Omdiskuteret. Karina Pedersens bog 'Helt ude i hampen - mails fra underklassen' har skabt voldsom røre den seneste uge. Men en del af debatten er ført på et tvivlsomt grundlag, viser det sig nu.
Foto: Jacob Ehrbahn (Arkiv)

Omdiskuteret. Karina Pedersens bog 'Helt ude i hampen - mails fra underklassen' har skabt voldsom røre den seneste uge. Men en del af debatten er ført på et tvivlsomt grundlag, viser det sig nu.

Medier

Metroxpress oversolgte dokumentation om Karina Pedersens skoleklasse

Avisen, der i nogle døgn blev rost for sit graverarbejde, beklager fejl.

Medier

Gratisavisen Metroxpress, der forleden bragte en stort opsat og siden vidt citeret artikel, der påviser, at den aktuelle debattør og forfatter Karina Pedersens gamle klassekammerater aldeles ikke er arbejdsløse og sølle, trækker nu i land.

»I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det fejlagtigt, at Karina Pedersen skulle have påstået, at alle i hendes tidligere folkeskoleklasse er på overførselsindkomst«, skrev Metroxpress onsdag. »Karina Pedersen har dog kun sagt ‘klassekammerater’, hvilket også fremgår senere i Metroxpress-artiklen, hvor det korrekte citat er gengivet. Metroxpress beklager fejlen«.

I artiklen 'Vi havde fest for klassen uden Karina sidste år', der gav Metroxpress hædrende omtale i den del af pressen, der normalt betragter sig som førende i afslørende journalistik, dokumenterer Metroxpress, at nærmest alle Karina Pedersens gamle klassekammerater er i job, men i hendes bog er emnet slet ikke berørt, og dermed har hun næppe modsagt sig selv.

Derimod har Karina Pedersen i et interview i Politiken i 2009 sagt, at hendes klassekammerater fra dengang var på overførselsindkomster, men altså ikke i den aktuelle bog 'Helt ude i hampen'.

Metroxpress-chefredaktør Simon Stilling erkender over for dagbladet BT, at ikke er dækning for i artiklen at citere forfatteren for, at alle hendes klassekammerater er på førtidspension, sygedagpenge eller kontanthjælp.

Til BT udtaler Stilling:

»Der er jo mange kilder i spil, og mange små nuancer tegner det samlede billede. Hvis vi har skrevet, at det er alle, så er der ikke dækning for det«.

»Jeg synes ikke, det ord 'alle' er det vigtige her«, siger Metroxpress-chefredaktør Jonas Kuld Rathje til Politiken. »Karina Pedersen har haft nogle oplevelser med et miljø og har beskrevet det i sin bog, i blogs og interviews, hvor hun giver et samlet billede, som vi har efterprøvet. Klassen er jo ikke vore eneste kilder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce