Annonce
Annonce
Annonce
Medier

DR holder 'Forbrydelsen'-anmeldere i usædvanlig stram snor

Tv-kritikerne har blot få timer til at skrive deres 'Forbrydelsen'-anmeldelse.

Gem til liste

Hvem er morderen i 'Forbrydelsen 3'?

Spørgsmålet, som mange selvudnævnte krimieksperter har et bud på, men som få reelt kender svaret på, afklares endeligt i aften mellem klokken 20 og 21, når sidste afsnit bliver vist.

DR gør alt for at holde spændingen til det sidste og har således påduttet landets tv-anmeldere en klausul om, at de skal holde på hemmeligheden og i øvrigt ikke omtale indholdet af afsnittet før klokken 21. Klausulen skal anmeldere kvittere for, at de har forstået.

»Vi bliver ikke truet med rekursscenarier, men det er alligevel første gang, jeg er blevet bedt om underkaste mig en klausul skriftligt. Normalt plejer det bare at stå på anmelder-dvd'erne, at man ikke må komme med handlingsreferater, før afsnittet har været vist«, siger Politikens tv-redaktør og 'Forbrydelsen'-anmelder Henrik Palle.

LÆS OGSÅAnmelderne: 'Forbrydelsen' er fuld af plot-huller

Få timer at arbejde i
Anmelderne får personligt besøg af en DR-medarbejder, der medbringer en nummereret dvd i dag mellem klokken 12 og 14. Og så har anmelderne blot få timer at arbejde i inden deadline.

»Politiken har deadline søndag mellem klokken 16 og 17, så det bliver da lidt snert at nå det. Men jeg skal nok overleve. Jeg mestrer trods alt tifinger-systemet«, joker Henrik Palle, der altså ikke synes udpræget stressramt over den korte skrivetid.

Og så bliver vi selvfølgelig nødt til at få den gode Hr. Palles bud på morderen:

»Der er mange åbne muligheder, og jeg må sige, at 'Forbrydelsen' er så godt skruet sammen, at jeg virkelig er seriøst i tvivl. Men jeg hælder mest til sporet med pædofiliringen og assistenten Niels Reinhardt. Skuespilleren (Stig Hoffmeyer) kender vi som en skidt fyr fra 'Landsbyen', hvor han slog sin kone, så han er allerede kontamineret«, fastslår Henrik Palle.

LÆS OGSÅ'Forbrydelsen 3': Vi ved, hvem der gjorde det - hvad tror I?

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb