Annonce
Annonce
Medier

Redaktører til TV2: Læg råbånd fra moske-dokumentar frem

TV2 kritiseres for ikke at fremvise råbånd. Det afspejler voksende behov for gennemsigtige medier, mener ekspert.

Kontroversielt tv

Om ’Moskeerne bag sløret’

Dokumentarserien er optaget i otte udvalgte danske moskeer, blandt andet den kontroversielle moské på Grimhøjvej i Aarhus.

Store dele af dokumentaren baserer sig på optagelser med skjult kamera.

Optagelserne viser blandt andet imamer, der underviser i pisk og stening, og som opfordrer en kvinde med en voldelig mand til ikke at gå til politiet eller nægte at have sex med manden.

Serien har fået kritik for, at brugen af skjult kamera ikke er berettiget.

En række imamer har også kritiseret serien for at skade integrationen i Danmark.

Dokumentaren blev over tre afsnit vist på TV2.

Det skulle handle om, hvad der foregår i nogle af Danmarks konservative moskeer.

Men den seneste uge er den debat, TV2’s dokumentarserie ’Moskeerne bag Sløret’ har affødt, også kommet til at beskæftige sig med, hvad der er foregået i redaktionslokaler og klipperum på TV2 under arbejdet med programmerne.

LÆS OGSÅDR nægter at vise råbånd fra skattely-dokumentar

Kritikken af dokumentaren har taget fart, efter at Radio 24Syv i sidste uge fik adgang til en længere sekvens omkring en af de kontroversielle scener, hvor en imam modsætter sig at lade en kvinde nægte at have sex med sin voldelige mand. Her fremgik det, at TV2 havde udeladt en række mere moderate udtalelser, som gik forud. Det fik i søndagens Presselogen på TV2 News tre chefredaktører til at kritisere TV2 for ikke at ville lægge råbåndene frem.

Med den udvikling, der er i medierne i øjeblikket, så bliver vi nødt til at fremlægge mere

Jørgen Ramskov, chefredaktør på Radio 24Syv

Samme toner lyder fra Radio 24Syvs ansvarshavende chefredaktør, Jørgen Ramskov.

»Jeg synes, at når pressen eller medierne laver sådan noget, skal der også nogle nuancer med, og det, synes vi, manglede med det klip«, siger han.

Voksende behov for gennemsigtighed

Ifølge Jørgen Ramskov afspejler diskussionen om TV2-dokumentaren, at udviklingen i medieverdenen i disse år skaber et større behov for, at medier er åbne om deres metoder. Derfor er der brug for et opgør med, at medierne som »automatreaktion« afviser at fremlægge råbånd.

Anmeldelser

Politiken har anmeldt to af dokumentarens afsnit.

Det første afsnit blev anmeldt af journalist Jakob Sheikh, som gav udsendelsen tre hjerter.

»Programmet stiller skarpt på en underverden, hvis (begrænsede) eksistens og yderligtgående holdninger længe har været kendt, men som ikke desto mindre rejser så mange alvorlige spørgsmål om integration, parallelsamfund og religiøs dogmatik, at det utvivlsomt er berettiget at undersøge den. Det ærgerlige er, at både programmets metode, præmis og kildevalg rejser næsten lige så mange spørgsmål«, skrev han blandt andet.

Læs anmeldelsen: Vigtigt moskebesøg med skjult kamera skæmmes af metoden

Seriens sidste afsnit blev anmeldt af journalist Morten Skjoldager, som kvitterede med fire hjerter:

»på baggrund af alle tre afsnit må man konkludere, at det overordnet set er helt i orden, at TV 2 har benyttet sig af skjult kamera og muldvarpe i moskeerne. Det har givet mulighed for at tage seerne meget tættere på de parallelsamfund, som eksisterer i de udvalgte moskeer«, skrev han

Læs anmeldelsen: Dokumentar giver et vigtigt indblik i parallelsamfundets moskeer

»Jeg tror, at med den udvikling, der er i medierne i øjeblikket, så bliver vi nødt til at fremlægge mere. Hver gang, nogen bliver anklaget for noget, siger de, at det er klippet forkert, at det er ude af kontekst, eller at vinklingen er skæv, så det skygger allerede for fulde drøn«, siger han.

LÆS OGSÅDR nægter at vise råbånd fra skattely-dokumentar

Mark Ørsten, der forsker i journalistik og medier på Roskilde Universitet, ser også en voksende efterspørgsel efter dokumentation fra medierne.

»Transparens er noget, som medieorganisationer skal vænne sig til, og som de har svært ved at vende sig til. Mange medier stritter imod, men de bliver nødt til at gøre det, for ellers ender man med den slags debat, vi har nu, hvor man debatterer medierne frem for den sag, de fremstiller«, siger han.

Flere medier vil åbne op

Ifølge ham skyldes det blandt andet, at medierne ikke har tilstrækkelig troværdighed til, at befolkningen stoler på, at de har klippet rimeligt. Desuden bliver behovet større af, at tv-stationerne i dag nærmest fører kampagner om de dokumentarer, de håber at sætte dagsorden med.

Mange medier stritter imod, men de bliver nødt til at gøre det, for ellers ender man med den slags debat, vi har nu

Mark Ørsten, medieforsker

Sammenkædet med, at medier i seeres og læseres øjne har tendens til at overdramatisere og være politiske, skaber det en skepsis, som på længere sigt vil påvirke flere medier til at fremlægge dokumentation, mener han.

»Vi har allerede set det på eksperimentelt plan - både herhjemme, hvor Ekstra Bladet under valget lagde deres redaktionsmøder på nettet, og rundt omkring i verden. Det er ikke blevet fast praksis nogen steder endnu, men tendensen går i den retning«, siger han.

LÆS OGSÅFindes der en løsning, når pressen stritter imod udlevering af råbånd?

Foreløbig har kritikken af dokumentaren ikke fået TV2 til at overveje at lægge råbåndene frem, siger nyhedsredaktør Mikkel Hertz.

»Det handler om en generel politik, TV2s programetik, hvoraf det klart fremgår, at vi ikke udleverer råbånd, med mindre der foreligger en retskendelse. Det har vi afgjort en gang for alle – det gør vi ikke, og vi blev inden udsendelsen enige om ikke at gøre en undtagelse her«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Bliv klædt på til debatten om Grimhøjmoskeen og islam

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce