Annonce
Annonce
Annonce
Medier

31-årige Laura valgte verdens mest virale foto ved et tilfælde

Et billede til Obamas genvalg blev hastigt udvalgt af en udmattet kampagneansat.

Gem til liste

Du har muligvis allerede set det.

Måske klikket på ’synes godt om’ via Facebook, eller retweeted det via Twitter.

En omfavnelse mellem Michelle og Barack Obama er på to uger blevet det mest viralt udbredte foto i internettets historie.

Udvalgt i al hast og så til fest
Siden det blev lagt på Obamakampagnens Facebookprofil og Twitterkonto omtrent klokken 05.15 om morgenen 7. november dansk tid, har det bredt sig som en efterårsforkølelse på internettets myriader af sociale medier.

Nu kommer det frem, at det ekstremt succesfulde foto blev udvalgt og lagt på nettet i stor hast af en udmattet kampagnemedarbejder, som bagefter tog direkte til fest, helt uvidende om, hvad hun havde sat i gang.

LÆS OGSÅObamas sejr satte verdensrekord på Twitter

På billedet ses Michelle Obama iført rød og hvid-ternet kjole, stående med ryggen til kameraet. Hun har armene om sin mand, som med afslappet ansigt og lukkede øjne ser ud til at have antydningen af et smil i mundvigen.

»Four more years« - fire år mere – lyder følgeteksten. En reference til, at Obama’erne i øjeblikkene, hvor billedet blev lagt på nettet, kunne konstatere, at det amerikanske folk havde genvalgt Barack som deres præsident for en anden fireårig periode.

Billedet slog rekord på rekord
Allerede få timer efter det blev lagt på nettet, stod det klart, at billedet med over 500.000 retweets var blevet det mest delte foto i Twitters historie. I skrivende stund er billedet blevet retweetet over 817.000 gange.

På enorme Facebook blev det med over to millioner tilkendegivelser på få timer samtidig det foto, som flest har klikket ’synes godt om’ til nogensinde. Torsdag morgen har 4.434.000 Facebook profiler klikket ’synes godt om’ til billedet.

LÆS OGSÅMitt Romney mister 889 venner i timen

Siden er billedets baggrund blevet kortlagt af netmagasinet Daily Beast. Det viser sig, at fotoet er taget af en valgkampagnens egne fotografer 15. august, blot få dage efter at hun var blevet ansat.

Men at det netop blev det foto, som Obamas valgkampagne kom til at bruge i sejrsøjeblikket, var aldeles uplanlagt. En yderst sjælden omstændighed i en valgkamp, hvor kampagnefolkene blev kendt for at forberede og forhåndsteste alt ned i mindste detaljer.

Billedvalget foregik i total udmattelse
Billedet blev udvalgt af en 31-årig ansat i valghovedkvarteret i Chicago, som havde været vågnet og knoklet siden midt om natten. Hun var totalt udmattet, fortæller hun til Daily Beast.

Laura Olin voksede op i hovedstaden Washington D.C.’s forstæder, hvor hun studerede og arbejdede med politik, fra hun var helt ung. I marts 2011 blev hun den første ansatte på Obamas digitale kampagnehold, før valgkampen egentlig var gået i gang.

LÆS OGSÅObama begynder 2014-valgkampen med det samme

Sammen med tre andre kom hun i det følgende halvandet år til at stå for at opdatere alle valgkampagnens profiler på internettets væld af sociale medier i form af Facebook, Twitter, Pinterest, Instagram, Tumblr og Spotify.

Da valgdagen oprandt 6. november, havde Laura Olin i månedsvis arbejdet alle ugens dage, 14-16 timer i døgnet. Den dag mødtes den digitale afdeling klokken fire om morgenen.

Ingen havde planlagt et vinderfoto
Afdelingen havde i ugerne forinden forberedt sig på en række scenarier for, hvordan valgdøgnet kunne forløbe. Hvis der for eksempel skulle komme exit polls ud om, at Obama var bagud, havde kampagnen en række Facebookindlæg klar, som kunne udsendes målrettet med opmuntringer til tilhængere om, at de ikke skulle forlade køen ved valgstederne.

Trods den intensive planlægning havde ingen dog besluttet, hvad der skulle lægges på præsidentens mange profiler, hvis han vandt. Det skete først om aftenen, da en kampagnechef med blikket på de indløbende valgresultater bad det digitale hold om at forberede sig på sejr.

LÆS OGSÅMcCains spindoktor: Romney valgte selv at følge partiets »vanvittige« højrefløj

Det skete i al hast.

»En af mine holdkammerater, Jessi Langsen, kom i tanke om, at der var et fantastisk foto af præsidenten og førstedamen, som krammede, ved præsidentens allersidste kampagnearrangement i Des Moines (Iowa, red.)«, siger Laura Olin til Daily Beast.

Man kunne imidlertid ikke se Barack Obamas ansigt på billedet, så Laura Olin fandt et andet krammefoto frem, også fra Iowa, og det blev godkendt. Efter et par hurtige udkast til følgetekst besluttede holdet sig for: »Four more years«.

Ingen kendte til billedets succes
Da CNN kl. 23.10 på valgaftenen – kl. 05.10 om morgenen dagen efter dansk tid – offentliggjorde sin vurdering af, at Barack Obama ville vinde valget, skyndte Laura Olin sig at smide billedet på præsidentens netprofiler, hvorefter hun og kollegerne forlod tasterne og løb over til valgfesten kort derfra for at høre præsidentens sejrstale.

Mens ballonerne steg til vejrs og klapsalverne rullede omkring hende, anede hun ikke, hvad hun havde gjort. Først næste morgen gik det op for hende, hvad der var sket, siger hun i interviewet.

LÆS OGSÅLæren af 2012: De hvide kan ikke længere bestemme selv

»Ingen af os så på, hvordan det gik med indlæggene, før jeg åbnede min bærbare næste morgen. På det tidspunkt havde det fået omkring tre millioner ’synes godt om’« på Facebook, siger Laura Olin.

Selv tror hun, at det handlede om en kombination af det store øjeblik – og så en slags held med at finde et foto, som folk elskede.

Fotografen: Det hele er utroligt
Heller ikke fotografen, Scout Tufankjian, havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad billedet kunne bringe.

»Jeg havde ingen ide om Facebook-udviklingen før dagen efter. Det hele er utroligt«, sagde Scout Tufankjian til Boston.com i weekenden efter valget.

Hun havde taget billedet, få dage efter at hun overhovedet var blevet ansat af kampagnen.

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb