Velkommen. Siden juni er læsere af Euromans onlinemagasin blevet mødt med denne besked, hvis de har haft en adblocker slået til. Vi lever jo af de øjne, vi kan sælge til vores annoncører, lyder det fra Euroman.
Foto: Screenshot / Euroman.dk

Velkommen. Siden juni er læsere af Euromans onlinemagasin blevet mødt med denne besked, hvis de har haft en adblocker slået til. Vi lever jo af de øjne, vi kan sælge til vores annoncører, lyder det fra Euroman.

Medier

Medier blæser til kamp mod adblockers

Hjemmesider svarer igen på stigende brug af software, der blokerer netannoncer.

Medier

Vi ved, annoncer er irriterende. Men vi lever af dem. Hvis du fjerner Adblock kan vi blive ved med at være gratis«.

Sådan lyder beskeden, hvis man forsøger at gå på magasinet Euromans online magasin fra en browser, hvor man har slået annonceblokering til.

Magasinet har fra juni valgt at blokere de brugere, som systemet opsnapper bruger en adblocker. De kunne nemlig se, at 30 pct. af deres brugere fra bærbare eller stationære computere havde en annonceblokering slået til.

De læsere kan nu vælge at slå annonceblokeringen fra eller betale 19 kroner for en måneds annoncefri læsning. Eller, sidste mulighed: smutte et andet sted hen.

Knækker forretningsmodellen

»Uanset hvor meget vi kan lide at få brugere ind, der kan lide at læse vores indhold, har vi en annoncørmodel, der betaler for, at vi laver det indhold. Og hvis brugerne blokerer vores reklamer, knækker modellen jo. Det kunne vi måske overleve på kort sigt, men på lang sigt dur det ikke«, siger Jesper Hansen, digital chef for Egmont Publishing, der udgiver Euroman.

Euroman er et af flere medier, der har valgt at tage kampen op mod den populære annonceblokerende software.

Den mest udbredte hedder AdBlock Plus. Det er et gratis program, der fjerner alle annoncer på hjemmesiderne og blot efterlader et hvidt tomrum, hvor der ellers kunne have været en blinkende reklame for bleer eller en afbudsrejse til Tyrkiet.

Også Ekstra Bladet er inden for det seneste halve år begyndt at teste anti-adblocker-programmer på ekstrabladet.dk.

»Det er et problem, vi har kendt til i flere år, og som nu er taget til«, siger digital direktør Søren Svendsen.

Han er især bekymret over nyheden om, at Apple vil indbygge en adblocker i sit kommende styresystem til iPhone og iPad. Over 50 pct. af eb.dk’s trafik kommer nemlig fra mobile enheder.

Tabt indtægt for onlinemedier

Brancheorganisationen Danske Medier vurderer ud fra egne målinger, at cirka 14 pct. af danskerne bruger programmerne.

»Når man blokerer for annoncerne, er det en tabt indtægt for onlinemedierne, og det ødelægger jo hele forretningsmodellen med gratis indhold. Her ligger betalingen fra i, at brugeren ser nogle annoncer«, siger Allan Sørensen, digital chef i Danske Medier.

Han siger, at selv om det er mest udbredt blandt de yngre, teknologiorienterede brugere, har programmet alligevel spredt sig de senere år. Programmet er blevet nemmere at installere og fås nu til alle store browsere.

»De yngre, teknologiorienterede har efterhånden fået softwaren installeret hos venner og familie. Ligesom man så det ske med antivirusprogrammerne«.

Danske Medier ser bekymret på den stigende andel af danskere, der blokerer annoncer. De har nedsat en arbejdsgruppe med særligt fokus på, hvordan medierne skal håndtere den nye udfordring.

»I sidste ende fjerner AdBlock jo 14 pct. af omsætningen. Det kan ingen forretning sidde overhørig«, siger han.

Ifølge Allan Sørensen er der stor interesse fra flere mediers side for at blokere de annonceblokerende læsere med hjælp fra anti-adblocker-programmer.

Medierne svarer igen

Den store britiske nyhedsside The Guardian anmoder for eksempel venligt om, at brugeren enten slår sin blokering fra eller støtter avisen direkte med en donation. En bruger, der ignorerer henstillingen, kan dog fortsat bruge hjemmesiden.

Andre vælger ligesom Euroman at blokere brugerne. For der skal penge i kassen. Jesper Hansen fra Egmont, der udgiver Euroman, ser helst, at pengene kommer fra annoncer, ikke fra brugerbetaling.

»Det var ikke en model, der som sådan var tænkt til, at folk skulle betale adgang. Vi vil helst have, at folk kommer ind og oplever vores indhold gratis«, siger han.

AdBlock fjerner jo 14 pct. af omsætningen. Det kan ingen forretning sidde overhørig

Men hvis man ikke kan fordrage annoncer, skal man have et alternativ:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil ikke tvinge nogen til at se reklamer, hvis de hellere vil betale for at slippe«.

Efter at bladet gav de annonceforskrækkede brugere muligheden for enten at slå blokeringen fra eller betale 19 kroner, har knap 40 pct. valgt at deaktivere deres AdBlock.

De resterende brugere har valgt at forlade siden igen – bortset fra de blot 20 brugere, der i alt – siden indførelsen i juni – har trykket på den røde knap og betalt de 19 kroner.

Opdrage brugerne

Selv om den øgede brug af annonceblokeringer bekymrer på Ekstra Bladet, vil avisen på nuværende tidspunkt ikke forsøge sig med reelle blokeringer, siger Søren Svendsen.

I stedet vil man »kommunikere« med brugerne og fortælle dem, at annoncerne er avisens levegrundlag.

Allan Sørensen fra Danske Medier tror, at mediernes appeller til brugerne kan have en opdragende effekt. Nogle brugere ved måske ikke, at det koster penge at skabe indhold, siger han.

»Det er ikke alle, der kan gennemskue, hvordan økonomien hænger sammen, så derfor er det fornuftigt, at man informerer tydeligt, at hvis du blokerer annoncerne, så fjerner du grundlaget for det indhold, som du efterspørger, for ellers ville du ikke være her på siden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce