Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Chefredaktør forlader Radio24syv

Suzanne Moll har fået en international post.

Gem til liste

En uge efter fyringen af programchef Mads Brügger kommer Radio24syv med endnu en markant nyhed.

I dag meddeler radioen, at chefredaktør Suzanne Moll stopper fra 1. januar. Det skriver b.dk.

Suzanne Moll får jobtitlen »international medierådgiver« for blandt andet IMS (International Media Support) og WAN (World Association of Newspapers).

LÆS OGSÅRadio24syv fyrer Mads Brügger

I snart et år har Suzanne Moll haft ansvar for stationens Nyheds- og aktualitetsafdeling.

»Radio24syv har været en stor del af mit liv i over et år nu, og det har været fantastisk. For mig er etablering af nye projekter, store eller små, den vigtigste personlige drivkraft, og det vil jeg gerne arbejde videre med både i udlandet og herhjemme«, siger Suzanne Moll i en pressemeddelelse.

Barske leverancekrav
Stationens direktør Jørgen Ramskov vil overtage det direkte ledelsesansvar for nyhedsafdelingen, mens der samtidig vil blive ansat en administrationschef til de administrative opgaver på kanalen.

Lisbeth Knudsen, der er bestyrelsesformand for Radio24syv, roser Suzanne Moll for hendes indsats:

»Suzanne Moll har ydet en kæmpe indsats for at få startet Radio24syv op fra bunden. Resultatet er en nyhedsdækning med store ambitioner og internationalt udsyn«, siger Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse.

»Det er også lykkedes hende at samle et stærkt hold af pionerer på nyhedsområdet, som fortjener stor anerkendelse for det, de hidtil har udrettet. Der er nogle barske leverancekrav til en nyhedsafdeling og også en benhård konkurrence. Suzanne Moll har givet Radio24syvs nyhedsafdeling en stærk identitet og en gejst og lyst til at give konkurrenterne baghjul«.

Krisemøde på 24syv
Ifølge bt.dk er der samtidig indkaldt til krisemøde på Radio24syv her til formiddag.

Her vil Jørgen Ramskov sammen med bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen efterfølgende præsentere en »ny ledelsesstruktur«.

Mødet er sat i stand efter den uventede fyring af Mads Brügger i sidste uge.

LÆS OGSÅMads Brügger mistede jobbet efter intern splid på Radio24syv

Den kontroversielle journalist og filmmand blev ansat sammen med sin faste kompagnon Mikael Bertelsen, og de to kanalchefer var Radio24syvs store profiler.

Medarbejderne på stationen fik besked om fyringen på mail, og umiddelbart efter skrev Brügger på Facebook, at afskedigelsen skyldtes »uoverensstemmelser i ledelsen - også kaldet 'samarbejdsvanskeligheder'«.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb