Annonce
Annonce
Annonce
Medier

Forsker lancerer verdens første akademiske tidsskrift om porno

Clarissa Smith håber på at give et nuanceret billede af pornoens betydning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Clarissa Smith tager en dildo i hånden.

Mærker på dens overflade og undersøger emballagen nøje.

På begge sider af hende bugner hylderne af sexlegetøj. Alt fra håndjern med lyserød plysbelægning til piske og penis-attraper i størrelser, der på alle måder må udfordre ikke bare fantasien, men også anatomien hos de fleste. I baggrunden kører en pornofilm med to mænd, der har sex i et svømmebassin. Lydsporet drukner i japansk popmusik.

At sige, at man er imod porno, er næsten som at sige, at man er imod eksempelvis litteratur

Clarissa Smith

Vi befinder os i kælderen under en af Londons mange sexbutikker i Soho, og Clarissa Smith er ikke ude efter et ekstra stykke legetøj til soveværelset. Hun researcher.

»Hvor interessant«, siger hun og udpeger en lyserød dildo, der i sit farvevalg mest af alt minder om noget, der kunne komme fra en Hello Kitty-kollektion.

»Læg mærke til farverne, æstetikken. Dildoer er nu så smukt udformet, at man kan have dem stående fremme på bordet«, siger Clarissa Smith, der til dagligt forsker i porno ved University of Sunderland.

LÆS MEREAkademikere skal undersøge porno

Hun har, med egne ord, set på porno i tyve år. Professionelt, forstås. For bedre at forstå, hvad porno er for en størrelse. Hvad det betyder i vores samfund, og hvad det siger om den menneskelige tilstand.

Og nu lancerer Clarissa Smith verdens første akademiske tidsskrift om porno, Porn Studies.

»Porno har en social funktion«
Fascinationen begyndte, da hun som ung forsker opdagede, at der var et misforhold mellem det, hun hørte på de feministiske studier, og det, hun selv oplevede.

»Jeg hørte igen og igen, at porno er ikke noget, der interesserer kvinder. Det er ikke noget, de får noget ud af. Men når jeg kom ned i min lokale bladkiosk, kunne jeg jo se, at der var ikke færre end seks pornografiske magasiner, der henvendte sig specifikt til kvinder. Jeg blev fascineret af det hul, der var mellem vores forudfattede meninger, og hvad der er virkeligheden, når det gælder porno«, siger hun.

Porn Studies

Tidsskrift om porno

Det første akademiske tidsskrift, der beskæftiger sig med pornoforskning.

Debutnummeret udkommer i foråret 2014, og deadline for indlevering af egnede afhandlinger er i denne uge. Efter planen skal tidsskriftet udkomme fire gange årligt.

Chefredaktører er Clarissa Smith, forsker i seksuelle kulturer ved University of Sunderland, og Feona Attwood, professor i kulturelle studier ved Middlesex University.

Porn Studies’ hensigtserklæring er at samle forskning om pornoens effekt på det omkringliggende samfund, og at forskellige fagområder som jura, sociologi, feministiske studier og kriminologi bidrager.

Kritikere har anført, at tidsskriftet tilsyneladende forholder sig ensidigt positivt til pornografi.

Clarissa Smith har sammen med en kollega netop færdiggjort en undersøgelse, der blandt andet viser, at omkring 30 procent af dem, der bruger porno på internettet, er kvinder.

»Det er ikke noget, der overrasker mig så meget som forsker. Men vi fandt nogle meget interessante forskelle på, hvordan mænd og kvinder bruger porno. Mænd bruger porno, når de er liderlige, mens kvinder bruger det til at blive liderlige, altså til at fremkalde følelsen«, fortæller hun.

Men allerede her stopper Clarissa Smith sig selv. For det er vigtigt for den britiske forsker at fastslå, at der er mange forskellige måder at bruge porno på.

»Den meget simple tilgang til det er, at vi bruger porno til at se på, når vi trænger til at skaffe os selv en orgasme. Men det er meget mere end det. Porno har en social funktion. For folk, der måske ellers føler sig marginaliserede og udstødt af samfundet som eksempelvis homoseksuelle i Rusland. For mennesker, der af sociale eller fysiske årsager ikke kan dyrke sex, kan det også være en måde at genfinde noget, de har mistet, på. For unge mennesker kan det være en kontakt med det at være voksen og være et seksuelt væsen. Billedet af, hvordan vi bruger porno, er langt mere komplekst, end de fleste mennesker forestiller sig«.

LÆS OGSÅDanmarks første islamiske sexolog: »Det er ikke for sjov, Gud skabte sex«

Viktorianske myter
Netop spørgsmålet om, hvordan mere eller mindre fri adgang til porno på internettet, kan skade teenagere, der har visuel adgang til stort set alle former for sex – måske inden de får deres debut – er blevet meget betændt, mener Clarissa Smith.

»Problemet er, at det er blevet en meget følelsesladet debat, der ikke er baseret på viden eller fakta«, siger hun og sammenligner den ældre generations frygt for de skadelige virkninger af porno med den viktorianske myte om, at masturbation kunne medføre blindhed og alskens andre sygdomme.

LÆS DEBAT Lad os få undersøgt pornoens skyggesider

»Selvfølgelig er der ingen, der mener, at børn skal se hardcore porno. Men vi overser måske at lede efter reel viden på det her område, fordi vi har en række forudindtagede ideer om, hvad der er moralsk forkert og rigtigt. I undersøgelser her i Storbritannien, der har påpeget, at børn helt ned til 11 år har anskaffet sig adgang til porno, har man måske glemt at stille det mest vigtige spørgsmål af dem alle: Hvad er porno? For et 11-årigt barn kan en halvt afklædt kvinde eller folk, der kysser, måske se ud som porno«, mener hun og pointerer, at der igen er brug for mere forskning.

LÆS OGSÅEngland slukker for internetporno på alle computere

»Faktum er, at der er en forfærdelig mangel på viden på det her område. Det skyldes blandt andet, at det er meget svært at få tilladelse fra universiteternes etiske komiteer, når der står noget med porno og mindreårige i projektbeskrivelsen. Det er heller ikke let at få økonomisk støtte til den form for forskning«, siger Clarissa Smith.

Ingen skvulpende maver i Vogue

Hun sætter også spørgsmålstegn ved et andet af de argumenter, der har været fremført – at unges adgang til porno giver både drenge og piger et urealistisk billede af, hvordan kvindekroppen ser ud, og efterfølgende mindreværdskomplekser.

»Det er et argument, jeg hører meget tit, når jeg deltager i debatter, men rent faktisk er det min oplevelse, at pornomodeller er meget forskellige og findes i alle størrelser og former i langt, langt højere grad, end man eksempelvis ser det i modebranchen. I pornobranchen er der plads til alle slags kroppe, og man viser, at alle slags kroppe kan være seksuelt tiltrækkende. I pornofilm skvulper maverne eksempelvis rundt. Hvornår ser man lige det i Vogue«, spørger Clarissa Smith.

Og selve spørgsmålet om kvindekroppen trækker igen tråde til feminismen.

Er det overhovedet muligt at være feminist og ikke være imod porno?

LÆS OGSÅ Hold mig ude af jeres kønskamp, medsøstre

Pioner.  Clarissa Smith forsker i seksuelle kulturer og bliver nu også redaktør.»Jeg synes igen, at debatten er meget ensporet. Feministerne har været gode til at sætte porno på dagsordenen, så det er blevet noget, man kan diskutere i det offentlige rum, og det er efter min mening en god ting. Vi skal tale mere om porno. Men endnu en gang glemmer man, at porno er mange forskellige ting. At sige, at man er imod porno, er næsten som at sige, at man er imod eksempelvis litteratur. Der er mange, mange forskellige former. Noget er godt, andet er dårligt. Men hvis man bare lukker helt og aldeles ned for det og næsten per automatik siger, at så snart en kvinde ikke har tøj på eller har sex med en mand, er det nedværdigende for hende, ser man jo heller ikke, hvad der findes derude. Der er porno, der taler langt mere til kvinder«, siger Clarissa Smith.

LÆS DEBATKvinders blikke og fantasier om pikke

»Man skal ikke tro, at kvinder viljeløst bliver udsat for porno. Kvinder kan – akkurat som mænd – sagtens vælge og vrage mellem, hvad de gerne vil have, og hvad de kan lide. Kvinder fortalte, ligesom mændene, at der var bestemte hjemmesider, de besøgte, eller bestemte søgeord, de brugte, for at finde præcis det, der tændte dem. Det er et bevidst valg. Og jeg har eksempelvis talt med kvinder, der foretrækker mere feministiske former for porno, andre, der lægger vægt på at vide, at pornoen er produceret under etisk forsvarlige forhold, og andre igen, der bare gerne vil have helt almindelig mainstream porno«.

Glade ludere og ofre

På samme måde vil Clarissa Smith gerne have et opgør med forestillingerne om pornoindustriens arbejdere.

»Det er, som om der kun er plads til to former for fortællinger i den sammenhæng. Enten er det myten om den glade luder, der føler stor seksuel frigørelse og magt ved sin profession, eller også er der tale om menneskesmuglede sexslaver og ofre. Der må være en masse gråtoner indimellem, og det mener jeg, der er behov for at udforske yderligere«.

LÆS DEBATLiderlige mænd og politisk kønsbehåring

Porn Studies, der bliver den fængende titel på det akademiske tidsskrift, har i denne uge deadline for videnskabelige afhandlinger, der kan trykkes i tidsskriftet, og har modtaget stof fra både kriminologer, sociologer, psykologer og jurister, der alle har undersøgt forskellige aspekter af pornografi, og hvad det betyder for vores samfund.

»Det er en utrolig spændende tid«, siger Clarissa Smith, der håber, at afhandlingerne vil fortsætte med at strømme ind, så der kan blive et samlet sted at lede efter seriøs forskning på et område, der af mange bliver ugleset.

»Der har været både positive og negative reaktioner. Det er naturligt, når det drejer sig om et område som det her. Jeg bliver til tider mødt med mistro af mine kolleger, der mener, at jeg sidder og ser porno hele dagen. Det gør jeg faktisk meget sjældent«.

Faktiske forhold
Det første nummer af Porn Studies koncentrerer sig om at skaffe et overblik over, hvor meget forskning og hvilken forskning der foregår inden for pornografi.

Anden udgave beskæftiger sig med, hvilken effekt forbud og regulering af porno har på branchen og vores forbrug.

LÆS OGSÅFlere anmelder børneporno på nettet

»Porno fylder mere og mere i vores hverdag. Samtidig bliver vores forhold til det mere og mere ambivalent. Jeg håber, at vores tidsskrift i det mindste kan give folk bedre oplysning til at føre en debat, der er baseret på faktiske forhold«.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb