satire. Forsiden på The Onions hjemmeside, hvor redaktionens Danmarks-video kan findes. Link til videoen er indsat i artiklen.
Foto: Onion.com

satire. Forsiden på The Onions hjemmeside, hvor redaktionens Danmarks-video kan findes. Link til videoen er indsat i artiklen.

Medier

Amerikansk satire-tv gør grin med Danmark

Von Trier har instrueret en ny turistreklame - eller har han?

Medier

Den amerikanske talkshowvært Oprah fremstillede for få måneder siden Danmark som et land af rugbrødsspisende, blonde hyggespredere med tid til familien og sunde værdier.

ANMELDELSE (3 hjerter)

I dag præsenterer den satiriske nyhedsorganisation ’The Onion’ et ganske andet billede af det danske folk.

I en nyhedsudsendelse på deres website viser klip fra en ny reklamekampagne, der angiveligt skal sælge Danmark som turistdestination.

Filmmand med viden om civilisationens onde karakter
Den danske filminstruktør Lars von Trier får æren for filmene, der er bestilt af det nationale turistråd, har kostet 20 mio. euro og er »optaget på mobilkamera med naturligt lys«.

BLOGSkader den slags virale videoer Danmarks omdømme?

»Von Triers evne til at arbejde med forskellige danske temaer som voldtægt og incest og civilisationens onde karakter gør ham til en national skat«, forklarer en Ghita Hjarmar fra dansk turistråd i indslaget.

En film, henvendt særligt til de unge, viser en ung mand og en ung kvinde, der mødes på et dansegulv. Hun hvisker til ham: Det var her, jeg blev voldtaget første gang«, og han svarer: »det var mig, der voldtog dig«. Hvorefter de danser videre i mørket.

Perfekt sted til skæbnesvangre kærlighedsaffærer
Et andet klip spiller på den skønne danske natur – i scenen bliver en mor og hendes søn jagtet skrigende gennem en skov.

Også den romantiske del af Danmark bliver fremhævet med påstanden:

»Danmark er det perfekte sted at begynde en skæbnesvanger kærlighedsaffære«, mens en nøgen mand i mudder kysser en læderstøvle til lyden af glubske hundes baggrundsgøen.

SE MERESe videoen på The Onions hjemmeside her

Den satire nyhedsorganisation The Onion har ikke just ry for at holde sig til den kedelige virkelighed.

Gennem 21 år har de kommenteret og analyseret især amerikanske begivenheder, og i dag udkommer de både på print og net.

Mere end fem millioner mennesker besøger hver måned hjemmesiden theonion.com ( eksternt link).

LÆS ARTIKEL

I september sidste år oplevede den danske turistorganisation VisitDenmark kortvarigt international berømmelse, da de offentliggjorde en video med den enlige danske mor Karen, der efterlyser sit barns far.

Meningen var, at filmen skulle sælge Danmark til udlandet - men den blev i stedet trukket tilbage. Efterfølgende stoppede turistdirektøren. VisitDenmark fastslår overfor Politiken.dk, at organisationen intet har haft at gøre med den nye 'turist-reklame' fra The Onion.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce