Foto: Liv Ajse (illustration)
Medier

Mysterium: Gamle artikler hitter på Politiken

En stribe artikler fra Politikens arkiv er nogle af de mest læste i denne uge.

Medier

En artikel fra januar er i den seneste uge blevet læst mere end en kvart million gange på Politikens netavis.

Samtidig er flere andre ældre artikler de seneste dage blevet læst mange tusinde gange - nogle af dem har direkte eller indirekte forbindelse til terrorsagen, men blandt de populære artikler er også nyheden fra 2005 om, at sangeringen Lone Kellermann er død.

»Den sidste har jeg svært ved at forklare, men ellers er det et helt kendt fænomen, at der pludselig opstår den slags bobler, hvor gamle nyheder popper op igen med fornyet opmærksomhed«, siger Vincent Hendrick, der er professor i filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Den suverænt mest læste artikel i Politiken den seneste uge er historien om, at formanden for den omstridte Grimhøj-moské i Aarhus, Oussama El-Saadi, håber, at Islamisk Stat ender med at vinde den langstrakte borgerkrig i Syrien.

Udtalelserne faldt i en DR-dokumentar, som blev optaget inden terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015. Og imamen har siden sagt, at han mener, udtalelserne blev taget ud af en sammenhæng.

»At netop den historie hitter, er næppe så overraskende«, siger Vincent Hendricks.

Efter terrorangrebet i Paris er der sikkert nogle på sociale medier, der har fundet ud af, at der er sagt noget kontroversielt om IS, og så starter det derfra

»Efter terrorangrebet i Paris er der sikkert nogle på sociale medier, der har fundet ud af, at der er sagt noget kontroversielt om IS, og så starter det derfra. Pludselig bliver den gamle historie en del af en større fortælling«.

Flere andre ældre historier har fået nyt liv. Der er f.eks. om, at en hel by i Nigeria er udslettet af terrorbevægelsen Boko Haram, og om Islamisk Stat.

Outlandish hitter igen

En helt femte historie, der har fået mange klik i denne uge, er en historie fra 2006 om, at Danmarks Radio efterkom et krav fra popgruppen Outlandish om, at de ikke ville ses på skærmen sammen med en kvinde, der havde bare skuldre. Historien blev allerede dengang dementeret af DR.

Noget tyder på, at historien om Outlandish dukkede op, efter at bandet søndag aften optrådte ved den mindehøjtidelighed for ofrene i Paris, der blev holdt ved den franske ambassade i København.

Efterfølgende kritiserede flere kommentatorer beslutningen om at lade Outlandish optræde. Journalist og forfatter Iben Tranholm skrev f.eks. på Facebook, at »når Københavns Kommune lader bandet Outlandish med en muslimsk frontfigur fortolke og spille den kulturradikale Poul Henningsen til mindehøjtideligheden i går, viser det at man har kapituleret og ønsker sin egen kulturelle undergang«.

På den baggrund er det helt efter bogen, at den gamle artikel dukker op igen, påpeger Vincent Hendricks:

»Det er et helt klassisk eksempel på det, der kaldes confirmation bias. Så leder man efter bekræftelse på, at de skulle være radikaliserede, og det kan man så føle sig bekræftet i«.

Det, der gør det til en ny virkelighed, er, at nettet aldrig glemmer. Den offentlige hukommelse er kort, men nettets hukommelse er for evigt

Er der noget nyt i det - folk har vel altid forsøgt at blive bekræftet i det, de selv mener?

»Det, der gør det til en ny virkelighed, er, at nettet aldrig glemmer. Den offentlige hukommelse er kort, men nettets hukommelse er for evigt«, siger Vincent Hendricks.

Fænomenet forstærkes af, at historier, som indeholder elementer af angst, vrede og indignation har tendens til at blive delt meget på sociale medier. Dermed dukker de også oftere op i søgninger på Google og andre søgemaskiner end historier, der ikke indeholder så megen vrede - eksempelvis et dementi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Politiken skal droppe breaking«

»Derfor får historierne med megen indignation ofte mere opmærksomhed«, siger Vincent Hendricks.

Hvordan skal etablerede medier som Politiken så forholde sig til det?

»I skal optræde som civilsamfundsaktør, det vil sige kvalificere borgernes beslutningsgrundlag med korrekt information. I skal ikke koncentrere jer så meget om breaking news - det løb har I for længst tabt til de sociale medier. I stedet skal I sørge for, at de ikke løber med al opmærksomheden«.

I forhold til den meget læste historie om imamen fra Aarhus valgte Politiken søndag at ringe ham op igen for at få uddybet og nuanceret hans synspunkter. Og det er lige efter bogen, mener Vincent Hendricks.

»Det skal Politiken have ros for. Det er præcis den rolle, I skal spille«.

Jamen, så standser vi interviewet her. Det bliver ikke bedre.

Det skulle da lige være, hvis flere læsere valgte at klikke på det nuancerede interview. Du kan klikke på det lige under denne artikel.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce