2014. Chefredaktør Bo Lidegaard mener, det er ambitiøst og samtidig realistisk at få 100.000 abonnenter til online-indhold inden for tre år. (arkivfoto)
Foto: JENS DRESLING

2014. Chefredaktør Bo Lidegaard mener, det er ambitiøst og samtidig realistisk at få 100.000 abonnenter til online-indhold inden for tre år. (arkivfoto)

Medier

Politiken vil have 100.000 digitale abonnenter

I fremtiden er Politiken et digitalt mediehus, der også udgiver aviser.

Medier

Selv om abonnenterne på papir er meget trofaste over for Politiken, får morgenavisen ikke ad den vej rigtigt fat i sine unge læsere.

Til gengæld bruger stort set alle aldersgrupper mere og mere tid på internettet via desktop, tablets og smartphones. Derfor lancerer Politiken en ny strategi.

Politikens ledelse har netop præsenteret en ny 2017-strategi, som skal omstille avisen fra en printvirkelighed til en digital fremtid.

Det ambitiøse mål lyder på 100.000 betalende digitale abonnenter inden udgangen af 2017, altså inden for tre år.

»Vi skal ud på den store klinge«, som ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard udtrykker det.

LÆS ARTIKEL

Tættere på indhold og skribenter

Ud over at øge antallet af betalende online-læsere vil Politiken knytte gratisterne tættere til sig ved at tilbyde særlige fordele til dem, der tilmelder sig med en profil på hjemmesiden.

Det betyder, at dem, der primært interesserer sig for eksempelvis amerikansk politik, kan få det nyeste om Obama, involveringen i Syrien og midtvejsvalget frem som det første, når de klikker ind på Politikens hjemmeside. Eller dem, der helst vil vide alt om parabener i kosmetik, den nye Iphone eller MRSA-bakterier i svin, kan få en personlig profilside sat sammen af forbrugerstof.

»Det er vigtigt at imødekomme brugernes ønske om at komme tættere på indholdet. De skal opleve, at det bliver mere skræddersyet, og at de også i højere grad får mulighed for at være aktive på sitet i for eksempel debatuniverset. Samtidig vil vi fastholde Politikens helt grundlæggende idé om, at vi også selv har en holdning og et udgangspunkt for det, vi laver«.

Et eksempel på det kan være, at man som læser vælger at følge en bestemt skribent, der har fokus på specifikke emner.

For nylig har Politiken lanceret begrebet 'digital signatur', hvor profilerede skribenter vil have en selvstændig personlig tilstedeværelse online. Første spydspids i det tiltag er den politiske kommentator Sigge Winther, som analyserer og kommenterer aktuelle tendenser og begivenheder sit særlige online-univers. Og flere signaturer inden for forskellige stofområder er på tegnebrættet.

Et tættere fællesskab

Læsernes tilmelding giver også den fordel, at Politiken kan lære dem bedre at kende, vide mere om hvad læserne interesserer sig for og desuden få feedback på, hvad de synes om indholdet.

»På den måde kan vi knytte dem i et tættere fællesskab om Politikens indhold«, mener Bo Lidegaard.

Han forestiller sig, at det fremover ligesom i dag vil være muligt at tilgå Politikens indhold gratis, hvis man kun besøger siden nu og da, mens man vil møde krav om betaling, hvis man klikker ind ofte.

»Men helt grundlæggende vil jeg ønske, at folk bliver abonnenter, ikke fordi vi stiller kravet, men fordi det vi tilbyder, er så attraktivt, at de vil ønske at være en del af fællesskabet«.

Politiken lancerede betaling for online indhold i maj 2013 og kunne et halvt år senere melde om 8.500 betalende digitale abonnenter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce