Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Politikens mobilsite vinder pris for bedste design

Danske Medier har uddelt priser til bedste nyhedsdesign.

Gem til liste

Politiken.dk's nyhedssite er så godt, at det sætter standarden for andre.

Sådan lyder det fra et dommerpanel fra brancheforeningen Danske Medier, som i dag har uddelt priser til det bedste design i den danske mediebranche.

Dommerpanelet var så begejstret for politiken.dk's mobilsite, at det har vundet prisen som det bedste design i kategorien 'Åben Webklasse' - blandt andet på grund af den enkle navigation.

Det glæder Anders Emil Møller, der er digital udviklingschef på Politiken.

»Det giver os blod på tanden til at lave endnu mere, der kan sætte standarden i branchen. Vi vil gerne prøve at presse design- og informationsarkitekturen, så vi bryder med de nuværende konventioner og kan være nyskabende samtidig med, at vi er genkendelige for brugerne«, siger Anders Emil Møller.

Er ikke længere lillebror
Politikens mobilsite lå i oktober nummer to på listen over landets største mobilsites med besøg fra 588.000 mobile enheder og 11 millioner sidevisninger, viser tal fra foreningen FDIM. Kun overgået af Ekstra Bladet.

I dag prioriteres mobilsitet højt, fortæller Anders Emil Møller.

»Det store site, man ser, når man sidder ved en computer, er hovedsitet, men i forbindelse med designet af mobilsitet besluttede vi, at designet på de to sider skal være ligeværdigt. Mobilsitet er ikke længere en lillebror«, siger Anders Emil Møller.

PRØV SELVKlik ind på mobil.pol.dk fra en mobiltelefon

Men det var ikke den eneste pris, mediehuset Politiken løb med.

Printavisens forside, der sidste år gennemgik et redesign, fik en guld-medalje for forsiden, som blev bragt i forbindelse med redesignet.

Det fineste nyhedsgrafiske arbejde
Derudover fik avisen sølv for et opslag i søndags-sektionen PS fra 1. december 2011, hvor læseren får et overblik over Danmarks tre værn.

»Vi er glade og stolte over, at vi har fået en sølv-medalje for et opslag i PS, som bliver omtalt som det fineste nyhedsgrafiske arbejde«, lyder det fra avisens designchef, Søren Nyeland.

Guldet i konkurrencen Årets Webavis gik til Arbejderen for arbejderen.dk og til Berlingske for dets iPad-løsning. Kristeligt Dagblad, Morgenavisen Jyllands-Posten, BT, Berlingske og to gange Ekstra Bladet fik sølv i web-konkurrencen.

Information fik guld for printforsiden »Engang var håndskriften en naturlig del af ethvert dannet menneske«.

Derudover blev der uddelt sølv til Information, BT og Morgenavisen Jyllands-Posten i printkonkurrencen.

Startede som norsk konkurrence
Designkonkurrencen Årets Avisside var oprindeligt en norsk konkurrence, som de øvrige nordiske lande deltog i. I 1989 blev konkurrencen udbygget med nationale konkurrencer, hvis resultater blev samlet i en nordisk finale.

Danske Dagblades Forening oprettede i den forbindelse den danske udgave af Årets Avisside.

I dag fungerer de to konkurrencer sideløbende og er begge blevet udvidet med designkonkurrencer for webaviserne.

Fra 2012 udskrives de danske konkurrencer af Danske Medier, der er en fusion af Danske Dagblades Forening, Danske Specialmedier, FDIM, DMU, Ugeaviserne, Radioerne og Digitale Publicister.

PolitikenPlus
  • NI HAO NUUK En ekspedition i anledning af Grønlands fremtid.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 145 kr. Køb
  • Robotboys Hvis du ikke kender dem, gør dine børn det. Med over 100 millioner views på YouTube er Robotboys et fænomen i verdensklasse.

    Pluspris 130 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Side by Side Engang var de selv unge, håbefulde musikskoleelever. Nu giver musikerne i Det Kongelige Kapel erfaringerne videre til morgendagens musikere og musikelskere.

    Pluspris 60 kr. Alm. pris 75 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • Tryllefløjten For første gang lader Operaen tæppet gå for en helt ny opsætning af den populære opera 'Tryllefløjten', der har været elsket af publikum siden 1791.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb