Debat. Kanalcheferne på Radio24syv, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, bilver kritiseret fra flere sider.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Debat. Kanalcheferne på Radio24syv, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, bilver kritiseret fra flere sider.

Medier

Kendte journalister slås om ny radio i lækket korrespondance

Debatten raser om Radio24syv. Samtidig forsvinder flere af kanalens lyttere.

Medier

I det ene hjørne har vi Lasse Jensen, dansk journalistiks prisbelønnede grand old man, tidligere chef for TV-Avisen og vært på P1-programmet 'Mennesker og medier'.

I det andet hjørne har vi Mikael Bertelsen, journalistisk vidunderbarn, markant dansk radio- og tv-personlighed, manden bag 'Den 11. time' og 'De uaktuelle nyheder', og nuværende kanalchef på Radio24syv.

Det kunne lyde som en boksekamp. Og det er det også næsten. Eller i hvert fald en boksekamp på ord.

Dysten på meninger mellem Lasse Jensen og Mikael Bertelsen begyndte i sidste uge som en privat korrespondance på Facebook.

Meningsudvekslingen handlede kort og godt om de faldende lyttertal på Radio24syv. Og om de faldende lyttertal skyldes, at ledelsen på Radio24syv har fejlet.

LÆS

På niveau med Radio Soft
For i dag, tre måneder efter premieren på den nye newstalk radio, er ikke alt, som man havde set frem til på kanalen.

Målsætningen for Radio24syv er, at man vil op på en halv million lyttere om ugen, inden året er omme. Den målsætning bliver svær at nå.

I sidste uge var lyttertallet røget helt ned på 280.000 om ugen og det man i radiobranchen kalder en share på 1,4 procent. Hvilket er på niveau med Radio Soft.

Det er en ødipal farce; den yngre, uerfarne, overfladiske, selvoptagede og mediegøglende søn, mod den alvidende, klippefaste, objektive, patriarkalske far

Det har fået Lasse Jensen til at spå udskiftninger i ledelsen på Radio24syv. Hvilket har fået Mikael Bertelsen til at svare tilbage på Facebook.

LÆS

Ødipus-kompleks på Facebook
I lørdags offentliggjorde Mikael Bertelsen så dele af korrespondancen i radioprogrammet 'Interne Affærer'. Siden lagde Lasse Jensen korrespondancen - i uredigeret form - ud på Facebook, så alle kunne læse den. Derefter tog debatten for alvor fart.

Blandt andet ironiserede Mikael Bertelsen over 'samtalen' på Facebook med Lasse Jensen. Og forsvarede den radiokanal, han sammen med Jørgen Ramskov og Mads Brügger står i spidsen for.

»Det er en ødipal farce; den yngre, uerfarne, overfladiske, selvoptagede og mediegøglende søn, mod den alvidende, klippefaste, objektive, patriarkalske far. Sønnen angler efter bekræftelse og accept, fra faderen der ikke vil eller kan forstå hans univers«, skriver Bertelsen i den nu offentliggjorte Facebook-korrespondance.

»Det er jo bare radio«
MIkael Bertelsen fortsætter:

»Vi prøver at skabe en ny form for radio. Den er snakkende, improviseret og nogen gange bevidsthedsudvidende. Den kan ikke sammenlignes med P1. Det er som at sammenligne Rolling Stones med Aphex Twin. Og det har aldrig været meningen«.

Hvorefter Lasse Jensen replicerer:

»Don’t worry, boy. It’s only Radio etc. :-)«.

Meningsudveksklingen om kvaliteten af den nye licensfinansierede radiokanal har herefter fået flere journalister og eksperter til at blande sig i debatten. Nogle stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden i, at kanalen får 100 millioner statsstøttede kroner om året.

Andre tror ikke på, at kanalen vil få lige så mange lyttere, som de ønsker sig.

LÆSHele Jensens og Bertelsens korrespondance på Facebook (eksternt link)

Kritik fra Jyllands-Posten
Primært breder der sig flere kritiske røster af indholdet på Radio24syv.

En af de mest markante er Jyllands-Posten kulturredaktør Palle Weis. Han kritiserer i hårde vendinger Radio24syv og er ude med riven efter programcheferne Mikael Bertelsen og Mads Brügger i særdeleshed.

»Der er unægtelig glimrende ting ind imellem, men også ufattelig megen research for åben mikrofon og deciderede pinagtigheder«, skriver Palle Weiss i en klumme i Jyllands-Posten under overskriften 'Den ekskluderende radio'. Her argumenterer han også for, at radioen er »en lukket og ekskluderende fest for en eksperimenterende og ironiserende skare«.

Flere andre mediemennesker støtter op om den holdning.

Den borgerlige kommentator Michael Jalving har tidligere bedyret, at han mener, at Radio 24syv er henvendt til et smalt publikum i hovedstaden. Han kalder kanalen »et gruppeknald i den københavnske kulturelite«.

Der er unægtelig glimrende ting ind imellem, men også ufattelig megen research for åben mikrofon og deciderede pinagtigheder

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS

»Firkantet og uhomogen sendeflade«

Også radiokonsulenten Lasse Roldkjær, der har været programchef på Nova FM, The Voice og Sky Radio, har blandet sig i diskussionen.

Han vender tommelfingeren nedad for den nye newstalk radiokanal.

»Sendefladen er for ustruktureret, firkantet og uhomogen - og med en eklatant mangel på continuity og flow. Og med for lange programmer og manglende lydmæssig identitet«, har han sagt til Mediawatch.

Lasse Roldkjær pointerer, at han ikke tror på Radio24syvs målsætning om at nå en halv million lyttere om ugen, inden der er gået 10 måneder.

Dermed er der lagt i støbeskeen til, at meningsudvekslingerne om den i forvejen heftigt debatterede radiokanal kan fortsætte. På Facebook og andre steder.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce