Radio. Sverige og Norge har lagt klare planer for DAB's fremtid, mens danske politikere ikke kan tage en beslutning. Grafik: Jens Herskind

Radio. Sverige og Norge har lagt klare planer for DAB's fremtid, mens danske politikere ikke kan tage en beslutning. Grafik: Jens Herskind

Medier

Radiofolk: Beslut nu noget om DAB

Danske lyttere og branchen står i uvished og beder politikerne tage en beslutning om DAB.

Medier

Da den svenske kulturminister for nylig offentliggjorde, at man sætter alle planer om at udbrede DAB-radio på standby, var det med begrundelsen om, at der var for mange uvisheder ved at gå fra FM til DAB: Ville det digitale signal, der kun modtages på særlige DAB-radioer, dække forsvarligt i den yderste skærgård?

Kunne man byde svenskerne at kassere de 10 millioner FM-radioer, der ikke kunne tage DAB? Og vil internettet i virkeligheden ikke blive fremtidens radioplatform?

Beslutningen kommer få måneder efter, at Norge har offentliggjort den helt modsatte strategi. Nordmændene lukker FM-båndet i 2017, hvorefter al radio skal lyttes via DAB, fordi det er billigere i drift og giver plads til flere kanaler end på FM.

Herhjemme aner hverken lyttere eller radiobranchen noget om fremtiden, efter at beslutningen om, hvornår FM-båndet lukkes, igen blev udskudt i foråret.

Omlægningen forventes at koste danske forbrugere, samfundet og radiostationerne 4-5 mia. kr.

Flere kritiserer, at politikerne trækker beslutningen i langdrag.

Direktør i Koda Anders Lassen siger, at hele diskussionen er præget af politisk snøvlen, og bakkes op af en af branchens eksperter, strateg og analytiker Carsten Corneliussen fra Strategix:

»Man får lyst til at sige til politikerne: beslut nu noget!«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Også i Branchen Forbrugerelektronik, der omfatter distributører og leverandører af apparater, efterlyser man klart svar fra politikerne:

»Den uvisse fremtid skaber forstyrrelser i hele branchen. Hvad skal forbrugerne købe, når de går butikkerne? Skal butikkerne indkøbe DAB? Vi aner det ikke«, siger direktør Laila Kelp Rasmussen.

Halvhjertet strategi

Allerede i 1998 besluttede Folketinget at indføre DAB. Fordelen ved DAB, der senere er blevet til DAB+, er især, at der er plads til flere kanaler end på det fyldte FM-bånd, der har sendt radio herhjemme siden 1950’erne. Argumentet har lydt, at DAB kan føre til et bredere og mere mangfoldigt radioudbud, fordi der er plads til, at flere radiostationer sender.

Mens FM kan høres på en traditionel radioafspiller, kan DAB kun høres på DAB-radioer. Ifølge DR Medieforskning udgjorde digital radio – der både omfatter DAB og radio, der lyttes på internettet – 21 pct. af lytningen i 2014 mod 18 pct. i 2013.

Det kan godt være, det kun er 15 eller 20 år, vi skal have DAB, før det så viser sig, at vi kan køre netradio

Når der ikke er flere kommet på DAB, er det ifølge Carsten Corneliussen, fordi strategien herhjemme overordnet set har været »halvhjertet«:

»Det er aldrig rigtig blevet taget alvorligt af nogen af parterne, og derfor står vi nu et sted midt imellem Norge og Sverige«, siger han.

»Det har været et kiv mellem de kommercielle radioer, der har ment, det er for dyrt at etablere sig på DAB og i stedet er gået på nettet, og DR, der har følt sig presset af staten og politikerne til at gøre et eller andet«, siger han med henvisning til, at først i år blev P4 – Danmarks mest lyttede radiokanal – tilgængelig på DAB, hvor alle DR’s kanaler nu kan høres.

DAB eller ikke DAB?

Lukningen af FM i Danmark er blevet udskudt flere gange. Senest blev partierne i foråret enige om en tillægsaftale til den seneste medieaftale, hvor man har fremrykket en undersøgelse, der med hjælp fra eksperter skal afdække radiofremtiden, så man bedre kan træffe beslutning.

Imens diskuterer branchen.

I det ene hjørne står dem, der tror på DAB som en omlægning, der kan skabe et mere mangfoldigt radioudbud, hvor flere kanaler får plads og sendes i bedre kvalitet. Forbillederne er bl.a. England, hvor DAB er udbredt, og nye kanaler spirer frem. Fortalere tæller blandt andet Teracom og Branchen Forbrugerelektronik.

BFE ser helst, at der kommer dato på FM-lukningen hurtigst muligt:

»Hvis vi vil have folk over på DAB, går det rigtig, rigtig langsomt, medmindre man skubber lidt til med en endelig dato. Ved at kommunikere, at vi lukker for FM, er det hele branchen, der kan indstille sig på det«, siger Laila Kelp Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

»Det kan godt være, det kun er 15 eller 20 år, vi skal have DAB, før det så viser sig, at vi kan køre netradio. Men markedet er ikke klar til ren netradio lige nu«, siger hun med henvisning til, at netforbindelserne i øjeblikket ofte er for usikre til streaming af radio.

I det andet hjørne står en række rettighedshavere og radiokanaler, herunder Koda, Gramex, Bauer Media og Radio24syv, der mener, at DAB-strategien er blevet – som de skrev i et fælles brev til Folketingets kulturudvalg sidste år – »Kulturministeriets IC4-tog«.

At internettet som distributionskanal kan overtage meget af det, vi i dag kalder radio, er helt åbenlyst

Et projekt, som ingen for alvor længere tror på, men som har kostet så meget at opbygge, at ingen tør stoppe det og sadle om.

»Man er i gang med at investere en hel masse penge i noget, som forbrugerne i virkeligheden ikke vil have«, siger Koda-direktør Anders Lassen.

Hans fløj mener, at DAB-teknologien er blevet overhalet indenom af netradioen, hvor pladsen til nye kanaler er ubegrænset, og folk lytter via computer, telefoner og tablets. At langt de fleste bilkøbere vælger FM-radio frem for dyrere DAB-radioer i bilen betragtes også som et argument mod DAB.

LÆS MERE

Anders Lassen tror ikke, at udredningsarbejdet, som han selv har opfordret politikerne til at igangsætte, vil vise noget andet end det svenske udredningsarbejde forud for skrinlæggelsen. Derfor synes han, DAB skal droppes hurtigst muligt.

»At internettet som distributionskanal kan overtage meget af det, vi i dag kalder radio, er helt åbenlyst«, siger han og henviser til at udviklingen af netforbindelse, senest 5G, går hastigt.

I Danmarks Radio har man ikke valgt side officielt. I en mail til Politiken skriver radiochef Tor Arnbjørn, at man er »tilfreds« med, at der er sat en undersøgelse i gang, og at man nu afventer resultaterne.

Carsten Corneliussen har tidligere vurderet, at DAB-satsningen bør skrinlægges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han tror ikke, DAB er pengene værd, og har svært ved at se, hvordan rapporten, der skal præsenteres til oktober, skal komme med en konklusion til ja-sigernes fordel.

»Man burde droppe det og lade det stå i sin nuværende form, så det ikke skal leve alene, men sammen med FM og den radio, der kan streames over nettet. De kunne supplere hinanden glimrende«.

Rettelse: Vi skrev i en tidligere udgave, at »bilindustrien heller aldrig for alvor har taget DAB til sig«. De fleste bilmærker tilbyder dog i dag DAB-radioer i bilerne, men som dyrt ekstraudstyr, hvilket ifølge FDM får de fleste købere til at fravælge og vælge en traditionel FM-radio.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce