Stemningsbillede. Sådan så der ud nytårsaften udenfor togstationen i Köln.
Foto: Markus Boehm/AP

Stemningsbillede. Sådan så der ud nytårsaften udenfor togstationen i Köln.

#vrede: Tyske medier beskyldes for at fortie overgreb i Köln

Da overgrebene på snesevis af kvinder på banegården i Köln nytårsaften endelig blev kendt mandag, rejste der sig en voldsom kritik af de etablerede mediers tøven. Ikke mindst på de nye sociale medier.

Medier

Både tysk politi og de etablerede medier, som normalt forventes at fortælle tyskerne, hvad der går for sig i deres samfund, får en gevaldig skideballe på de sociale medier oven på optrinnet ved Kölns banegård nytårsaften.

De var nemlig for længe om at fortælle, at grupper af yngre mænd, angiveligt af arabisk og nordafrikansk oprindelse, bestjal og forgreb sig på mindst 90 kvinder.

Først mandag – over tre døgn senere – fik tyskerne et nogenlunde realistisk billede af, hvad der var gået for sig.

Journalist: Sørgeligt

At de lokale medier 1. januar beskrev nytårsaften med udtryk som »afslappede«, »stort set fredelige« og »højt humør«, skyldes, at det var sådan, politiet først betegnede den. Men i løbet af fredagen begyndte der at gå rygter på de sociale medier om seksuelle angreb ved banegården.

Da Köln Express som det første etablerede medie på sin hjemmeside kort før midnat fredag berettede om, at der åbenbart var sket adskillige overgreb, nævnte avisen dog ikke de formodede gerningsmænds etnicitet.

Og indtil de fleste tyske medier mandag gik om bord i sagen, havde kun Köln Express og onlinemediet Focus Online omtalt hændelsen, som journalisten Anabel Schunke skriver i en kommentar i onlineavisen Huffington Posts tyske udgave.

Tyskland er ikke i chok, det er i en tilstand af komplet fornægtelse

Først mandag skrev Köln Express, at gerningsmændene indgik i en større gruppe af nordafrikanere. Og ifølge Anabel Schunke er det sørgeligt, hvad de nationale medier foretog sig i den anledning: »Ikke én rapport om begivenhederne i Köln. Zero. Nada«.

ZDF beklager fejltagelse

Både hun og andre har siden spurgt, om politiet og medierne bevidst har fortiet gerningsmændenes etniske herkomst af frygt for at skabe uro. Det må nemlig tidligt have stået klart for politiet, da det både var et gennemgående træk i de beretninger, man kunne læse på de sociale medier, og i de anmeldelser, politiet selv modtog.

Kristendemokraternes tidligere indenrigsminister Hans-Peter Friedrich har ligefrem kaldt medierne »et kartel af tavshed« i forbindelse med deres spagfærdige optræden i sagen. Og journalist og forfatter Birgit Kelle kritiserer i en kommentar på nyhedsportalen NRWjetz såvel medier som »store dele af befolkningen« for at vende ryggen til seksuelle overgreb, når de begås af indvandrere. Fordi, skriver hun, der åbenbart er tale om gerningsmænd, man af andre grunde ikke ønsker at angribe.

Tv-stationen ZDF undlod så sent som mandag aften at omtale episoden på banegården i Köln, hvilket stationens vicedirektør, Elmar Thevessen, ifølge avisen Bild har beklaget som en klar fejltagelse.

Mens de etablerede medier tøvede eller tav, blev overgrebene i Köln allerede mandag det helt store emne på de sociale medier. På Twitter optrådte hashtags som #Kölnhbf (Köln Hovedbanegård) og #aufschrei (anskrig) om hændelserne begge blandt de fem flittigst brugte. Og på sidstnævnte kunne man eksempelvis læse: »LØGNERE LØGNERE LØGNERE. Prøver at dække over, hvad der skete«. En ’Brummie Auslander’ skrev: »Tyskland er ikke i chok, det er i en tilstand af komplet fornægtelse«.

De klassiske mediers dilemma

Ifølge den tyske journalist Marc-Christoph Wagner, der bor i København og arbejder for den tyske radio- og tv-station ARD, holder de traditionelle tyske medier sig ikke markant mere tilbage i deres omtale af indvandrere end danske medier.

»Hvis du læser Frankfurter Allgemeine fra den seneste tid, finder du mange artikler, som plæderer for færre flygtninge og en øget kontrol ved grænserne«, siger han, men tilføjer, at tonen generelt er mindre ’dem og os’ i hans hjemland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Pressenævnet bør danske medier kun nævne en persons etnicitet, når det er relevant for sagen. Hvornår det er relevant, er dog op til mediet selv at vurdere. Og ifølge professor i journalistik på RUC Mark Blach-Ørsten nævnes etnicitet stadig oftere i danske medier.

De klassiske medier står dog i lidt af et dilemma, når debatter som den tyske om overgrebene i Köln bryder løs på de sociale medier, mener han.

»Debatter på sociale medier er spontane og følelsesladede og kan få ting til at brede sig lynhurtigt. Og de klassiske medier mister troværdighed, hvis de ikke beskæftiger sig med de emner«, siger han.

»Men de mister også troværdighed, hvis de gør det på samme måde. Der er jo en grund til, at man betaler for en avis, hvor man kan få en anden debat end på Facebook«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce