Censureret. Denne scene fra 'Julemandens værksted' fra 1932 er forsvundet fra den svenske udgave af årets Disney-juleshow.

Censureret. Denne scene fra 'Julemandens værksted' fra 1932 er forsvundet fra den svenske udgave af årets Disney-juleshow.

Medier

Disney klipper sort dukke ud af svensk juleshow

En kosakdansende jøde og en sort dukke er forsvundet fra Disney-juleshow.

Medier

Disney-koncernen har klippet to sekvenser ud af den svenske version af en af de klassiske juletegnefilm, nemlig 'Julemandens værksted' ('Santa's Workshop') fra 1932, skriver svt.se.

De to scener er røget ud, fordi koncernen mener, at de gengiver stereotype opfattelser af sorte og jøder.

Det er dels en scene med en skægget gammel mand i en grøn frakke, der danser kosakdans, og dels en scene med sort dukke, som kurer ned af julemandens legetøjs-samlebånd og får et OK-stempel i rumpen, der er røget ud. Også en scene med en blond dukke, der siger 'mor' er klippet ud.

»Jeg accepterer det og synes, det er i orden«, siger Stephen Mowbray, programchef for SVT til svt.se.

SVT: Vi kan ikke selv bestemme
Disney distribuerer tegnede juleshow til 40 forskellige lande og har meddelt, at koncernen vil opdatere mange af de gamle tegnefilm til det 21. århundrede både teknisk og indholdsmæssigt.

SVT's programchef siger, at SVT formentlig ikke har mulighed for at vise originalversionen i stedet for den censurerede udgave.

Hvis Disney kommer og siger til os, at vi ikke kan vise 'Santas Workshop' i den originale udgave, så vil vi nok tage slagsmålet og sige, at det er os, der tager ansvaret for, hvad vi kan vise i programmet

»Det er jo materiale, vi køber ind udefra. Og Disney har desuden gjort kvaliteten så meget bedre i år, at det ville se meget mærkeligt ud, hvis vi klippede et par gamle sekvenser ind midt i det hele«, siger Stephen Mowbray.

NB: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at 'Julemandens værksted' også er en del af DR's årlige Disney-juleshow. Det er imidlertid ikke tilfældet, oplyser en talsmand fra The Walt Disney Company Nordic. Vi beklager den forkerte oplysning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce