Foto: UNGER ANTHON
Medier

Hjort kan se 980 tv-kanaler: DR kan ikke holde ham vågen

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kritiserer DR for at være for dominerende og lave for meget kedelig underholdning.

Medier

For mange umusikalske amatører, der stiller sig op og synger. For mange ejendomsmæglere, der vurderer prisen på fast ejendom og eksperter, der gætter din type ud fra din bogreol.

Claus Hjort Frederiksen (V) er utilfreds med Danmarks Radios sendeflade i prime time. Det licensfinansierede mediehus er for dominerende - og for kedeligt, lyder svadaen i hans første store interview som ny finansminister.

Har DR den størrelse, DR skal have?

»Der har jeg jo set, at kulturministeren har bebudet nogle drøftelser med DR. Det er klart, at når vi sidder og kigger på Danmarks Radio, så fylder Danmarks Radio jo meget på nettet, om jeg så må sige. Og har jo en meget, meget dominerende indflydelse på det område. Det går jeg ud fra, at det er nogle af de ting, som kulturministeren vil drøfte med Danmarks Radio«, siger Claus Hjort Frederiksen med henvisning til kulturminister Bertel Haarder (V).

Flere private mediehuse har beskyldt Danmarks Radio for at være en unfair konkurrent - især på internettet.

Har mediebranchen en pointe?

»Det synes jeg, at mediebranchen har. Det, der specielt har været påfaldende, er den reklame, man gør for de forskellige platforme for hinanden. Som gør, at de får en meget stærk position. Men jeg er helt tryg ved kulturministerens diskussioner med institutionen«, siger han.

Mediebranchens synspunkt er jo lidt, at staten ligesom udsulter et liberalt erhverv?

»Det, synes jeg, er en rigtig indfaldsvinkel. Vi leverer jo rigtig, rigtig mange milliarder kroner. Hvis man rigtig skal kunne legitimere, at vi bruger så mange milliarder på DR, så skal det også kunne forsvares ud fra et public service-koncept. Jeg siger ikke, at der ikke skal være underholdning i Danmarks Radio. Men public service er jo den egentlige grund til, at vi gerne vil give så mange skatteyderkroner til foretagendet«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Regeringen efterlyser i sit regeringsgrundlag, at Danmarks Radio skal være »mere kvalitetsfokuseret« ligesom det dansksprogede og egenproducerede indhold skal styrkes. Det vil regeringen tage op med forligspartierne i medieforliget, der løber frem til 2018.

Der har været en debat om, at de skal skære fra og i højere grad definere, hvad kerneproduktet skal være?

»Nu er jeg lægmand på det der område. Det er klart, at som lægmand synes jeg, at det, man i princippet skal betale for, er det egentlige public service. At få nogle nyheder og noget baggrundsdækning for nyheder. Men i og for sig: Når jeg ser på begge kanaler, så bliver jeg lidt mismodig over, hvad der er af udsendelser der mellem otte og ni. Det er ikke noget, der kan holde mig vågen. Selv om jeg er glad for amatørunderholdning, så er der grænser for, hvor mange umusikalske aktører, jeg gider at høre i primetime«.

For meget reality?

»For mange amatører, der stiller sig op og synger. En kan stå på hovedet og hvad det er. Der kunne man godt forestille sig lidt mere«.

Et slankere Danmarks Radio?

»Det ved jeg ikke. Men jeg synes, det er en relevant problemstilling, og man er nødt til at tage fat på den diskussion, for det er godt 3 milliarder kroner af skatteydernes penge, som vi lægger i Danmarks Radio. Danmarks Radio har nogle forpligtelser, og DR løser på mange måder nogle opgaver. Men det er specielt de her internetplatforme, hvor de er blevet meget dominerende«, siger han.

Danmarks Radio vil jo sige, at hvis de skal være relevante, så skal de også have et tilbud til hele Danmarks befolkning, fordi hele Danmarks befolkning betaler licens. Er det et forkert synspunkt?

»Næ, det er rigtigt nok.«

Men så skal de vel også gå efter store begivenheder?

»Det er klart. Olympiaden og fodbold-VM og sådan noget kan de og TV 2 jo løfte. Det kan man ikke forvente af en eller anden lille tv-kanal. Sport er jo kommet op i nogle helt vilde prisklasser«.

Hvor er det, de går over mandatet?

»Giv mig aftenens program, så skal jeg fortælle dig det. Men jeg har forstået, hvordan man vurderer fast ejendom i Danmark. Jeg har også forstået, at man kan aflæse folks erhverv og ægteskabelige tilknytning, når man ser på deres bogreoler og soveværelser. Jeg synes måske, der er lidt for meget af det. Jeg er også blevet mæt af tv-kokke og sådan nogle ting. Det forekommer mig at være relativt billige udsendelser, der sendes i primetime«, siger han.

Politiken finder aftenens tv-program frem på mobiltelefonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der kommer noget, der hedder ’Hvem sagde vuf’ kl. 20 på TV 2 i aften?

»Ja, nu er jeg jo hundeelsker, og jeg har set det program. Så det er til mig.«

Hvad er ellers helt ligegyldige ting?

»Jeg ved ikke, hvad der står der med »fantastiske fund« og hvad sådan noget dækker over. Og »fantasifulde rum«. Det kommer kl. 21.35. Besøg af vidt forskellige steder og mennesker, der har alt det til fælles, at de har skabt et helt personligt og fantastisk rum«.

Det er ikke DR’s opgave?

»Der er ikke noget, der ikke er DR’s opgave. Og jeg skal ikke censurere noget som helst. Det, vi bare skal sikre, er, at DR ikke skal udvikle sig til en monopolvirksomhed, og der skal også være rum til, at der kan være andre medievirksomheder på banen«, siger han.

Er vi på vej mod monopolstatus?

»Det kan du altid diskutere. Det er det jo ikke, efter vi ophævede monopolet med hensyn til tv og radio. Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske, at det var forbudt at have parabolantenner. Er der nogen af jer, der kan forestille jer det?«.

Det er der.

»Det var forbudt danskere at have en parabolantenne, fordi man måtte ikke tage andet end Danmarks Radio. Så kunne de ikke forhindre, at vi kunne sidde og kigge på svensk tv, fordi vi bor så tæt på Sverige. På den måde er alle monopoler jo brudt, og jeg tror selv derhjemme, jeg kan se 980 tv-stationer på de to paraboler, jeg har i haven. Så jeg kan følge alt tv fra Nordkorea og hele vejen over Afghanistan og gaveshows i thailandsk tv og så videre. Det slutter så ved Atlanterhavet, for jeg kan ikke se de amerikanske. Så du kan jo ikke sige, om der er monopol. Det er der jo ikke. Men der skal også være lige konkurrencevilkår for danske virksomheder«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Så du mener, at DR er for dominerende specielt på nettet. Og også for kedelige. Det summerer vel nogenlunde op, hvad du lige har fortalt her?

»Ja, men så er der jo undtagelserne. Når de laver Borgen eller Forbrydelsen eller den slags ting. Så flytter de jo nogle fantastiske grænsepæle. Danmarks Radio laver jo også nogle fantastiske ting.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu har du jo ikke indholdsansvar. Det har Bertel Haarder. Men du sidder med rammen og de godt tre milliarder kroner. Hvad vil være en rigtig størrelse?

»Det ved jeg ikke. Det vil jeg overlade til kulturministeren«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Er der noget med, at borgerlige bryder sig mindre om DR og bedre kan lide TV 2? Det virker som om, debatten kommer op, hver gang der er en borgerlig regering og forsvinder igen, når der kommer en socialdemokratisk?

»Det ved jeg ikke. Jeg har ingen præferencer. Jeg kan være lige så sur på TV 2 som jeg kan være på Danmarks Radio, hvis det er det, du spørger efter. Jeg kunne godt nævne ting og sager, hvor jeg tænkte: Gid Danmarks Radio var her. Det er jo ikke på den måde, jeg vil gøre det op. Jeg synes bare, at vi er nødt til at sikre, at Danmarks Radio ikke fuldstændigt kvæler, hvad der er af medietilbud. Og specielt med udgangspunkt i den stærke, stærke, stærke stilling, som DR har på nettet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce