positivt. Anders Hansen og Toni Marquard solgte firmaet og valgte at lave en reklamekampagne med 'positive budskaber' frem for at købe en stor luksusbil.
Foto: Martin Bubandt

positivt. Anders Hansen og Toni Marquard solgte firmaet og valgte at lave en reklamekampagne med 'positive budskaber' frem for at købe en stor luksusbil.

Medier

Velhavere fyrer penge af på glade budskaber

Helt særegen millionkampagne vil gøre danskerne mere åbne og positive.

Medier

68 pct. af danskerne mener, der burde være flere positive nyhedshistorier«.

»93 pct. af danskerne bliver glade, når de ser noget smukt«.

»74 pct. af danskerne vil gerne lære nye mennesker at kende«.

Sådan lyder nogle af budskaberne i den usædvanlige reklamekampagne ’Spred Budskabet’, som startede i går med spots på TV 2, bannere i København og annoncer på Facebook.

Det unikke ved kampagnen er, at den hverken skal få os til at købe et produkt, stemme på et parti eller støtte en navngiven humanitær indsats. Bagmændene vil derimod gerne have, at danskerne ændrer dagsorden.

Plads til de gode historier
»Lige nu bliver vi ramt af alt for mange negative, skræmmende og snæversynede budskaber, selv om flertallet af os faktisk gerne vil det anderledes. Er der slet ikke plads til de gode historier, der udvider vores horisont?«.

Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra Anders Hansen og Toni Marquard fra Vejle. De har solgt aktiemajoriteten i selskabet DiviTech med 18 ansatte, og nu har de skudt et »mindre encifret millionbeløb« i Spred Budskabet Fonden, som er oprettet til at stå for kampagnen.

Hvorfor skal djævelen have den bedste dansemusik?



»Vi kunne have valgt at købe en dyr jordomrejse eller en luksusbil for pengene, men vi ville hellere give et lille bidrag til at gøre verden til et lidt bedre sted at leve. Jeg ved godt, det lyder banalt og er et meget beskedent bidrag, men vi havde en trang til det«, siger Anders Hansen.

Fra vred til glad liste
Selv om kampagnen er bygget op over det, Anders Hansen kalder for »konstruktivt positive budskaber«, var drivkraften en indignation over udviklingen i samfundet, som blev konkretiseret i en liste med punkter À la:

- By og land bliver plastret til med grimme bygninger.

- Medierne fokuserer på det negative og ikke konkrete positive succeshistorier.

- Diskussionen om det fremmede og anderledes er domineret af frygt.

»Vi tilhører nå-generationen, som ikke rigtig har gjort de politiske ting, som vi egentlig gerne ville have gjort. Nu kunne vi skrive et læserbrev, demonstrere eller stifte et nyt parti, men det appellerede ikke til os, så vi vil teste, om man kan bruge reklamens massekommunikation til at komme ud med positive budskaber«, siger Anders Hansen.

Særegent projekt
Det er Kommunikationsbureauet København, som har lavet pr-strategien for ægteparret. Ud over spots og annoncer og indrykninger de første uger har bureauet lavet en Facebookprofil og websitet Spredbudskabet.dk. Det er håbet, at de små reklamefilm vil blive sendt rundt i de sociale netværk på nettet, og at fans vil støtte indrykninger af deres favoritbudskaber med 50-150 kroner, så kampagnen kan få et længere liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kresten Schultz-Jørgensen, der er kommunikationsrådgiver hos konkurrenterne i Lead Agency, kender ikke til andre eksempler på private kampagner med et rent almennyttigt sigte.

»Det er en meget spændende udvikling«, siger Kresten Schultz-Jørgensen, som tidligere har været kommunikationsdirektør i Coca-Cola. Han siger, at når private firmaer ofte bruger 10-15 procent af budgettet på markedsføring, er det, fordi det virker.

»Hvorfor skal djævelen have den bedste dansemusik? Jeg har ofte undret mig over, at de moderne markedsføringsmetoder i så høj grad bliver overladt til de multinationale. Hvorfor bruger kulturinstitutioner og ngo’er så lille en del af budgettet på markedsføring?«, spørger han.

Budskabet drukner?
Men er budskaberne i kampagnen ikke så banale, at det kan være ligegyldigt?

»Nej! Vi lever i en tid med ubetalelig megen dumhed og grimhed. Kampagnens budskaber er i underskud,« siger Kresten Schultz-Jørgensen.

Direktør Kim Larsen fra det internationale pr- og kommunikationsbureau Burson-Marsteller mener, at ægteparrets kampagne virker sympatisk, men også naiv og politisk korrekt.

Vores egne undersøgelser viser, at der er klangbund i befolkningen for, at medierne er for negative

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Dertil kommer, at et encifret millionbeløb er alt for lidt til effektivt at ændre befolkningens holdninger. For eksempel bruger landbruget over de næste tre år 60 millioner kroner på at ændre image.

»Vi bliver bombarderet med holdningskampagner, så de bliver stadig mindre effektive. Alle mulige virksomheder kommunikerer med værdier fra aviser over forsikringsselskaber. Hertil kommer partier, fagbevægelsen og andre organisationer, så der er stor risiko for, at kampagnens budskab drukner«, siger han.

Fra mund til mund
Kim Larsen mener også, at formålet er for uklart.

»Vores egne undersøgelser viser, at der er klangbund i befolkningen for, at medierne er for negative. Alligevel virker det lidt smart i en fart-agtigt. Hvad er det, jeg som travl borger skal gøre, hvis jeg er enig i, at det er godt at se på noget smukt?«, spørger Kim Larsen.

Kresten Schultz-Jørgensen fra Lead Agency mener imidlertid sagtens, at kampagnen kan slå igennem, selv om budgettet er beskedent.

»Kampagner virker bedst, hvis det bliver båret fra mund til mund af folk, som kender hinanden. Hvis det lykkes at få folk til at sende budskaberne rundt på nettet og snakke om dem, behøver du langtfra et tocifret millionbeløb«, siger han.

Professor og kommunikationsrådgiver Roy Langer mener ikke, at brugerinddragelsen gør kampagnen demokratisk.

»Når man knytter tv-reklamer sammen med den demokratiske debat, er der fare for, at vi mest får budskaber fra dem, som har råd. Det er i bund og grund det modsatte af demokrati«, siger Roy Langer.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce