DAB. Hvad skal være fremtidens radiosender?
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

DAB. Hvad skal være fremtidens radiosender?

Medier

Ny rapport giver kaotisk billede af dab

En ny kortlægning af lytteradfærden giver langtfra et enkelt svar på, hvor staten bør satse på radio i fremtiden.

Medier

Hvordan skal vi lytte til radio i fremtiden? På en dab-radio? Via internettet? Eller på traditionelle fm-radioer?

En ny rapport, der ellers skulle hjælpe med at afgøre radioens fremtid, gør det ikke lettere for politikerne på Christiansborg at beslutte noget, siger eksperter.

Undersøgelsen, som er udarbejdet af Kulturstyrelsen, skulle kortlægge danskernes radiovaner og bruges til afgøre, hvornår fm-båndet, der har sendt radio ud til hjem, biler og arbejdspladser siden 1950’erne, skal lukkes og fremtidens radiolytning foregå via dab.

Men det »bliver svært grænsende til det umulige« for politikerne at bruge undersøgelsen, siger professor Knud Erik Skouby fra Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet. For danskernes radioforbrug stikker i alle retninger, og fremtidens kurs er svær at udpege.

Det samme siger en anden af branchens eksperter, Carsten Corneliussen, der er selvstændig rådgiver og analytiker i Strategix:

»Det bliver et helt og aldeles politisk valg, der afgør, hvad der skal ske nu«, siger han.

Allerede i 1998 besluttede Folketinget at indføre dab. Fordelen ved dab, der senere er blevet til dab+, er især, at der er plads til flere kanaler end på fm.

Argumentet har lydt, at dab kan føre til et bredere og mere mangfoldigt radioudbud med nye kanaler. Mens fm kan høres på en traditionel radioafspiller, kan dab kun høres på dab-radioer.

Fm eller ej?

Lukningen af fm i Danmark er blevet udskudt flere gange. Senest blev Folketinget i foråret enigt om, at fm-båndet tidligst kan lukkes, to år efter at mindst halvdelen af radiolytningen foregår på digitale platforme.

Det blev også besluttet at lave en såkaldt 360-graders undersøgelse af radiomarkedet, der skulle hjælpe politikerne med at tage en beslutning. Det er den, der ligger klar nu.

Rapporten siger, at 36 pct. af de danske husstande havde en dab-radio i 2015, og sådan har det været siden 2012.

Mens lytterandelen på dab er steget en smule i det sidste par år, er andelen af lyttere på fm faldet, selv om langt de fleste fortsat lytter til radio her.

Hos Teracom, der driver sendenetværk for radio og tv, synes markedsdirektør Lars Kiergaard, at undersøgelsen giver god grund til at udbygge dab yderligere:

»For mig at se er konklusionen, at der både er et marked for fm-, dab- og internetradio«, siger Lars Kierkegaard, der dog ikke mener, at en lukning af fm-båndet er nødvendig foreløbig.

Det bedste og eneste argument for dab er, at der er plads til flere tjenester, men det er der mildest talt også på nettet

Fm-radio dækker i dag hele landet – både indendørs og udendørs – mens kun 90 pct. af befolkningen kan modtage dab-signal indendørs.

I Branchen Forbrugerelektronik, der taler på vegne af producenter af radioapparater, fastholder direktør Laila Kelp Rasmussen også, at fremtiden er dab:

»Udviklingen er tydelig: Lytterne forsvinder fra fm og benytter i stadig højere grad de nye dab-kanaler«, siger Laila Kelp Rasmussen, der helst ser, at politikerne beslutter sig for at slukke for fm-båndet i 2019.

Overhalet af nettet

Andre mener, at politikerne bør droppe planerne om at skrinlægge fm. Når lyttere i dag hører deres radioaviser og debatprogrammer på fm og et væld af nye platforme, herunder på computer og mobiltelefonen, er det uforsvarligt at slukke for fm-båndet og kræve, at forbrugere køber dab-radioer, siger blandt andet rettighedsorganisationerne Gramex og Koda.

I Gramex henviser direktør John Kristensen blandt andet til undersøgelsens konklusion om, at kun 14 procent af de danske biler i dag har en dab-radio:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At tro, at dab alene skulle være afløseren for fm, er der vist ingen, der gør efter denne rapport«, siger John Kristensen.

Koda’s direktør, Anders Lassen, siger også, at rapporten giver grund til at frede fm-båndet:

»Det billede, undersøgelsen afdækker, er netop, at radiolytning i dag foregår på mange forskellige platforme«, siger Anders Lassen.

Og måske er det netop her, pointen ligger, siger eksperter: Fremtidens radiolytning kommer til at foregå her, der og alle vegne.

Professor Knud Erik Skouby har siddet med i undersøgelsens følgegruppe. Han har tidligere selv været fortaler for ren dab, men virkeligheden en anden nu, siger han.

Udviklingen er tydelig: Lytterne forsvinder fra fm og benytter i stadig højere grad de nye dab-kanaler

»Det bedste og eneste argument for dab er, at der er plads til flere tjenester, men det er der mildest talt også på nettet. Det er blandet andet også derfor, svenskerne har sat dab på pause«, siger han.

Knud Erik Skouby savner ligesom Carsten Coneliussen en undersøgelse, der kortlægger, hvordan hele den digitale infrastruktur – inklusive internet og tv – skal være skruet sammen i fremtiden, i stedet for at betragte radio separat.

Kunne staten og forbrugerne spare penge med en samlet indsats, når nye kabler lægges, sendemaster sættes op eller apparater købes?

»Undersøgelsen viser kun en del af de udfordringer, den digitale infrastruktur står over for«, siger Carsten Corneliussen, der også mest tror på at skrinlægge dab og lade det stå i sin nuværende form, hvor det kan leve sammen med fm og netradio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den fulde omlægning til dab forventes at koste forbrugere, samfund og radiostationer 4-5 milliarder koner og er før blevet omtalt som »Kulturministeriets IC4-tog«.

»Det er direkte hos de trods alt mange borgere, der har købt en dab-radio til mellem 500 og 2.000 kroner, at regningen ender. De milliarder kommer ikke til at stå på statsbudgettet, men det bliver skandalen jo ikke mindre af«, siger professor Knud Erik Skouby.

Undersøgelsen er sendt i høring til 29. januar, hvorefter den vil blive diskuteret i Folketingets Kulturudvalg.

Kulturminister Bertel Haarder (V) ønsker ikke at kommentere sagen, før høringen er afsluttet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce