Debat. Facebook i højere grad kan kaldes et moderne gadekær end et onlineforsamlingshus, siger professor Stig Hjarvard. Tegning: Mette Dreyer

Debat. Facebook i højere grad kan kaldes et moderne gadekær end et onlineforsamlingshus, siger professor Stig Hjarvard. Tegning: Mette Dreyer

Medier

Facebook skuffer som nutidens forsamlingshus

Ny analyse viser, at mange på Facebook kun lufter en holdning, hvis de ved, hvad vennerne mener.

Medier

Ordet er frit. Man kan skrive, hvad man synes, like, hvad man mener, og dele de opslag og standpunkter, man er enig eller uenig i. Der er åbent døgnet rundt, og det eneste, det kræver, er en internetforbindelse.

Men selv om sociale medier – og især Facebook – løbende er blevet udråbt som det moderne forsamlingshus, hvor enhver kan ytre sin holdning, er det de færreste, der har lyst til at være med i politiske diskussioner online.

»Jeg er blevet noget forundret over, at sociale medier faldt dårligt ud«, siger Stig Hjarvard, der er professor ved Københavns Universitet og en del af redaktionen bag Kulturstyrelsens kortlægning af danskernes vaner på de sociale medier.

Godt 8.000 danskere med en profil på et socialt medie er blevet spurgt i analysen, der tegner et billede af en befolkning, hvor størstedelen godt nok er på sociale medier dagligt, men sjældent bruger dem til at ytre en mening om noget kontroversielt.

Minder mere om et gadekær

Når folk bliver spurgt, om de er villige til at deltage i en samtale om et politisk emne – for eksempel om Danmarks deltagelse i krig – angiver kun 5,9 pct., at de er »meget villige«, og 10 pct., at de er »lidt villige« til at bidrage til debatten på sociale medier. Tal, der er langt højere, når det handler om lysten til at kommentere, like og dele indhold om hobbyer, familier eller venner.

Det betyder, at Facebook i højere grad kan kaldes et moderne gadekær end et onlineforsamlingshus, der repræsenterer meningerne i befolkningen, siger Stig Hjarvard:

»Når rigtig mange ikke ønsker at ytre sig om noget politisk kontroversielt på Facebook, så vil det, vi ser på Facebook, givetvis ofte være et mindretals synspunkter. For der findes jo ophedede, politiske debatter ad libitum på nettet. Man skal bare vare sig gevaldigt for at opfatte de synspunkter, der rejses, som om de repræsenterer hele befolkningen«.

Jeg tror, folk ønsker en mere veldefineret situation, hvor de bedre kan overskue, hvad konsekvenserne er

»Samtidig er det ofte de meget ivrige radikale holdninger, der kommer til at sætte dagsordenen. Og det får rigtig mange mennesker til at føle ulyst til at deltage«, siger han.

Et andet redaktionsmedlem, professor i medier og kommunikation ved Roskilde Universitet Kim Christian Schrøder, siger, at undersøgelsen tyder på, at vi har overvurderet Facebook som en epokegørende platform for den demokratiske debat. Internettet giver liv til flere stemmer, men ikke så mange, som man havde håbet, siger han: »Hver gang, der er dukket nye medieformer op, har nogen troet, at det ville revolutionere demokratiet, mens andre har troet, at vi gik mod afgrunden. Men det her er med til at vise, at hver gang støvet har lagt sig, så er alt temmelig meget, som det var før«.

Min mening er din mening

Når de fleste ifølge undersøgelsen hellere vil diskutere politik blandt venner, familie eller i en offentlig forsamling end på de sociale medier, hænger det ifølge eksperterne især sammen med en ting: Folk frygter, hvordan deres holdning bliver modtaget af andre.

Deltager folk endelig i en politisk debat på et socialt medie, foregår det ofte i en tråd, hvor man kender de andre brugeres holdninger eller er enige med dem, viser besvarelserne.

På den ene side kan det ses som et tegn på, at diskussionerne lukker sig i reservater og ekkorum langt fra idealerne for en demokratisk debat, hvor meninger krydses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo usundt for en demokratisk debat«, siger Stig Hjarvard.

Det bekræfter samtidig teorien om en ’tavshedsspiral’, hvor folk – af frygt for at komme uden for det gode selskab – ikke blander sig, hvilket igen får dem, der måske gerne vil sige deres mening, til at stå endnu mere alene og måske droppe at ytre sig.

På den anden side er det forståeligt, siger eksperterne. Mange er forbundet med både venner, kolleger og familie på Facebook, og når man skriver sin holdning i en debattråd, har man sjældent overblik over, hos hvem den pludselig popper op. Det giver færre lyst til at deltage, siger Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet:

»Det er ret utydeligt, hvem der kan se med på de sociale medier. Derfor er det en usikker situation at lufte sin uenighed, fordi man altid vil tænke, om man isolerer sig selv socialt og virker rabiat«.

Behov for større gennemsigtighed

Samtidig, pointerer Kim Christian Schrøder, er der forskel på, hvilke dele af Facebook, man kigger på. På det offentligt tilgængelige facebookocean, hvor alle kan læse ens opdateringer og kommentarer, er der større frygt for at lide en social druknedød end i en lukket gruppe, hvor man ved, at opslag kun læses af en begrænset flok:

»Jeg tror, folk ønsker en mere veldefineret situation, hvor de bedre kan overskue, hvad konsekvenserne er«.

Det er de 12-18-årige, der føler sig mest trygge ved at blande sig i en diskussion online. Her er 30 pct. villige til at deltage i en debat, mens kun 4 pct. af dem, der er fyldt 70 år, har lyst til at deltage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Jesper Tække tyder det på, at jo mere vant til de sociale medier, man bliver, jo mere bruger man dem også til deltage i debatter. Og det vil flere folk i alle aldersgrupper formentlig også gøre med tiden: »Når sociale medier om nogle år er blevet mere hverdag, og bevæger sig uden for Facebook alene, og gennemsigtigheden er større, tror jeg også, at flere får lyst til at bidrage med deres holdning«.

På Københavns Universitet lyder Stig Hjarvards ønske for 2016: »I betragtning af hvor meget tid, vi bruger på Facebook, kunne et nytårsønske for de sociale medier være, at de meget åbenmundede talte mindre og lyttede mere, mens nye stemmer prøvede at kvalificere debatten ved at tale populære synspunkter imod«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce