Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Sprogrøgt: DR dropper 'fjumreår' og 'cafépenge'

Nyhedsafdelingen i DR nedlægger forbud mod politisk ladede udtryk.

Gem til liste

Journalister på Danmarks Radio må ikke længere anvende de politisk ladede udtryk ’cafépenge’ og ’fjumreår’ i radio- og tv-indslag.

De to ord har i årevis optrådt i debatten, men er i de seneste uger blevet så centrale, at ledelsen af nyhedsafdelingen vil forsøge helt at undgå, at DR’s journalister bruger dem.

LÆS OGSÅFjumreår - hvad bilder de sig ind?

»Som neutral og tilstræbt objektiv nyhedsformidler må vi være meget varsomme med, hvad for ord vi bruger. Vi vil selvfølgelig fortsat citere folk for det, de siger. Og der skal nok også komme nogle smuttere hist og pist. Men i udgangspunktet vil vi ikke selv kalde det ’cafépenge’ eller ’fjumreår’«, siger DR’s nyhedschef, Ulrik Haagerup.

Politisk ladet
Når man siger ’fjumreår’, ligger der en antydning af, at året bliver brugt til at fjumre i. Og netop anvendelsen af tiden er helt centralt i diskussionen om, hvorvidt man skal skære antallet af år med støtte ned, mener han.

Politiske partier og interesseorganisationer prøver at få medierne til at bruge bestemte begreber, hvori der ligger en stillingtagen

Ulrik Haagerup, DR?s nyhedschef

På samme vis med ’cafépenge’, som signalerer, at de bruges på luksus, forklarer han.

»Politiske partier og interesseorganisationer prøver at få medierne til at bruge bestemte begreber, hvori der ligger en stillingtagen. Men vores opgave er at gøre folk klogere med henblik på, at de selv kan tage stilling. Og så kan vi ikke overtage en smart sprogbrug, som er let at forstå, men vækker associationer om en stillingtagen«.

Mere præcise termer

På Politikens redaktion går man knap så drastisk til værks, men vil dog – oven på glosernes flittige optræden i den seneste tid – være mere tilbageholdende med at bruge de velklingende, korte ord i overskrifter, ligesom de altid skal optræde med citationstegn i tekster, siger journalistisk chefredaktør Anne Mette Svane.

LÆS OGSÅTV 2: Regeringen vil skære i café-penge til studerende

»De er blevet en fast del af sproget, og vi citerer selvfølgelig folk for det, de siger. I en almindelig avishverdag kan det også være snublende nemt at bruge ord som ’fjumreår’ i en rubrik i stedet for ’det sjette år på SU’. Men der må vi spørge os selv, om vi er med til at farve debatten«, siger hun og tilføjer, at det en god lejlighed til at »stoppe op og spørge os selv, om vi skal vælge mere præcise termer«.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb