Serial. Verdens mest populære podcast 'Serial' handler om den morddømte Adnan Syed, der blev dømt på et udsagn fra ét afgørende vidne, en tidligere klassekammerat.
Foto: Patrick Semansky/AP

Serial. Verdens mest populære podcast 'Serial' handler om den morddømte Adnan Syed, der blev dømt på et udsagn fra ét afgørende vidne, en tidligere klassekammerat.

Medier

Vi har sagt det i årevis ... men NU rykker podcasts altså

Podcasts er en fremadstormende niche i den nye medievirkelighed.

Medier

Hvad vil I have fra mig? Det her er en podcast! Det var meningen, at der kun skulle være fire lyttere!«

Ærede læser, find din smartphone frem under avisen. Hvis du har en iPhone (eller en iPad), så henter du programmet ‘Podcast’ i din AppStore. Hvis du har en androidtelefon (eller en tablet), så henter du ’PodKicker’, ’Pocket Casts’ eller et tilsvarende program til telefonen.

Så søger du eksempelvis efter verdens bedste journalistiske radiomagasin ‘This American Life’ eller efter dit favoritprogram fra Radio24Syv eller DR eller en amatørdrevet nichepodcast som den aarhusianske interviewserie om ’De kreative i byen’. Vælg så abonner. Klik afspil.

Nu er du officielt blevet podcastbruger og egen hersker over, hvad du gerne vil høre. Pludselig er det fedt at folde sokker, for så har du lige lidt tid alene til at høre en god historie til ende. Pludselig er løbe- eller indkøbsturen optur, fordi nogen snakker om noget særligt spændende – direkte ind i dit øre.

Podcastføljeton blev overrumplende succes

Podcastproduktion og -lytning er kommet for at blive. Det kan vi kulturredaktioner godt lide at deklamere cirka årligt, men i 2014 er det også noget, som især udviklingen på det amerikanske radiomarked for alvor har bevist med bl.a. uafhængige podcastkollektiver som Maximum Fun og Radiotopia, der har fået rekordhøje lytterbidrag og et stigende antal sponsorater.

Citatet ovenfor er fra en sketch på comedy-sitet Funny or Die, der parodierer den overrumplende succes, som den amerikanske podcastføljeton ’Serial’ om en virkelig mordefterforskning fik i efteråret. Pludselig afkrævede millionvis af lyttere fra hele verden podcastsuperstjernen Sarah Koenig en tilfredsstillende afslutning på hendes mordgåde.

»Hvad vil I have fra mig?«, siger Koenig altså og spørger retorisk om podcastens lille, men nu berømmede sponsor: »Hvis jeg havde vidst, at det her ville blive til noget, tror I så, at jeg ville have haft MailChimp til at sponsorere os?«.

LÆS MERE

Indhold på nye platforme

Podcastmediet er med andre ord ved at blive økonomisk bæredygtig for de dygtigste i branchen. Og den danske mediebranche er også ved at indse potentialet. Flere trykte medier står og vrinsker i startboksen næsten klar, men ikke helt endnu, til at gøre podcasts til en del af deres samlede journalistiske udtryk.

Mens kulturmagasinet Soundvenue for nylig lancerede filmpodcasten ’Soundvenue Filmcast’, arbejder også Filmmagasinet Ekko på nye tiltag, herunder podcasts, på deres hjemmeside. På nærværende avis planlægges en lydjournalistisk podcastsatsning til foråret i samarbejde med det prisvindende podcastmagasin Third Ear. Og webredaktør på Dagbladet Information, Didde Elnif, siger om Informations lyst til at kaste sig over podcastmediet i det kommende år:

»Dagbladet behøver ikke nødvendigvis at være noget, der udkommer på papir. For os er det underordnet, om vores historier formidles på skrift eller med video eller lyd, så længe vi får det indhold, det er vores opgave at formidle, ud til mennesker.«

Mens de ældre medier langsomt omstiller sig til en ny medievirkelighed, finder de nyheds- og kulturmagasiner, der er født af internettet, det naturligt at integrere podcasts. Samtidskunstmagasinet Kunsten.nu lancerer i slutningen af januar med hjælp fra Statens Kunstfond en podcast, der skal formidle nye tendenser inden for lydkunst via – oplagt – lyd. Det journalistiske magasin Atals har, selv om de kun kan få mediestøtte til skreven journalistik, i de seneste år lavet en lille håndfuld podcasts som supplement til deres øvrige journalistik, mens onlinemediet Netudgaven.dk netop nu sætter fokus på mediet.

Programchef: Mere udbredt end branchen ved

I Danmark er det stadig vel kækt at snakke om en revolution i lytterforbrug. Det er endnu ikke muligt at skaffe sammenlignelige tal på det samlede podcastforbrug, og DR Medieforskning har i sin seneste rundspørge om danskernes medieforbrug i samarbejde med Gallup ikke kunnet dokumentere en klar stigning i antallet af danskere, der benytter sig af mediet. 10 procent mellem 15 og 74 år lyttede ugentligt til podcast i 2013. Det er samme andel som i 2014.

Men på Radio24Syv har man dog via egne målinger optalt knap en fordobling i lytternes forbrug af ’tidsforskudt radio’, altså radio distribueret som streaming fra hjemmesiden eller podcast. Og programchef Mads Brügger forventer fortsat vækst i det nye år – ikke blot for Radio24Syv og eller for feinschmeckerlyttere af ’Serial’ og det amerikanske populærvidenskabelige fyrtårn, ’Radiolab’, men også for mediet som sådan:

»Jeg tror, at podcast er meget mere udbredt, end branchen selv er klar over«, siger han.

»Forleden dag mødte jeg en kvinde, som er rengøringsassistent hos Novo Nordisk. Der var ikke meget first mover over hende. Hun takkede varmt for vores formiddagsflades debatprogrammer. »Men hvordan har du tid til at høre dem – for der er du jo på arbejde«, spurgte jeg hende. »Jeg podcaster dem da bare«, svarede hun som det mest naturlige i verden. Og så tænkte jeg, at når vi har fat i hende, så er der virkelig ved at komme gang i podcast«, siger Mads Brügger.

P2 har det seneste år haft succes med især den prisvindende radioserie ’Wagners ’Ringen’ ifølge Kristian Leth’, og de kommer i stigende grad til at supplere deres flowradio med denne type produktioner, der er særligt egnet til podcastforbrug og spilles på kanalen uden for prime time.

»Udfordringen på vores kanal er, at vores lyttergrupper er meget forskellig,« siger P2’s redaktionschef, Jakob Marstrand.

»Vi har nogle, der er hardcore lyttere og gerne vil det meget specialiserede, og så har vi nogle, der er helt nye lyttere af klassisk musik. Vi ved, at folk hører P2 til daglig, fordi de gerne vil have godt selskab og god musik. Men med podcast er der mulighed for at gå mere i dybden, gøre det lidt mere kondenseret og inden for et specialiseret emne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Radio i ny indpakning

På P1 mener kanalchef Anders Kinch-Jensen, at de allerede med deres faste radioformater og specialserier producerer den slags radio, som folk også gerne vil høre forskudt.

»Der, hvor vi kan blive meget bedre, er i tilrettelæggelsen, hvordan vi pakker podcasten ind og gør den indbydende. Og så skal vi blive bedre til at gøre folk opmærksom på, at den slags podcasts eksisterer,« siger Kinch.

Men P1 er også åben over for at give plads til de podcastegnede fortællinger i det kommende år:

»Jeg synes, at vi programsætter det, vi får gode tilbud på, men vi vil gerne modtage flere gode ideer på området,« siger Anders Kinch-Jensen. Desuden har P1 en projektmiddelpulje.

»Hvis der er gode programmer, der trækker i en mere fortællende retning, eller som kræver mere tid og flere penge at realisere, så er vi meget fleksible,« siger han.

Uden om de etablerede institutioner er der et voksende uafhængigt radio- og podcastmiljø. Onlinemagasinet Re-cast ’publicerer’ radiostykker, der ikke har fundet anden platform. Komikere som Lasse Rimmer laver snakkepodcasts. Og fra sit hjemmestudie i Aarhus laver den grafiske designer René Sørensen sammen med en række andre amatørradiomagere podcasts på sitet Hidden Gems om og fra Aarhus. De dyrker det lokale og specialiserede og gør det for deres egen skyld, fortæller han.

»Alle bevægelser skal have frontløbere, som ikke tjener penge, men kan skabe et miljø. Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være med at gøre det«, siger René Sørensen.

'Synd at gå glip af historier'

En af dem, der ønsker at samle og tage del i det miljø, der pibler frem mange steder i landet, er radiodokumentarist Ole Fugl Hørkilde, der har startet initiativet RadioØen. Her mødes interesserede månedligt og idéudvikler og kommenterer hinandens projekter. De tæller alt fra en podcast om russisk politik til en kunstner, der laver podcast om kunstkrig.

Hørkilde kalder det »en rodekasse for dokumentarisk radio og eksperimenterende fortælling«, men på sigt vil RadioØen gerne skabe en alternativ økonomisk bæredygtighed for podcastproducenter via sponsorater, fondsstøtte og ved at etablere produktionsselskaber uden for de store institutioner. Men et lille sprogområde som dansk vil altid have sine begrænsninger. Så hvorfor ikke producere på engelsk?

»Det er folk meget velkomne til. Selv synes jeg, at det er synd at gå glip af alle de historier, man kun kan fortælle på dansk – fra derude i landet, hvor mikrofonen indfanger stemmer og kultur«, siger Hørkilde og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Faktisk er det heller ikke så interessant for alle podcastproducenter at udkomme på et stort, bredt medie som Politiken og Radio24Syv eller DR, hvor 10.000 lyttere ville være dårlige lyttertal. Med podcasts er der jo netop plads til at lave et væld af nicheting, der retter sig mod smallere segmenter.«

Personligt interesserer Hørkilde sig for gennemarbejdet dokumentar, men podcasts handler ikke kun om at lave kreative, formeksperimenterende dokumentarer, påpeger han.

»Det kunne også være en podcast om psykisk sygdom i Danmark – eller et fiskemagasin«.

Til millioner af lyttere – eller bare til fire.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce