Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Tomhændet Sidse Babett: »Jeg er bange for at komme hjem og skuffe alle sammen«

Den danske tv-stjerne kalder sin argentinske modstander i kampen om en international Emmy for en »skøn dame«.

Gem til liste

Lidt skuffet, men alligevel fyldt med godt humør.

Sådan er reaktionen fra Sidse Babett Knudsen, efter at den prestigefyldte internationale Emmy for bedste kvindelige skuespiller gik til en argentiner natten til tirsdag.

»Selvfølgelig er jeg en lille smule skuffet. Det var da ærgerligt, at de ikke sagde Sidse Babett Knudsen, da de udråbte vinderen, siger skuespilleren, der var nomineret for sin præstation i DR-dramaserien "Borgen", hvor hun spiller statsminister Birgitte Nyborg.

LÆS OGSÅ Sidse Babett Knudsen taber til argentiner i kampen om en Emmy

Bange for at skuffe
Selvom Sidse Babett Knudsen kort forinden havde tabt kapløbet om prisen, var der smil i hendes stemme, da Ritzau fangede hende på mobiltelefonen fra prisuddelingen i New York.

»Jeg tager det pænt. Det bliver sværere at komme hjem. Stemningen var jo helt »den render du da med«, så nu er jeg lidt bange for at komme hjem og skuffe alle sammen«.

»Jeg er stadig sindssygt glad for at være nomineret. I går var der en ceremoni, hvor man fik en medalje og et diplom, så jeg er absolut glad. Og jeg er meget beæret over at være her«, siger hun.

»Argentiner er en værdig vinder«
Danmarks tv-statsminister har kun rosende ord at sige om argentinske Cristina Banegas, der vandt den prestigefyldte internationale Emmy foran den danske skuespiller.

»Jeg heppede på hende, der vandt - en ret skøn argentinsk dame, der virkelig har power og integritet. Det er virkelig en værdig vinder«, siger Sidse Babett Knudsen, der fik lejlighed til at se konkurrenternes præstationer dagen før uddelingen.

Hele arrangementet har været stort og top-tjekket, fortæller hun. Blandt med navneopråb på den røde løber. Selve prisoverrækkelsen var dog ovre, nærmest før den var begyndt.

»Det gik dødstærkt. Vi havde lige sat os, og det var allerede den anden kategori. Jeg nåede hverken at holde vejret eller vente i spænding«, fortæller danskeren.

Hun kan dog håbe på, at nomineringen ikke er den sidste. Der kommer nemlig snart en tredje sæson af 'Borgen".

PolitikenPlus
  • 3 brødre Teatret Republique opfører ?3 brødre? ? en omskrivning af Tjekhovs berømte værk ?Tre søstre?.

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 225 kr. Køb
  • Frank Jensen Visse fakta om Frank Jensen antyder, at vi har med en mand fra showbiz at gøre: Han giver den gerne som sanger, han har haft arbejde som vært i tv-aalborgs bingoprogram.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Forfest hos Albert Einstein Det er flugten ind i virkeligheden, DR UnderholdningsOrkestret sætter fokus på, når der inviteres til forfest hos Albert Einstein som tredje og sidste del af koncerttrilogien 1914-2014.

    Pluspris fra 264 kr. Alm. pris fra 350 kr. Køb
  • Doppler Doppler falder på sin mountainbike i skoven og beslutter sig for, at nu kan det være nok med at være forsørger og familiefar og helt utrolig kompetent.

    Pluspris 64 kr. Alm. pris 80 kr. Køb
  • Hübberiet Du ved aldrig helt, hvad aftenen byder på, når du køber billet til 'Hübberiet'. For femte sæson i træk slår balletmester Nikolaj Hübbe dørene op til Gamle Scene.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb