Spas. Mikael Wikke (t.v.) og Steen Rasmussen stod bag de legendariske satireserier 'Tonny Toupé Show' og 'Sonny Soufflé Chok Show' i midtfirserne og har samarbejdet om et hav af projekter siden da.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Spas. Mikael Wikke (t.v.) og Steen Rasmussen stod bag de legendariske satireserier 'Tonny Toupé Show' og 'Sonny Soufflé Chok Show' i midtfirserne og har samarbejdet om et hav af projekter siden da.

Medier

Stjernerne funkler i ny DR-julekalender

Spøjst makkerpar står bag DR's julekalender 'Julestjerner'.

Medier

Stjerner, nisser og masser af sange. Det er hovedingredienserne i DR's nye julekalender 'Julestjerner', som Michael Wikke og Steen Rasmussen står bag.

Persongalleriet består blandt andre af en grus-grevinde, en lokal sherif, tre børn, en bunke nisser og søstrene Mormor.

Og til at besætte de roller er jazzsangerinden Caroline Henderson, Daimi, Vigga Bro, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Steen Stig Lommer, Troels Lyby og Szhirley.

Sidstnævnte kom allerede i starten af februar til at røbe over for Ritzau, at hun medvirker i DR's nye julekalender.

»Jeg er i fuld gang med optagelserne til DR's julekalender. Det er så fedt. Det er Wikke og Rasmussen, der står bag, og de har ønsket mig i den rolle«, sagde Szhirley til Ritzau - og afslørede samtidig, at hun har en rolle, hvor der skal synges en hel del.

Hilsner til koryfæer

Michael Wikke og Steen Rasmussen er tidligere kendt fra børnefilm som 'Hannibal og Jerry' og 'Flyvende Farmor'.

I en pressemeddelelse fra DR hedder det, at det gamle makkerpar med den nye julekalender sender hilsner til både Dickens, Spielberg og juleevangeliet.

Julekalenderen produceres af Sven Clausen og optages på forskellige locations rundt omkring på Sjælland samt i studierne i TV-Byen i Søborg.

Optagelserne begyndte i november og vil være færdige midt i maj, og så venter der flere måneders klippearbejde, før 'Julestjerner' ruller over skærmen i 24 afsnit til december.

FACEBOOK

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kom med på besøg i Trump Tower

    USA.

    Trump Tower i New York er blevet en turistattraktion.  Politiken tilbragte en formiddag i tårnet og mødte bl.a. Robert Burck, der kalder sig The Naked Cowboy og er stor fan af Donald Trump.

    Læs hele historien fra Trump Tower her.

Annonce