makkerparret Michael Wikke og Steen Rasmussens første bud på en julekalender til danskerne.

Finder altid på noget nyt
Og selv om de to kolleger har knoklet side om side med manuskript og instruktion de sidste 29 år, er samarbejdet ikke begyndt at kede dem. Tværtimod.

»Vi finder altid på noget nyt. Det er den allerbedste måde at samarbejde på. Vi har aldrig lavet to’ere eller fortsættelser. Men det har været en stor glæde at lave noget, der kan fortsætte nu. Så det er noget helt nyt at lave sådan en serie«, fortæller Steen Rasmussen til politiken.dk.

De to kolleger er stadig pot og pande og har netop præsenteret julekalenderen for pressen side om side med de skuespillere, de selv har håndplukket og efterfølgende skrevet rollerne til.

Vi kan godt lide at vende tingene på hovedet og tage en fremragende Shakespeare-skuespillerinde som Birthe Neumann for eksempel og gøre hende til en grusgrevinde i vores verden

Steen Rasmussen

I udvælgelsen af skuespillerne har de arbejdet meget med at gøre tingene anderledes.

»Vi kan godt lide at vende tingene på hovedet og tage en fremragende Shakespeare-skuespillerinde som Birthe Neumann for eksempel og gøre hende til en grusgrevinde i vores verden«, siger Rasmussen, inden Michael Wikke afbryder.

»Og en Rasmus Bjerg som en mere afdæmpet tømrer«.

»Nu har han jo spillet meget højtråbende roller i fjernsynet tidligere«, supplerer Rasmussen, inden Wikke konstaterer.

»Det udfordrer os, og det udfordrer også dem. Vi bringer hinanden helt nye steder hen«.

LÆS OGSÅStjernerne funkler i ny DR-julekalender

Wikke: Har startet et lavineskred
Derfor vil seerne også få mulighed for at se Birthe Neumann som den excentriske grusgravsentusiast, Vera Grus, i serien eller Szhirley som den højgravide familiemor.

Wikke og Rasmussen er blandt andet mændene bag ’Flyvende Farmor’, ’Hannibal og Jerry’ samt det lidt ældre ’Tonny Toupé Show’.

De seneste tre år har de arbejdet med at skabe den helt rigtige cocktail til danskerne og har brugt stort set alle vågne timer på projektet.

Når du starter det her, så trykker du på en knap, der udløser et lavineskred, og så er der kun en ting at gøre, og det er at løbe. For der er ikke noget, der stopper nu, før optagelserne er færdige.

Michael Wikke


Tre års arbejde
»Når du starter det her, så trykker du på en knap, der udløser et lavineskred, og så er der kun en ting at gøre, og det er at løbe. For der er ikke noget, der stopper nu, før optagelserne er færdige«, siger Michael Wikke.

Er det her en julekalender, der kan gå over i historien?

»Det håber vi da, men det kan man aldrig vide på forhånd. Vi har gjort os rigtig umage og har brugt 29 års erfaring på at skrue det her sammen«, siger Michael Wikke, inden Steen Rasmussen tilføjer.

»Hvis det bliver en klassiker, så er det i orden, og hvis det ikke gør, så er det også i orden. Vi har gjort det, så godt som vi kunne gøre. Der er ikke en eneste scene, vi er utilfredse med«.

Tid til afslapning
Og når december er overstået, og fokus er lidt væk fra ’Julestjerner’ er næste projekt allerede klar til Wikke og Rasmussen.

Vi har levet inde i den her julekalender i, jeg ved ikke hvor, langt tid. Nu skal vi lige have det, vi kalder en julekalenderfri periode.

Steen Rasmussen

De skal slappe af.

»Vi har levet inde i den her julekalender i, jeg ved ikke hvor, lang tid. Nu skal vi lige have det, vi kalder en julekalenderfri periode«, siger Steen Rasmussen.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb