Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Danmark er først med digitalisering af alle Astrid Lindgrens udgivelser

Astrid Lindgrens arvinger er lige så gode købmænd som forfatteren selv.

Medier

Astrid Lindgren var en fremragende børnebogsforfatter. Men hendes enorme succes kom ikke af sig selv. Som det fremgår af Jens Andersens biografi om det svenske ikon, var hun også en fremragende købmand.

»Hun havde et skarpt blik for, at en god historie i bogform også kan være god, selv om den bliver fortalt på andre måder. Den skal bare ændres lidt for at fungere. Se eksempelvis på bogen om Pippi Langstrømpe. Historien var dårligt nok ude som bog, før den også blev opført på et teater eller kom som puslespil og alt muligt andet«, siger Jens Andersen.

Meget tyder på, at den afdøde forfatters evner som købmand er gået i arv til de næste generationer. Selskabet Saltkråkan, der forvalter hendes litterære rettigheder over hele verden, leverer efterhånden et årligt overskud i omegnen af 30 millioner svenske kroner, og tæller man alle aktiviteter med, har Lindgren-koncernen en samlet kapital, som allerede i 2014 nåede op på 217 millioner svenske kroner.

Netop nu er Lindgren-familien i fuld gang med at sørge for, at pengene også i fremtiden vil fortsætte med at rulle ind i koncernen. Det sker ved at sælge de digitale rettigheder til forlag overalt på kloden, så børn med en tablet eller telefon også kan trylle sig frem til historier, der foregår i Bulderby, på Krageøen eller i sagnlandet Nangijala. De kan få historierne, hvor de vil, og når de vil.

Danmark i front

Danmark er en af de vigtige stationer i Saltkråkans bestræbelser på at sikre Astrid Lindgrens værker et liv i den digitale fremtid. Foreløbig er kun de ti mest populære Lindgren-klassikere som ’Emil fra Lønneberg’, ’Pippi Langstrømpe’ og ’Mio, min mio’ udgivet som e-bøger på dansk, men i løbet af foråret digitaliserer Gyldendal samtlige Lindgrens udgivelser. Det vil forøge Lindgrens digitale katalog med godt 40 titler ekstra. Dermed bliver forlaget det første i verden, der gør hele forfatterens forfatterskab tilgængeligt i digital form.

»Jeg tror, at det fulde katalog vil invitere læsere til at gå videre fra Pippi, Emil, Ronja og Brødrene Løvehjerte og længere ind i forfatterskabet til for eksempel historierne om Madicken og Mesterdetektiven Blomkvist, siger Elin Algreen-Petersen, som er chef for Gyldendals redaktion for børne- og ungdomsbøger.

Meget på bogmarkedet har ændret sig, siden Astrid Lindgren døde i 2002. En opgørelse fra 2007 viser eksempelvis, at 60 procent af indtægterne til Lindgren-selskabet Saltkråkan dengang kom fra trykte bøger. I dag er bøgernes andel af indtægterne faldet til 50 procent

Det vil blive en større og større udfordring at sælge Astrid Lindgren i bogform, for bøgerne ligger allerede ude hos folk i ufattelig mange eksemplarer, og meget få vil give slip på dem

»20 procent kommer i dag fra teater, mens film og musik står for 10 procent og merchandise for 20 procent«, fortæller Olle Nyman, som ud over at være administrerende direktør i Saltkråkan også er søn af Astrid Lindgrens datter Karin.

Foto: DRESLING JENS

Succes med Pippi sing-along-app

Hvis man spørger Jens Andersen, er hans vurdering, at papirbøgernes andel i fremtiden kun vil blive endnu mindre.

»Det vil blive en større og større udfordring at sælge Astrid Lindgren i bogform, for bøgerne ligger allerede ude hos folk i ufattelig mange eksemplarer, og meget få vil give slip på dem. Jeg har været på mange antikvariater, og der står ikke mange Lindgren-eksemplarer. Bøgerne er noget, man beholder i slægten og giver videre«.

Derfor tror han heller ikke, at de fysiske bøger i fremtiden vil kaste meget af sig.

»Til gengæld vil der være meget at hente i digitaliseringen. Man kan lave nye udgaver af bøgerne om Pippi og Emil, hvor børnene kan være interaktive på mobil eller iPad. Her må man sige, at hendes figurerer egner sig virkelig godt til at blive ført over på en hvilken som helst platform, for de er ofte universelle og ofte tidløse figurer«, siger han.

Den konklusion køber de dog på ingen måde hos Saltkråkan. Som Olle Nyman siger, så ser man fuldstændig modsat på mulighederne.

»Det er fantastisk, at et forfatterskab kan gå i arv mellem generationerne. Det indebærer, at hver ny generation vil have Astrid Lindgrens bøger. Et bedre udgangspunkt finder man ikke – hverken ideelt eller kommercielt. Ved siden af de bøger, der går i arv, så vil der være behov for endnu flere til børn, børnebørn og oldebørn«, siger Olle Nyman.

Han ser også en tendens til, at e-bogsmarkedet ikke udvikler sig helt så hurtigt, som mange troede ville blive tilfældet, måske lige med undtagelse af USA, hvor e-bogsandelen er i omegnen af 30 procent. Desuden peger han på, at børnebøger stadig ikke fylder ret meget på e-bogsmarkedet. Af samme grund arbejder Saltkråkan med forlag i mange lande på at give de trykte bøger en ny indpakning, farvelægge tegningerne og lave nye oversættelser.

Det er fantastisk, at et forfatterskab kan gå i arv mellem generationerne

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Olle Nyman lægger dog vægt på, at Lindgrens bøger findes i alle formater. I øjeblikket forhandler Saltkråkan med udgivere i Kina, Tyskland og USA om de digitale rettigheder, og især USA ses som et stort potentiale.

»Vi har også haft succes med en interaktiv billedbog, ’Kender du Pippi’, der er lavet som app, og for nylig udkom en sing-along-app med Pippi«, siger han.

Hos Gyldendal ser man digitaliseringen som en mulighed for at komme i kontakt med nutidens unge.

»Digitaliseringen handler også om tilgængelighed, og de børn, der nu lærer Astrid Lindgren at kende, er jo vokset op med iPads og smartphones, siger redaktionschef Elin Algreen-Petersen.

Foto: LEHMANN MARTIN

Klassikere sælger bedst

Hos Saltkråkan har man gjort op, at det er de klassiske Lindgren-titler, der tegner sig for 60 procent af de årlige indtægter, men der er meget store variationer fra land til land. I Polen er ’Alle vi børn i Bulderby’ populær, mens ’Karlsson på taget’ er stor i Rusland.

I Danmark er det ’Emil fra Lønneberg’, der er størst som e-bog, men det er stadig de fysiske bøger med de ikoniske tekster og tegninger, der vejer tungest i Gyldendals økonomi, ligesom det stadig er de klassiske Lindgren-titler, der vejer tungest. De kendte bøger har simpelt hen været så meget i rampelyset, at det til en vis grad er gået ud over en del af det samlede forfatterskab. Det er især de titler, der er blevet filmatiseret, der har fået det primære fokus hos læserne, og hvis man spørger Jens Andersen, er der i hvert fald to titler, som indtil nu har fået for lidt opmærksomhed.

»Den ene er den eventyragtige og vemodige fortælling ’Søndeneng’, og den anden er romanen ’Rasmus på farten’. Romanen skal nok lige have en sproglig opjustering, men den har noget evigtgyldigt over sig om forholdet mellem barn og voksen, om vores forhold til ensomheden og om opbygningen af et venskab. De ting går aldrig af mode. Den handler i bund og grund om to mennesker, der går sammen ud ad landevejen, og så ser man, hvad der sker. Den er rørende, enormt sjov og spændende. Det er præcis det, Astrid Lindgren kan«, siger Jens Andersen.

Langt imellem nye genistreger

’Rasmus på farten’ og historien ’Vi på Krageøen’ viser i øvrigt, hvor god en købmand Astrid Lindgren var. Begge historier var film, før hun skrev dem om til bøger. Men hvordan kan det være, at Lindgren i årtier har stået som den store klassikerforfatter, uden at nye navne har vippet hende af pinden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som forældre har vi en konservatisme i os, som betyder, at vi vælger det, vi selv fik læst op som børn, eller det, som vi læste for vores egne børn. Vi køber det sikre, og derfor går der rigtig mange år imellem, at der dukker noget nyt og stort op«, siger Jens Andersen.

Der er langt imellem, at vi får genier, der laver nye genistreger

Han peger på dansk børnelitteratur som et godt eksempel. Ja, her er der tradition for banebrydende børnelitteratur.

»I 1967 kom der pludselig noget nyt. Det var Ib Spang Olsen, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kirkegaard, Flemming Quist Møller og Benny Andersen. Vi fik bøger som ’Cykelmyggen Egon’ og ’Snøvsen’. Det var en frisættelse af fantasien, som folk virkelig tog til sig. Jeg skal ikke påstå, at dansk børnelitteratur har stået stille siden da, men man skal jo næsten frem til Jakob Martin Strids forfatterskab, før der igen sker noget, som virkelig mange får øjnene op for. Det skyldes en konservatisme i den litterære institution, men måske skyldes det også, at der er langt imellem, at vi får genier, der laver nye genistreger«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce